Artikel af 3 forskere fra University of Oxford, J. Lizana, N. Miranda og R. Khosla

 

En begrænsning af den globale temperaturstigning til 1,5℃ bliver stadigt sværere at nå. En nylig FN-rapport skriver endda, at der nu “ingen troværdig vej er” til at nå dette mål.

Vores planet er trådt ind i ukendt territorium, hvor alle mulige rekorder bliver brudt. I fire sammenhængende dage i starten af juli 2023 oplevede Jorden sine varmeste dage nogensinde registreret. Og Nordatlanten oplever i øjeblikket de højeste temperaturer i overfladevandet nogensinde målt.

Der er stor risiko for, at mange flere temperaturrekorder vil blive slået i de kommende måneder. En hedebølge raser i øjeblikket over store dele af Sydeuropa, hvor temperaturerne forventes at overstige 40℃ i dele af Italien, Spanien, Frankrig og Grækenland. Der er endda en risiko for, at den nuværende europæiske temperaturrekord på 48,8℃ kan blive slået.

Oven i det viser vores nye forskning, hvor farligt uforberedt det Nordlige Europa er på konsekvenserne af klimaforandringerne.

Vi fandt ud af, at ud af lande med mere end 5 millioner indbyggere vil Schweiz, Storbritannien, Norge og Finland opleve den mest markante relative stigning i varmeeksponering og kølebehov, hvis global opvarmning når 2℃. Når vi kigger på lande med befolkninger på 2 millioner og derover, topper Irland listen.

Bygninger på den nordlige halvkugle er primært designet til at modstå kolde sæsoner ved at maksimere solindstråling og minimere ventilation – som drivhuse. Virkningerne af ekstra varme føles derfor mere akut i disse lande. Sammenlignet med andre regioner vil virkningen af selv en moderat temperaturstigning være enorm.

Vi modellerede klimascenarier ved både 1,5℃ og 2℃ global opvarmning ved hjælp af et begreb kaldet “kølegraddage” for at kvantificere eksponeringen for ubehagelige temperaturer. Kølegraddage hjælper os med at vurdere, hvornår folk vil skulle tage ekstra forholdsregler, som at tænde for aircondition, for at holde sig kølige.

Det beregner, hvor meget (i grader) og hvor længe (i dage) den gennemsnitlige daglige udendørstemperatur overstiger en reference-temperatur – normalt taget til at være 18℃. For eksempel ville to dage, hvor den gennemsnitlige udendørstemperatur var 25℃ (7℃ over tærskelværdien på 18℃), have i alt 14 kølegraddage.

 

Nordlige Europa og Afrika i fare

Vores resultater viser, at lande i tropiske områder vil opleve den største absolutte stigning i ekstrem varme, målt på denne måde, hvis globale temperaturer stiger fra 1,5℃ til 2℃. Lande i det centrale og subsahariske Afrika, såsom den Centralafrikanske Republik, Burkina Faso, Mali, Sydsudan og Nigeria, vil blive hårdest ramt med yderligere 250 årlige kølegraddage eller mere.

Disse konsekvenser af resultaterne vil lægge yderligere pres på kontinentets sociale og økonomiske udvikling. Vores resultater er også en tydelig indikation af, at  Afrika bærer hovedbyrden af et problem, det ikke selv har skabt.

Imidlertid er det landene på de nordlige breddegrader, der vil stå over for den største relative stigning i ubehageligt varme dage. Af de ti lande med den mest markante relative ændring i kølegraddage, når global opvarmning overstiger 1,5℃ og når 2℃, er otte beliggende i Nordeuropa.

Hvis vi måler fra i dag, indtil vi når 2℃, vil denne relative stigning være endnu højere.

Øget varmeeksponering:

 

Behovet for køling kan accelerere global opvarmning

Airconditionanlæg bliver ofte betragtet som den nemme løsning på stigende temperaturer, da de giver hurtig lindring fra varmen. Men hvis det ikke holdes i skak, vil den øgede efterspørgsel efter køling for at bekæmpe varmen føre til højere emissioner og yderligere global opvarmning.

Dette er ikke en hypotetisk situation. I juni 2023, da temperaturerne steg i Storbritannien, steg efterspørgslen efter aircondition i en sådan grad, at der blev brugt kulkraft for at generere mere elektricitet.

Mange airconditionanlæg bruger også kølemidler kaldet fluorerede gasser. Disse gasser kan lække, og når de gør det, har de et global opvarmningspotentiale op til næsten 14.800 gange større end CO2.

Behovet for aircondition kan dog reduceres og endda elimineres ved at foretage passende tilpasninger. Disse kan være så enkle som at lave vindues afskærmning eller markiser, loftventilation, male taget i en lys farve, udnytte naturlig ventilation, når de udendørs temperatur falder, eller bruge loftventilatorer.

Dette ville gøre det muligt for folk i Nordeuropa at holde sig komfortable under varmere temperaturer uden at gå på kompromis med klimaet for kommende generationer. Men det kræver, at Nordeuropa tager klimaforandringerne alvorligt og begynder at forberede sig på den kommende varme.

 

Denne artikel er oprindeligt publiceret på The Conversation: Northern Europe faces biggest relative increase in uncomfortable heat and is dangerously unprepared – new research.

Skrevet af Jesus Lizana, Department of Engineering Science, University of Oxford, Nicole Miranda, Senior Researcher and College Lecturer in Engineering, University of Oxford, Radhika Khosla, Associate Professor, Smith School of Enterprise and Environment, University of Oxford.

Artiklen er udgivet på nyhedscentrum.dk efter aftale.