Vi står måske på tærsklen til en kæmpe omlægning af landbruget der kan redde naturen og havet

Vi står sandsynligvis overfor en kæmpe ændring af det danske landskab med meget mere sund natur og hav: Billede: Sten Ask og Dall-E.

Debatten om landbruget, klimaet og naturen i Danmark har i de sidste måneder taget en skarp drejning: Vi står måske i et politisk øjeblik, der kan transformere Danmarks landskab radikalt – mere end det er sket i over hundrede år, skriver Zetland i en artikel om emnet:

Dette øjeblik i dansk politik kunne muliggøre skabelsen af store nye skove, omfattende vådområder, og revitalisering af fjorde og vandløb. Det kunne også betyde en fundamentalt ny forståelse af landbrugspraksis i Danmark, ifølge klimajournalisten Thomas Hebsgaard fra Zetland.

Over halvdelen af det danske areal optages i dag af landbrugsdrift, men af hensyn til både klima, vandmiljø og natur bør det i vidt omfang være fortid i 2050. (Altinget)

Landbruget vil desuden stå for over halvdelen af Danmarks udledninger i 2030, hvis ikke politikerne gør noget. En ekspertgruppe nedsat af den tidligere regering tilbage i 2020, er lige kommet med anbefalinger til en grøn skattereform om klimaregulering af landbruget. Klimarådets anbefalinger spiller også en stor rolle i de samlede anbefalinger fra eksperter.

Årsagerne til at det nu kan lade sig gøre at lave store ændringer er flere, men tegnene er tydelige. Vi befinder os i en særlig tid, hvor klima, miljø og landbrug er i fokus. Nøgleaktører og diverse forslag i debatten antyder, at vi kunne stå over for betydelige ændringer. Intet er selvfølgelig givet på forhånd, men de næste uger og måneder kunne lede til politiske beslutninger, som kan vise sig at være de mest signifikante for Danmarks natur i mange år.

Landbrugets store udledninger af kvælstof og brug af pesticider skaber enorme problemer for naturen, drikkevandet og havet.

Landbruget står i centrum for nogle meget alvorlige miljø-og klimamæssige problemer, mens det kun står for omkring 1,25 procent af værdiskabelsen i samfundet, Det har skabt næsten uoverskuelige problemer for vores drikkevand, vores havmiljø, for ikke at tale om landbrugets uforholdsmæssig store CO2 udledning i forhold til andre erhverv.

Selv landbrugets organisationer har læst skriften på væggen, og er ikke længere så afvisende overfor store forandringer. En af årsagerne er også, at hvis man ikke laver en aftale under den nuværende regering kan det komme til at koste dem endnu dyrere ved en kommende regering. Desuden er der pt. et rekordstort råderum i dansk økonomi, som kan være med til at hjælpe i overgangen til en sundere natur.

Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer udtalte sig for nylig om, hvad det overhovedet vil sige at være landmand i fremtiden: “Vi skal i større grad placere den danske landmand i centrum som arealforvalter – uanset om arealet er skov, natur eller marker – og gå fra en fortælling i debatten om, at det er landbruget mod naturen, til at det er landbruget sammen med naturen,” sagde han.

“Jeg vil ikke bilde nogen ind, at det her bliver hverken nemt eller hyggeligt. Hverken inde i treparten eller i tiden efter. Til gengæld er det (implementeringen af klimavirkemidler) altafgørende, og alternativet er værre”. (Landbrugsavisen)

Grønne trepartsforhandlinger i en unik situation

Vi står ved begyndelsen af afgørende “grønne trepartsforhandlinger,” som skal skitsere, hvordan landbruget kan transformeres. Disse forhandlinger fokuserer på en klimaafgift og er et vindue til radikalt nye idéer, der omfatter mere end bare klimaændringer – de handler om at beskytte naturen og havet. Disse ambitioner er drevet af politiske målsætninger og håndgribelige realiteter, såsom en SVM-regering, der kæmper med popularitetsproblemer.

Politisk står Danmark over for kravet om at reducere drivhusgasudledningerne med 70% inden 2030, jævnføre klimaloven. Der er også en politisk aftale fra 2021, der skal revurderes, om landbruget er på ret kurs med signifikante nedskæringer i udledninger, og for at leve op til EU’s vandrammedirektiv. En omstændighed som både danske og udenlandske eksperter er enige om, at Danmark pt. er endog meget langt fra at opfylde.

På EU-niveau er målet, at 30% af unionens areal skal være beskyttet natur inden 2030, og Danmark skal også bidrage med nye skovarealer og beskyttede områder til drikkevandsboringer. Disse store mål kræver store områder, som kun landbruget kan levere.

Sommeren 2023 var præget af iltsvind i danske farvande, hovedsageligt forårsaget af kvælstof fra landbrugets gylle og gødning. Det samme står allerede til at gentage sig i 2024, ifølge flere eksperter. Dette påpeger behovet for hurtige ændringer, hvis Danmark skal opnå “god miljøtilstand” i vandet inden 2027 som krævet af EU.

De store politiske ambitioner og de alvorlige miljøproblemer giver et potentiale for markante ændringer i hvordan landbruget opererer. Førende eksperter fra blandt andet Klimarådet foreslår at reducere landbrugsarealet med en tredjedel for at skabe mere plads til natur. Dette kunne ikke bare forbedre biodiversiteten, men også reducere kvælstofudledningen betydeligt, for ikke at tale om de hårdt efterspurgte reduktioner af drivhusgasser fra landbruget.

Politikerne, presset af popularitetsproblemer, står måske over for at skulle være særligt generøse i de kommende forhandlinger. Dette kan føre til historisk store investeringer i naturen, hvilket ikke kun vil gavne miljøet, men også sikre politisk stabilitet. Det store økonomiske råderum Danmark har i disse år, betyder desuden, at de store og nødvendige omlægninger af landbruget vil kunne laves uden for store økonomiske tab for landmændene.

Vi står måske ved tærsklen til en af de største jordreformer i nyere tid, drevet af nødvendigheden af en grøn omstilling. Hvis disse planer realiseres, kunne det betyde et dramatisk skifte i dansk landbrug og landskab, hvilket potentielt kunne resultere i en fremtid, hvor landbruget arbejder sammen med, og ikke imod, naturen – muligvis som en form for betalte arealforvaltere af naturen.

Relaterede artikler: