Misinformation burde anses som en global udfordring på linje med klimakrisen ifølge FN, OECD og WHO

Kaos i Washington forårsaget af bevidst misinformation

Kronik

Det kaos vi har været vidne til i USA udspringer i høj grad af massiv misinformation; en stor gruppe mennesker er blevet bildt noget ind som faktuelt set er direkte usandt – og samtidig en direkte trussel mod demokratiet.

Det samme gør sig gældende i forhold til folkesundheden, hvor både FN, OECD, WHO og World Economic Forum er ude og advare om, at misinformation er ved at blive et problem på linie med klimakrisen.

Vi kan ryste på hovedet over det der sker i USA, men også i Europa og senest herhjemme har der været voldelige demonstrationer, der har sit udgangspunkt i konspirationsteorier. Ved de aktuelle demonstrationer gik det for demonstranterne ud på, at covid-19 skulle være en konspiration fra regeringens side. Og ja, det er der rent faktisk mennesker herhjemme der tror på, og de er villige til at bruge voldelige metoder.

Donald Trump har haft adgang til sociale medier, hvor han langt hen af vejen uhindret har kunne udbrede misinformation om valgsvindel, og i øvrigt har Trump udbredt direkte forkert information omkring covid-19 med katastrofale konsekvenser; USA’s dødstal for corona nærmer sig antallet af amerikanere døde under hele anden verdenskrig.

Et nyligt Havard studie viste, at Donald Trump stod for størstedelen af misinformation på blandt andet Facebook

Resultatet har været et USA i dyb krise, og nærmest på randen af kaos mod slutningen af Trumps regeringsperiode.

Det er ifølge alle iagtagere på høje tid, at vi adresserer problemet med misinformation mere direkte. Det er udmeldingen fra både FN, OECD, WHO og World Economic Forum.

Der er desuden tiltag fra EU, der er under forberedelse, og den nye amerikanske administration har også et stort arbejde foran sig i den forbindelse.

Det handler blandt andet om et opgør med, hvordan sociale medier fungerer, og hvor stort et ansvar de bærer for udbredelsen af misinformation.

Det kan ske via lovgivning på området, der begrænser udbredelsen af misinformation, og måske via højere krav for at poste indslag og youtubevideoer.

Mennesker der tror på konspirationsteorier, hvad enten det drejer sig om valgsvindel, covid-19 eller noget helt tredje, får ofte deres informationer fra youtube videoer, facebookopslag og ved at håndplukke ”beviser” fra nogle twitter profiler.

Tyskland er nået et stykke vej med lovgive sig ud af problemet, ved at gøre sociale medier direkte ansvarlige for det der ligger på deres platform. Er disse medier med til at udbrede misinformation og opfordre til had og vold, koster det store bøder for de forskellige medieplatforme

Regler og højere krav for at poste indslag har også vist sig effektiv på andre platforme som eksempelvis reddit.

Frygt, vrede og had får folk til at tænke uklart

Det er ofte blevet analyseret, hvorfor misinformation kan udbredes nærmest viralt.

En klar ananlyse er blandt andet, at når der fremsættes påstande som kan få folk op i det røde felt, har det tendens til at underminere deres kritiske sans. Det er den såkaldte “amygdala response”, eller “amygdala freeze”.

Vrede, had, frygt, eller forargelse får ganske enkelt vores hjerner til at fungere dårligere; vi tænker ikke lige så klart.

En omstændighed og taktik Donald Trump i vid udstrækning har udnyttet overfor både tilhængere og modstandere.

Når vi læser noget, der ophidser os enormt meget, har vi en tendens til at lade den kritiske sans ligge. Hvis du bliver meget ked af det eller vred over noget, du læser, så skal du være ekstra kritisk. Tag en dyb indånding og dobbelttjek, før du deler. (dr.dk)

Hvis man af den ene eller anden grund får megen af sin viden fra facebook og youtube, må man være sig ekstremt bevidst, at der som regel ikke har været lavet et ansvarligt redaktionelt faktacheck på det man læser, ser og hører.

Ofte er der en skjult dagsorden forbundet med facebookopslag og youtube videoer, såsom salg af produkter, bøger eller manipulerende politiske budskaber forklædt som fakta.

Jo mere læsere fordyber sig i konspirationsteorier, der ofte er en skøn sammenblanding af virkelige hændelser og reel viden blandet op med vildledende pseudofakta og påstande – pseudovidenskabsfolks og andres vilde påstande og påfund, – jo mere forekommer selv de mest bizarre teorier at være sandsynlige for ganske mange mennesker. Så mange at det udgør en trussel mod både folkesundheden og demokratiet – som jo netop er baseret på, at folk kan tage valg på et objektivt og oplyst grundlag.

Man kan eksempelvis stille sig selv spørgsmålet ”hvorfor læser jeg ikke om det her emne hos de etablerede medier?”

Svaret ofte det ret indlysende; at emnet, indlægget eller youtube videoen ganske enkelt ikke tåler nærmere kildekristik gennemgang og faktacheck til at udkomme på ansvarlige medier.

De sociale medier vil få pålagt mere ansvar for indhold

Nettet kan være en velsignelse af vidensdeling, men desværre fungerer mange af de store platforme som facebook og youtube, som relativt uredigerede kanaler uden ansvar for misinformation, og dermed med en potentiel farlighed som vi i Danmark heldigvis dårligt kan forholde os til – endnu.

Der er også folk herhjemme, der tror på den ekstremt langt ude QAnon konspirationsteori som har skabt kaos i USA. En teori der kort fortalt går ud på, at der findes et verdensomspændende komplot – en satanistisk og pædofil elite, der kidnapper børn, og hvor sjovt nok Donald Trump bliver set som den store befrier i den i virkligheden ret vanvittige historie.

En umiddelbar realitetstest for konspirationteorier er, at hvis de lyder temmeligt langt ude, så er de nok det også, – uanset hvor mange pseudofakta man efterfølgende præsenteres for.

Sociale medier er i princippet enhver populists våde drøm; et uredigeret talerør hvor man kan påstå de vildeste ting uden nogen form for reel dokumentation.

Mange af Trumps tilhængere lever i en ”make believe world” hvor blandt andet de etablerede nyhedsmedier, hollywoodskuespillere, ledende demokrater, finansverdenen etc. er led i en samlet konspiration (Qanon).

Det kan man umiddelbart grine af – men når nok mennesker tror på disse teorier er det en seriøs trussel på linie med klimakrisen.

 

Hvad kan man gøre når man møder folk, der tror på konspirations teorier

Skepsis er et godt udgangspunkt for dybere viden

Først og fremmest skal man lade være med at udskamme folk.

Dem der er tilbøjelige til at tage imod misinformation og konspirationsteorier, er ofte mennesker der naturligt nok er bekymrede for verdens udvikling.

Mange ser sig selv som mennesker med en sund skepsis, og selvlærte researchere i komplekse sammenhænge og emner.

Det er i princippet et godt udgangspunkt, og man kan derfor opmuntre til at få en dybere forståelse for den videnskablige metode og tilgang, der jo også involverer skepsis.

Bare fordi en ekspert udtaler sig om et emne, kan det jo sagtens være at 97 procent af de andre forskere mener noget andet. Hvad vil man så som oplyst menneske vælge at tro på?

Sat mere på spidsen med et eksempel: 97 læger siger til dig, at du har diabetes, og at du bliver nødt til at ændre din livsstil – hvis du vil overleve. Du kan imidlertid også finde 3 læger der siger til dig, at du er helt ok, og at du roligt kan fortsætte med at gøre som du plejer.

Det kan godt være du helst vil tro på de 3 læger, men din fornuft bør nok få dig til at ændre adfærd.

Når der er overvældende bevis og dokumentation, vil det være direkte farligt at håndplukke information bare fordi det passer bedre ind i ens tidligere viden og verdensbillede.

Man skal passe virkelig godt på ikke at ryge i den fælde som i forskerverdenen kaldes confirmation bias; vi har alle en tendens til at vælge informationer, der bekræfter vores holdninger.

Kildekritik er også, at se efter om det sted man får sin information fra drager fordel af det; er det nogen som vil sælge bøger, kosttilskud eller lignende. Er kilden ude efter flere følgere, eller er der en politisk bagtanke?

Det er som udgangspunkt et tegn på troværdighed, hvis der er lavet kildeangivelser – gerne nogle man selv kan kontrollere som eksempelvis link til artikler i anerkendte videnskablige tidsskrifter. Det kan også være kilder fra store etablerede medier som eksempelvis BBC og DR; medier der i forvejen er kendt for at granske troværdigheden af det de skriver før de udgiver det.

Konspirationsteorier giver ofte deres følgere en følelse af at være med i en form for overlegen insider viden – en følelse der booster deres selvværd.

Dette er desværre en omstændighed, som kan være med til at gøre dem svært modtagelige over fakta og mere velfunderet viden.

Konspirationsteorier har tendens til at være enkle, kraftige historier, der forklarer verden. Virkeligheden er kompleks og rodet, hvilket er sværere for vores hjerner at overskue og forholde sig til.

 

Pas på hvad du deler af information

Hvem står bag den viden du finder på nettet?

Vi må indse, at vi har alle et enormt ansvar, når vi deler viden på nettet – i virkeligheden lidt på samme måde som en nyhedsredaktion, eller en videnskabsmand.

Med mindre vi ved, at det vi deler er fra helt troværdige kilder, der hverken er ude på at sælge os noget eller påvirke os politisk, så skal vi tænke os virklig godt om før vi deler, og måske helt undlade at dele.

Et studie fra det højt anerkendte MIT Universitet viste, at sociale medier blandt andet er bygget op omkring vores trang til likes,  – og det påvirker vores evne til objektivt at analysere nøjagtigheden af ​​online nyheder, før vi klikker på “del”.

Hver gang du deler noget, kan du straks se, hvor mange mennesker der kan lide det. Det fokuserer din opmærksomhed på: Hvor mange mennesker vil lide dette? Hvilket er forskelligt fra: Hvor sandfærdigt er dette?

Man kan håbe at verden i 2021 vil være præget af oplysning og objektiv viden, og al den fremgang og ny viden det vil give os allesammen.

Vi er med til at præge vores samfund på godt og ondt med vores adfærd på nettet og i den virkelige verden. De færreste ønsker en verden båret af frygt, had og populisme. Langt de fleste ønsker en verden båret af frihed, demokrati og oplysning – og det er vores allesammens ansvar og privilegium. (Red.)

 

Relaterede artikler:

En Infodemi truer verden – Hvordan spotter man disinformation på nettet

Nettet oversvømmes af bizarre konspirationsteorier der truer demokratiet

Netflix dokumentar udråbes som den vigtigste i år og vil ændre din verden

Techdesignere bruger tankemanipulering for at stjæle din tid

 

Kilder: Videnskab.dk, BBC, journals.sagepub.com, World Economic Forum, zetland.dk, dr.dk, WHO, oecd.org, un.org, European Comission, altinget.dk, news.harvard.edu.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.