Artikel af Florent Parmentier og Cyrille Bret
Frontlinjen kan være fastfrosset, men kampene fortsætter i Ukraine. I Bakhmut, en by, som Moskva betragter som nøglen til at få kontrol over hele det østlige Donbas-område, har de seneste uger set militærbeholdninger skrumpe hurtigt, og hundredvis af tropper er blevet dræbt og såret om dagen, ifølge amerikanske analytikere.
Alt sammen et dødvande indtil videre.
Dette er Ukraine et år efter, at Rusland invaderede landet den 24. februar 2022. Mange erfarne “Rusland-observatører” formåede ikke at forudse konflikten, idet de troede, at Vladimir Putin blot parkerede sine tropper på grænsen til Ukraine for at afskrække fra EU- og NATO-udvidelse i dens indflydelsessfære, i et show af “heavy metal diplomati”. I betragtning af den manglende forudsigelse af krigen, er der så nogen chance for, at vi kunne gøre et bedre stykke arbejde med at vurdere, hvordan den kan udvikle sig?
Indtil nu har konflikten afstedkommet mange militære, diplomatiske og strategiske “overraskelser”. På den ene side er Moskva blevet overrasket over ukrainske styrkers kamplyst og støtten fra EU og USA til Kiev. På den anden side har vestlige regeringer også måttet kæmpe med blokerede diplomatiske kanaler i FN og en vis afmålt støtte til Rusland fra Kina, Indien og flere afrikanske lande. På trods af et væld af vestlige sanktioner, der sigter mod at gøre Rusland til en international paria, fortsætter Moskva med at undgå de værste virkninger af dette. Og omfanget af ukrainsk migration til Europa har forbløffet mange vestlige hovedstæder .
Vi vurderer, at konflikten kan udfolde sig på tre måder.
Scenarie 1: Rusland lider et stort tilbageslag
I vores første scenarie lancerer Rusland en ny offensiv på Kiev, såvel som i Donbass og provinsen Kherson.
Disse angreb mislykkes dog. Rusland mister mange mænd og en stor del af de fire provinser, der ulovligt blev annekteret i september 2022. Kreml konstaterer, at det ikke har opfyldt sit oprindelige strategiske mål med sigte på regimeskifte i Kiev. Ukraine generobrer russiske højborge og bevæger sig mod Krim.
Flere faktorer forsegler dette russiske nederlag. På den hjemlige front er det blevet mere udfordrende at mobilisere mænd, hvor egnede personer flygter i massevis. Militær kommandoen har kæmpet med at træne nye rekrutter effektivt, og forsvarets teknologiske og industrielle base viser nu tegn på udmattelse. Vestlige sanktioner fortsætter med at gøre ondt, mens krisen i de herskende kredse i Rusland breder sig.
I Ukraine afhænger succesen af dette scenarie af flere faktorer. For det første har landet modstået krigens slid og nyder politisk stabilitet forud for efterårets parlamentsvalg i 2023. Den europæiske og amerikanske militærhjælp strømmer støt ind, og den ukrainske hær har formået at holde flere fronter samtidigt.
I december 2022 omsatte stabschef Valeri Zaloujny denne succes til nogle tal: 300 kampvogne, 600-700 infanterikampkøretøjer og 500 haubitser.
På den internationale arena antager dette scenarie, at Rusland mister sin styrkeposition landet fik i 2022 på grund af de stigende energipriser. Dette vil kræve, at aftager landene finder alternative forsyningskilder.
I det lange løb vil dette scenarie bane vejen for våbenhvile og i sidste ende til ægte fredsforhandlinger (det ville ikke være synonymt med russisk sejr). For Ukraine er der ingen “forhandlinger” ved en sejr; landet vil vende tilbage til sine oprindelige grænser, russere vil blive retsforfulgt for krigsforbrydelser og også betale for krigsskader.
Men hvis det russiske nederlag er alvorligt, kan intern politisk uorden lamme lederskabet og skabe kaos i Moskva, hvilket fratager landet muligheden for virkelig at engagere sig i forhandlinger. Rusland ville være nødt til at betragte krigen som permanent tabt, og samtidig skulle opretholde en effektiv kommandovej. To skræmmende spørgsmål at tage sig af ville være skæbnen for Krim og NATO-medlemskab. Sammenfattende ville dette scenarie bygge på de succesfulde ukrainske modoffensiver fra august til november 2022.
Scenarie 2: Rusland får håndgribelig succes
Det omvendte scenarie ser en række militære sejre til Rusland fra slutningen af vinteren. Landet generobrer det meste af Kherson-provinsen, truer Kyiv direkte fra Hviderusland og marcherer videre mod Odessa. For et sådant resultat skal flere betingelser skal være opfyldt – den vigtigste er ukrainernes menneskelige og materielle udmattelse.
Det vil kræve at man på russisk side får styr på flere områder, hvor landet indtil for nylig har fejlet. Tropper, der blev mobiliseret i efteråret 2022, bliver effektivt trænet og indsat taktisk. Forsyningskæderne på de tre store fronter holder (nord, øst og syd). Ved at lære af den ukrainske modoffensiv har den russiske hær placeret sine logistikcentre uden for rækkevidde af HIMARS, det amerikansk fremstillede missil.
Sådanne succeser ville give en klar russisk sejr i Ukraine med konsoliderede ulovlige annekteringer i den østlige del af landet og en pro-russisk regering. Ukraine ville mangle sammenholdet, der er nødvendig for at genopbygge landet.
For Ukraine kan dette værst tænkelige scenarie blive til virkelighed, hvis der skete flere udviklinger. Først og fremmest skulle de væbnede styrker være stærkt nedslidte og stå over for problemer med våbenforsyningen. Vi skulle også se et svagere Zelensky-præsidentskab, muligvis under pres fra en korruptions skandale, en “freds bevægelse” eller omvendt fra nationalister, der kræver stærkere magt. Regeringen kunne fejle i at opretholde vestlig støtte eller blive træt af vestlige holdninger.
Internationalt forudsætter dette scenarie en fortsættelse af russisk energieksport til Asien og en prisstrategi fra gasmagternes side. Moskva ville udnytte sine diplomatiske netværk fuldt ud og nyde stærk støtte fra Kina i lyset af amerikansk indflydelse. I mellemtiden ville indflydelsen fra pro-ukrainske regeringer i Polen og de nordeuropæiske lande i EU være på vej ned. For at gøre det til en ”perfekt storm”, ville en international udvikling som en krise i Taiwan absorbere amerikansk opmærksomhed.
Scenarie 3: Langvarig krig
Et tredje resultat af denne konflikt kunne være en manglende evne hos begge parter til at få overtaget over den anden over en periode på flere år.
Dette viser sig i en stabilisering af de vigtigste frontlinjer, efterhånden som kampe fortsætter med at bryde ud i lokaliteter af sekundær betydning (vejkryds, flodsluser, broer). For eksempel kunne Moskva genoptage offensiven mod Kiev med begrænset succes og fokusere sin indsats på at konsolidere Donbass.
På den anden side kunne Ukraine forsøge at skubbe sin fordel fra Kherson sydpå for at true Krim. Dette scenarie udelukker ikke intense kampe og begrænset succes på begge sider. Disse ville ikke ændre den overordnede balance i konflikten.
Flere faktorer skal kombineres for at skabe denne situation. Vestlig militærhjælp kan nå et “plateau” på grund af lagrenes tilstand og de forskellige våbenarter. Ukrainsk kamplyst kunne vedblive uden at frembringe de spektakulære effekter fra slutningen af sommeren 2022 på grund af en “læringskurve” på russisk side, især i kommunikationen mellem de forskellige hærenheder.
På russisk side kunne denne voldelige status quo opstå på grund af de strukturelle begrænsninger af dets militære værktøjer: Taktisk stivhed, mangelfuld logistik, strakte fronter og forsyningskæder, grænser for menneskelige ressourcer, løgnekultur i offentlige forvaltninger osv.
Udefra kommende faktorer kan føre til militært og diplomatisk forfald. Ingen af parterne er i stand til at få sin egen befolkning og allierede til at acceptere forhandlinger på grundlag af den nuværende militære magtbalance. For Rusland har der ikke været nogen klar succes; for Kiev er den territoriale integritet endnu ikke genoprettet. At gå ind i forhandlinger ville være en indrømmelse af fiasko for Vladimir Putin og ville bringe ham i fare. For Volodymyr Zelensky ville det at gå med til forhandlinger være et afkald, der ville få ham til at miste den meget brede opbakning, han i øjeblikket nyder både internt og eksternt.
I dette scenarie ville Ukraine i 2023 blive en ny uløst konflikt i det postsovjetiske rum.
Denne artikel er oprindeligt publiceret på The Conversation: A year on, Russia’s war against Ukraine could go in three different directions
Skrevet af Florent Parmentier og Cyrille Bret fra L’Institut d’études politiques de Paris (Sciences Po), en højere fransk læreanstalt inden for samfundsvidenskab.
Artiklen er udgivet på nyhedscentrum.dk efter aftale.