Venstres bøde for ulovlig partistøtte bringer igen det mærkværdige paradoks på banen; Danmark scorer igen og igen topplaceringer for at være et af de mindst korrupte lande i verden, undtaget når det gælder vores politikere.

“Bøden til Venstre er et resultat af et års efterforskning hos Midt- og Vestjyllands Politi, som blev iværksat efter en stribe artikler om penge fra flere omstridte erhvervsklubber til V-profilers valgkampe, der i strid med loven ikke var blevet oplyst til myndighederne.” (DR og Politiken)

Har vi et problem i dansk politik, når det gælder penge og troværdighed?

Hvis man skal tro Transparency International og GRECO (Europarådets mellemstatslige antikorruptionsgruppe) er svaret ja.

Man behøver også bare lave en simpel google søgning på ”korruption i dansk politik”, så vælter det frem med sager, der om ikke direkte er beviselig korruption, så i hvert fald viser pengestrømme, som i bedste fald underminerer enkeltpolitikere og partiers troværdighed.

Vi har f.eks. Liberal Alliance, der ikke vil oplyse om, hvor de de penge de modtager kommer fra (stik mod reglerne), hvilket er stærkt kritiseret af Transparency.

Der er Claus Hjort Frederiksen, der ”glemmer”, at Venstre i Rudersdal Kommune modtog omkring 400.000 kr. fra pengeklubben Liberalt Erhvervsforum. Og nu igen de 16 ulovlige donationer på over 20.000 til blandt andre Inger Støjberg og Kristian Jensen.

Bendt Bendtsen (C), der som minister 33 gange i perioden 2003-2008 lod store danske virksomheder og direktører betale for jagt- og golfture.
Ifølge forvaltningsloven og personalestyrelsens gaveregler må offentligt ansatte slet ikke modtage gaver ud over en flaske vin og en bog til fødselsdage.

Ekstra Bladet har afdækket, hvordan en af kvotekongerne har givet omkring 150.000 kr. til valgkampen for Venstres fiskeriordfører Thomas Danielsen og endvidere indskudt fire millioner kr. i et firma, som delvist ejes af Danielsen. Kvotekongen har også indsamlet over 800.000 kr. til den såkaldte ’Løkke-fond’.

”Tilsvarende mistanker må ombølge sammenhængen mellem, at nogle af Danmarks rigeste familievirksomheder har ydet klækkelige bidrag til VLAK-partierne i seneste folketingsvalgkamp i 2015 – enten direkte fra virksomheden eller gennem PR- og lobbyfirmaet Operate – og så den mulige modydelse, at VLAK-partierne vil lempe og helst afskaffe den arveafgift, som virksomhederne betaler ved generationsskifte. (Information)

Det stiller selvfølgelig det indlysende spørgsmål om penge spiller en større og større udemokratisk rolle i dansk politik?

Henrik Sass Larsen (S) advarer om, at partierne risikerer at komme mere og mere i lommen på private virksomheder. (Berlingske)

 

Flere penge, mere korruption?

De private bidrag er vokset markant fra 49,7 millioner kroner i 2007 til 82,3 millioner kroner i 2011.

Nu er det jo ikke sådan, at danske politikere er bundkorrupte. Men meget tyder på, at vi er ved at se et skred i retning af større indflydelse af penge i dansk politik, og tilsyneladende også et skred i forhold til, hvad der accepteres internt i partierne. I 1981 blev den socialdemokratiske borgmester i Ålborg idømt 6 måneders ubetinget fængsel, for at have ladet en entreprenør lave sit nye badeværelse gratis.

I dag ser vi selv på lokalpolitisk niveau, langt større beløb fra de såkaldte erhvervsklubber, der går ind og støtter forskellige partiers valgkampe.

”De omdiskuterede støtteforeninger, som samler penge ind til politikernes valgkampe, lever videre i bedste velgående. Stik imod en række anbefalinger fra et ekspertudvalg, er der ikke skabt klarere regler for klubbernes bidrag, og det vækker kritik fra flere sider på Christiansborg. (Berlingske)

Støtteforeningerne er bl.a. blevet kritiseret for at omgå reglerne for offentliggørelse af pengebeløb.

Der er m.a.o. enkeltsager nok til at generere indtil flere Cavlingpriser, hvis de blev afdækket helt og sammenhængende. Det ville bl.a. være temmelig interessant for en LA-vælger at se, hvem LA faktisk bliver sponsoreret af og med hvor mange penge. Der følger altid noget med, hvad enten det er udtalt eller uudtalt.

Som vælger gerne gerne vide, hvem politikerne støttes af. Støttes de eksempelvis af banker, er det en temmelig væsentlig viden at have i forhold til, hvor hårdt der fra partierne bliver gået til bankerne for at undgå flere skandaler og ulovligheder i form af hvidvask og skatteunddragelse. Saxobanks donationer til venstre er en de forhold Venstre lige er blevet idømt en bøde for.

 

Forstærker politikerlede
Transparency International vurderer generelt Danmark som et land med en meget lav grad af korruption, hvad angår embedsværket, politiet etc. Derfor er det desto meget mere mærkeligt, at vores politiske system ikke i højere grad indeholder en skarpere kontrol af vores politikere, og de penge de modtager direkte og indirekte.
Hvis det er op til politikerne selv, om de vil indberette beløb og kan ”glemme” at oplyse beløb uden mærkbare konsekvenser, står danske politikere med et alvorligt troværdighedsproblem, som ifølge organisationer og eksperter, ikke er et moderne demokrati værdigt. Det burde være lige så meget i politikernes interesse, at få rettet op på forholdene, så mistanker om at være i lommen på virksomheder og enkeltpersoner kunne fjernes helt. Det ville sandsynligvis fjerne en del af politikerleden, og genskabe mere troværdighed.

Vælgerne burde i langt højere grad have mulighed for at se, hvor pengene kommer fra og hvor mange penge det drejer sig om. Først der kan man som vælger vurdere, om politikerne kan lade sig influere af diverse organisationer, virksomheder og privatpersoner i deres politiske beslutninger. Alt andet er i princippet fordækt, uacceptabelt og undergraver politikere og partiers troværdighed.

 

Politikerne kontrollerer sig selv
Som det ser ud i øjeblikket fungerer systemet ved at politikerne kontrollerer sig selv.
”Der er ingen kontrol, og der er reelt set ingen åbenhed. Det hele er baseret på, at de regnskaber, partierne fremlægger, er korrekte. Det er et tillidsbaseret system, hvor vi skal regne med, at tingene er i orden” siger Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. ”… EU, Transparancy og andre parter, har peget på, at det her er langt, langt under standard for et udviklet demokrati. Vi halter langt, langt bagud i forhold til resten af de andre vestlige lande på det her” (Roger Buch til Politiken)

De nuværende regler tillader, at danske politikere kan oprette personlige valgfonde, hvor de modtagere store beløb fra private – uden at offentligheden får kendskab til det. Politikerne kan ligeledes holde det hemmeligt, hvor store summer penge, de modtager. De skal kun oplyse, hvem der støtter dem, hvis beløbet er over 20.000 – men ikke om de får 20.500 kroner eller 5 millioner kroner.
”Der følger altid noget med – enten udtalt eller uudtalt«, siger Knut Gotfredsen fra Transparency, der arbejder for at bekæmpe korruption, nepotisme, magtmisbrug og bestikkelse.”(Politiken)

 

Koncentration af rigdom giver mulighed for mere korruption

Ifølge Transparency er korruption et tiltagende problem i Europa.

Den omstændighed, at vi ser en større og større koncentration af rigdom hos virksomheder og enkeltpersoner, kan også være med til at gøre et demokrati mere sårbart overfor korruption, når der ikke er klare regler og en rimelig kontrol med partier og politikere. Rige virksomheder og enkeltpersoner kan uden problemer finansiere et helt partis kandidater, og når det er tilfældet, må det klart være i demokratiets interesse, at der er gennemsigtighed i tingene. I modsat fald, kan et parti fungere som en rendyrket lobbyorganisation for særinteresser under dække af at være et politisk parti, der foregiver at vil arbejde for Danmark som helhed og for det fælles bedste.

Europarådets antikorruptions organisation (GRECO) retter en alvorlig kritik af af Danmark for ikke at bekæmpe korruption blandt magthavere, og opfordrer danske politikere til at stramme gevaldigt op på krav og regler.

Blandt andet har Danmark ikke fulgt anbefalinger om at ” indføre et etisk adfærdskodeks for politikere og om at offentliggøre deres private, økonomiske interesser.”

“Et krav om at politikere skal oplyse om eventuelle personlige og private interessekonflikter i forbindelse med aktuelt folketingsarbejde − er slet ikke blevet implementeret, konstaterer rapporten fra GRECO. (Jyllandsposten)

Det er nok heller ikke gået nogen næse forbi, at man som privatperson har kunnet købe sig opmærksomhed fra statsministeren, ved at donere penge til Løkkefonden. (Berlingske)

 

 

 

Kilder: IMF, thenational.ae, financialpost.com, reuters, CNBC, finans.dk