Hvem står lige og savner myg og fluer en dejlig sommerdag? Sandsynligvis kun de færreste af os, men det kan vi komme til…

En stor tysk undersøgelse viste for nyligt, at den samlede biomasse af flyvende insekter er reduceret med over 75 procent gennem de sidste 3 årtier. Tallene er desværre med al sandsynlighed helt repræsentative for Danmark.

Forskere har gennem 27 år kortlagt insekternes antal i 63 naturbeskyttelsesområder i Tyskland. I den periode anslår de, at tilbagegangen for de flyvende insekter er på mindst 76 procent. Faldet om sommeren er endda helt oppe på 82 procent, fremgår det af en ny videnskabelig artikel publiceret i magasinet PLOS One. (dr.dk)

Selv om de fleste vel nok kan undvære myg og fluer, er de, sammen med de andre flyvende insekter, ikke desto mindre en vigtig del af økosystemet; bl.a. som føde til fugle som de færreste har lyst til at undvære.
Bier, humlebier, sommerfugle er desuden fuldstændig afgørende for planternes bestøvning, uden hvilke det meste andet liv, inklusive menneskers, vil blive stærkt negativt påvirket.
Visse forskere taler ligefrem om et muligt økologisk kollaps.

Selvom årsagssammenhængen ikke fremgår af det tyske studie, er der dog stærke indicier på, at landbrugets sprøjtegifte er en af de store syndere. At så meget af vores natur er opdyrket og på anden måde kultiveret er også med til at forringe insekternes overlevelseschancer.

Den britiske ekspert og insektforsker, professor Dave Goulson, peger bl.a. på, at en af landbrugets mest anvendte pesticider, de såkaldte neonikotinoider, sandsynligvis bærer en stor andel af ansvaret for massedøden blandt insekter. Det er ekstremt giftigt over for humlebier og bier – faktisk 7000 gange så giftigt som DDT. Så lidt som fire nanogram dræber en bi, og endnu mindre mængder nedsætter biernes stedsans og immunforsvar. Kemikaliet spredes i små mængder, først til hele rapsplanten og de gule blomster og derefter ud i miljøet, inklusive bistader og humlebiboer. (Fyens.dk)

Det haster altså for landbruget, hvis vi ikke skal risikere at sabotere vores natur, og nogle landmænd er allerede gået i gang med tiltag for at hjælpe insekterne. Blomsterstriber, stenhegn og rådne halmballer er nogle af måderne, landmænd kan forsøge at gøre livet lettere for insekterne.

Uetisk lobbyvirksomhed og markedsføring fra producenter af sprøjtegifte

Brugen af pesticider bliver igen bragt alvorligt i fokus; det er ikke “kun” vores drikkevand og helbred som trues af landbrugets sprøjtegifte. Producenter af pesticider er, af bl.a. FN, blevet beskyldt for systematisk benægtelse af skader’ og ’uetisk markedsføringstaktik’. Det globale pesticidmarked er omkring 50 milliarder dollars værd, og producenterne er berygtede for at drive aggressiv lobbyvirksomhed for at imødegå reformer og kontrolregler. Der er talrige eksempler på, hvordan pesticidindustrien har blokeret og forhindret lovgivning om sprøjtegifte. FN-rapporten gør også op med den myte, at pesticider er nødvendige for at brødføde verdens befolkning. (The Guardian)

Hvad kan man selv gøre?

På det helt nære plan kan man faktisk også gøre noget aktivt selv for at hjælpe insekterne. Vi skal vænne os til at være mere “uordentlige” i vores haver og lade dem være mere natur og mindre kultur. For nogle en overvindelse og for andre sikkert en lettelse. Når vi lader dele af vores have “stå mere til” skaber vi automatisk og naturligt bedre forhold for insekterne.

Det er ikke dommedag for naturen

Den danske biolog Rasmus Ejrnæs maner til besindighed med dommedagstænkningen. Ejrnæs påpeger, at naturen ikke bryder sammen sådan lige, men at det er ærgerligt, at mennesket igen trækker død og ødelæggelse i sit fodspor. Noget af biodiversiteten forsvinder, og vi får færre insekter og fugle. Vi er dog også nødt til at se det i en lidt større sammenhæng.

”Den her udvikling går også ud over fugle og andre dyr, som nyder større sympati (end myg og fluer). Der plejede fx at være flere stære i Danmark” udtaler Rasmus Ejrnæs til DR.

Det er desuden en kendsgerning, at 12 arter af sommerfugle er uddøde fra Danmark de seneste 50 år, og at endnu flere er blevet så sjældne, at de færreste af os nogensinde ser dem. To ud af tre sanglærker og fire ud af fem viber er forsvundet fra agerlandet i løbet af de seneste fyrre år. Man kan jo selv tænke over, hvor mange sommerfugle man har observeret i år.

Det handler dog ikke om at “panikke” over endnu et dommedagsscenarie, men kort og godt, at vi både i landbruget og i øvrigt i vores egen adfærd handler rationelt på den viden vi får. Dette gælder også, når det drejer sig om ikke at lade en magtfuld pesticidindustri lave vildledende markedsføring og køre om hjørner med politikere og lovgivning.