En nyt studie viser, at tvangsspisning og fedme kan udløses af specifikke tarmbakterier, hvilket kan føre til nye behandlingsmetoder for at tackle problemet med overspisning. Et internationalt forskerteam identificerede bakterier, der er forbundet med udviklingen af madafhængighed hos både mennesker og mus, og identificerede også bakterier, der kan forhindre denne afhængighed.

Professor Elena Martín-García fra Pompeu Fabra Universitet i Spanien forklarer: “En række faktorer bidrager til madafhængighed, som er kendetegnet ved tab af kontrol over fødeindtagelse og er forbundet med fedme, andre spiseforstyrrelser og ændringer i sammensætningen af bakterier i tarmens mikrobiom. Indtil nu var mekanismerne bag denne adfærdsforstyrrelse stort set ukendte.”

Professor Rafael Maldonado, leder af universitetets Neurofarmakologiske Laboratorium, tilføjer: “Disse resultater fra vores undersøgelse kan gøre det muligt for os at identificere nye biomarkører for madafhængighed og vurdere, om de gavnlige bakterier kan bruges som potentielle nye behandlinger mod en fedmerelateret adfærd, som i øjeblikket mangler effektive terapeutiske tilgange. Potentielle nye behandlinger kunne involvere brugen af gavnlige bakterier og kosttilskud.”

Forskerteamet brugte Yale Food Addiction Scale til at diagnosticere madafhængighed hos både mus og mennesker. Skalaen indeholder 35 spørgsmål, der kan grupperes i tre kriterier for mus: vedvarende mad-søgen, høj motivation for at opnå mad og tvangspræget adfærd.

Forskerne fandt en stigning i bakterier tilhørende Proteobacteria-fylum og et fald i bakterier tilhørende Actinobacteria-fylum hos de madafhængige mus. Desuden havde disse mus et fald i mængden af bakterien Blautia fra Bacillota-fylum.

88 patienter blev klassificeret som afhængige eller ikke afhængige af mad. Ligesom hos musene blev der hos mennesker set et fald i Actinobacteria-fylum og Blautia samt en stigning i Proteobacteria-fylum hos dem, der var madafhængige.

 

Forebyggelse i horisonten

Professor Martín-García udtaler: “Fundene hos både mus og mennesker antydede, at en specifik mikrobiota kunne være beskyttende i at forhindre madafhængighed. Især de stærke ligheder i mængden af Blautia understregede de potentielle gavnlige virkninger af denne specifikke tarmbakterie.”

Forskerne undersøgte de beskyttende virkninger af oral administration af lactulose og rhamnose, ikke-fordøjelige kulhydrater kendt som præbiotika, der kan øge mængden af Blautia i tarmen. De fandt, at dette førte til en stigning i Blautia i musenes afføring og dramatiske forbedringer i madafhængighed. Lignende forbedringer blev set, da musene fik Blautia wexlerae som en probiotikum.

“Tarmens mikrobiota-signaturer hos både mus og mennesker antyder mulige ikke-gavnlige virkninger af bakterier (tilhørende Proteobacteria-fylum) og potentielle beskyttende virkninger af at øge mængden af Actinobakterier og Bacillota mod udvikling af madafhængighed,” udtaler Martín-García. Fundene viser, hvordan bakterier i tarmen påvirker hjernefunktionen og vice versa.

 

Den afgørende forbindelse mellem maven og hjernen

Martín-García fremhæver også forskningen i mikroRNA‘er (miRNA’er), små, enkeltstrengede molekyler, der regulerer genekspression og bidrager til næsten enhver cellulær proces. Ændringer i ekspressionen af miRNA’er kan være involveret i mekanismerne bag madafhængighed. Forskerne brugte en teknik kaldet Tough Decoy til at hæmme specifikke miRNA’er i den mediale præfrontale cortex (mPFC) af musenes hjerner, hvilket gjorde musene sårbare over for madafhængighed.

De fandt, at hæmning af miRNA-29c-3p fremmede vedholdenhed i respons og øgede musenes sårbarhed over for madafhængighed, mens hæmning af miRNA-665-3p fremmede tvangspræget adfærd og sårbarhed over for madafhængighed. Maldonado udtaler: “Disse to miRNA’er kunne fungere som beskyttende faktorer mod madafhængighed. Dette hjælper os med at forstå neurobiologien bag tab af spisekontrol, som spiller en afgørende rolle i fedme og relaterede lidelser.”

Professor Richard Roche fra Maynooth University, der ikke var involveret i forskningen, bød de nye oplysninger om madafhængighed velkommen og sagde: “Der er mange faktorer, der bidrager til det, især miljøet, som folk lever i, og tilgængeligheden af bestemte typer mad. Men vi har vidst i nogen tid, at der sandsynligvis er bidragende faktorer til spiseforstyrrelser.”

Forskningsresultaterne, der åbner for udviklingen af potentielle nye behandlinger, blev præsenteret Federation of European Neuroscience Societies Forum i Østrig og offentliggjort i tidsskriftet Gut.

Der er i Danmark 40.000-50.000 mennesker med tvangsoverspisning. Mennesker, der lider af tvangsspisning mødes ofte med fordømmelse og fejlbehandling, ifølge Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

 

Kilder: Journal Gut, Good News Network, NBC News, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, healthday.com, eurekalert.org, The Journal of Clinical Investigation.