Måden du trækker vejret har afgørende indflydelse på dit helbred og velbefindende

Der er ganske enkelt store sundhedsmæssige fordele forbundet med at træne forskellige åndedrætsteknikker. Man kan relativt let booste sit immunforsvar, mindske stress, forbedre sin hjerterytme og i øvrigt opnå markant bedre velbefindende.

En dansk overlæge og en coach viste for nylig, at man kan opnå livsændrende resultater med relativ simple fremgangsmåder. Programmet Træk vejret med DR2 har allerede inspireret mange, og hvis du ikke fik set programmet live, har alle stadig chancen for at se med på dr.dk.

De markante resultater der opnås af deltagerne i programmet bygger blandt andet på ældgamle yogateknikker. Teknikkerne er blevet voldsomt udbredt i de senere år – ikke mindst fordi metoden har dokumenterede sundhedsfordele overfor autoimmune sygdomme.

Wim Hof var en af de første til at dokumentere, hvordan man kan booste sit immunsystem markant og viser i nedenstående video, hvordan du skal gøre.

 

“Med øget vejrtrækning har man et overskud af ilt, og kroppen bliver samtidig basisk fordi man udånder kuldioxid, og man stimulerer det sympatiske nervesystem, så man får virkningen af adrenalin på kroppen, når man selv ønsker det og har behov for det. ALLE oplever at træningen øger den fysiske evne. Det kræver tilvænning at trække vejret hurtigere end man har brug for – (det betyder at man i starten bliver ”ør” i hovedet). (Overlæge ph.d. Lasse Rasmussen, torvetsfys.dk)

Man er på en måde inde og ændre sin kemi og sætte kroppens indre apotek i gang.

I forhold til at opnå en her og nu reducering af stress, kan man bruge nedenstående visuelle åndedræts vejledning fra Mindhelper. “Du har måske allerede hørt om denne øvelse. For et par år siden var den i alle aviser. Og det var bestemt ikke uden grund. Du kan fx bruge 4-7-8-vejrtrækning, hvis du har svært ved at falde i søvn. Eller hvis du bare har brug for et pusterum i hverdagen. Prøv den.” (mindhelper.dk)

Vores åndedræt og vejrtrækning er en refleksion af kroppens og sindets tilstand, og man kan bruge åndedrættet til at finde ro – både fysisk og mentalt. Gennem træning af åndedrættet kan du aktivere det parasympatiske (beroligende) nervesystem og dermed få hjælp fra kroppens egne systemer til at slappe af, restituere og ”få ro på”.

Hvis man vil have den fulde effekt af sine vejtræknings øvelser, kan det være en rigtig god ide, at man ligesom deltagerne i DR programmet, også afprøver vinterbadning – eller ganske enkelt optræner sig selv til at stå længere og længere under den kolde bruser i forbindelse med badet. Start med 10 sekunder den første dag og træn dig gradvist op til 30 sekunder eller endda 2 minutter.

Kuldetræning har sammen med åndedrætstræning vist sig, at kunne have nærmest livsændrende resultater for mange mennesker.

Åndedræts træning kan gøre dig til en bedre udgave af dig selv

Effekterne kan blandt andet være:

Færre stresshormoner i kroppen
Mere ro og balance i nervesystemet
Klarere tanker og mere fokus i nuet
Bedre fordøjelse
Sundere hud
Vægttab
Lavere blodtryk
Bedre søvn
Stimulerer alfabølgeaktivitet i hjernen, som blandt andet styrker koncentration, hukommelse og indlæringsevne.

Få fokus, ro og overblik på få minutter

En sidegevinst ved åndedrætstræning er, at man her også har et simpelt trick til at genvinde fokus og overblik på få minutter. Nogle gange kan bare en god vejrtrækning give dig ro og overblik. De bedste resultater opnås ved daglig træning, og de 10 minutter om dagen der skal til er mere end godt givet ud. Når man først er kommet igang vil øvelserne desuden være en ren fornøjelse at lave.

Start med bare en god vejrtrækning nu:
Ånd dybt ind, og ånd ud i lang tid, mens du mærker kroppen slappe godt af – og mærk med det samme en forskel.

Tager du bare 5 bedre vejrtrækninger, så mærker du en stor forskel. (netdoktor.dk)

 

Relaterede artikler:

Bestiger Mount Everest i shorts og kontrollerer sit immunforsvar: Mød “ismanden” Wim Hof

Den ultimative guide til vinterbadning og hvorfor alle burde gøre det nu

En ændret vejrtrækning kan booste ens helbred markant

 

Kilder: dr.dk, torvetsfys.dk, mindhelper.dk, wimhofmethod.com, djoefbladet, nyhedscentrum.dk, netdoktor.dk,Scientific Reports, nature.com.

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her