Verdens største dyr, den tidligere stærkt truede blåhval gør comeback i Antarktis. Det kan have stor betydning i forebyggelsen af klimaændringer.
Forskere har registreret et “hidtil uset” antal blåhvaler rundt om kysten på den sub-Antarktiske ø South Georgia.
I 2018 blev der kun spottet 2 blåhvaler i farvandet, men i år er der allerede registreret 55 blåhvaler af forskere fra British Antarctic Survey.
Før 60 års hvalfangst decimerede deres bestand var øen South Georgia et vigtigt fødested for pukkelhvaler, blåhvaler og finhvaler.
Blåhvalernes bestand blev reduceret med næsten 97 procent, men fredningen af hvaler i 1980éne ser nu ud til at have medført en stor stigning i bestanden, ifølge British Antarctic Survey.
“For en så sjælden art (blåhval) er dette et hidtil uset antal observationer, og det antyder, at farvandet omkring South Georgia igen bliver en vigtig sommerfodringsplads til denne sjældne art…” (Pressemeddelelse fra British Antarctic Survey)
2020-ekspeditionen fandt også beviser for omkring 20.000 pukkelhvaler.
”Efter tre års undersøgelser er vi glade for at se så mange hvaler komme til South Georgia for at spise igen,” udtaler teamleder Dr. Jennifer Jackson, hvalbiolog ved BAS. ”Dette er et sted, hvor der tidligere blev udført både omfattende hvalfangst og sælfangst. Det er klart, at beskyttelsen mod hvalfangst har virket. ”
Blåhvaler har en enorm betydning i forebyggelsen af klimaændringer
I en nylig præsentation til World Economic Forum præsenterede økonom Dr. Ralph Chiami og hvalbiolog Michael Fishbach en økonomisk analyse af store hvaler som medvirkende til forebyggelse af klimaændringer. De anslog, at hver hvals levetid er omkring 2 millioner dollars værd på grund af den enorme rolle, de spiller som lagre af kulstof, på grund af den enorme mængde afføring, der fodrer spredningen af planteplankton – de marine alger, der ilter halvdelen af Jorden. Omkring 4 gange så meget som Amazonas.
Ingen hvaler er mere værd end blåhvaler, og disse enorme dyr tager mere end 33 ton kulstof med sig ned i dybet, når de dør. Mens de er i live, nærer deres massive “fækalier” hele samfund af planteplankton, der opsuger hundreder af milliarder tons CO2 hvert år.
Planter og bakterier, der opsamler CO2 i de øvre vandlag bliver spist af dybhavets fisk om natten, når de vandrer mod overfladen. Og denne CO2 trækkes med fiskene ned i dybhavet om dagen, for så endelig at blive til såkaldt “marinesne”, der falder ned på bunden, hvor det lagres i flere tusind år. På den måde renses atmosfæren for CO2.
Det vurderes, at uden denne klimapumpe ville atmosfæren indeholde op mod 50 procent mere CO2.
Blåhvalen er det største og tungeste dyr der nogensinde har eksisteret. Hvalen, der kan blive over 33 meter lang og veje op til 160 ton, er tilsyneladende vendt tilbage og vil sandsynligvis blive af stor værdi i forebyggelsen af klimaændringer.
Kilder: British Antarctic Survey, independent.co.uk, goodnewsnetwork.org, nyhedscentrum.dk, dailymail.co.uk.
Relaterede artikler:
Dybhavet har uanede fiskebestande og er måske løsningen på klimakrisen
Den del af dybhavet, der ligger mellem 200 og 1000 meter, også kaldet “ocean twilight zone” eller tusmørkezonen, er stort set uudforsket – indtil nu.
Midt i en corona-krise: Der er også væsentlige fordele
Uden på nogen måde at negligere det meget alvorlige i den igangværende pandemi, er det dog også relevant at se på …
