Førende forskere estimerer, at neuroteknologier om kun 10 år vil være i stand til at læse vores tanker og påvirke dem. (BBC)
Dr. Rafael Yuste fra Columbia University forklarer til BBC potentialet i det, forskerne er i gang med at opdage.
På den positive side mener flere forskere, at man snart vil være i stand til at ‘omprogrammere’ hjernerne hos dem, der lider af skizofreni, og bringe hukommelsen tilbage hos dem med Alzheimers.
Neuroteknologi omfatter enhver metode eller enhed, hvor elektronik interagerer med nervesystemet for at overvåge eller modulere neural aktivitet.
Teknologien har desværre også en slagside, da det at kunne få adgang til vores tanker også giver mulighed for at manipulere mennesket. Derfor er det ifølge flere forskere høje tid til, at der bliver udformet en lovgivning, der på samme måde som datalovgivningen skal beskytte borgere mod misbrug.
”Som forskningsfelt er neurovidenskaben i gang med at afkode, hvad der sker i den grå masse vi har, især i den cerebrale cortex som er den største del af vores hjerne….” udtaler Dr. Rafael Yuste.
”Eksperimenter med mus og andre dyr er i gang med at vise, at teknologien kan få dyrene til at skifte mening… og vi kan få musene til at se noget, som de i virkeligheden ikke ser…”
”Kommer vi til at være i stand til at læse tanker og ændre adfærd? Ja, det er kun et spørgsmål om tid. Dette er ikke science-fiction – hvad man kan gøre med mus i dag, vil man snart kunne gøre med mennesker,” udtaler Dr. Yuste til BBC.
”Vi bliver nødt til at sørge for at maximere fordelene ved denne teknologi og minimere de negative konsekvenser”
Hvordan beskytter vi vores tanker mod neuroteknologisk misbrug?
Der er to typer neuroteknologi; den invasive som bliver sat ind i hjernen via en operation – og den noninvasive neutoteknologi som man kan have på uden hovedet i form af eksempelvis et headset eller et par briller. Invasiv teknologi bruges allerede i dag til at behandle visse sygdomme.
Ifølge Dr. Yuste vil fremtidens psykiatri foregå med mindre medicin og med mere neuroteknologi, der kan omprogrammere hjernen og behandle sygdomme som skizofreni og Alzheimers.
Når det gælder den noninvasive teknologi kan man godt blive mere bekymret for udviklingen, fordi det falder udenfor en egentlig behandlingsmetode.
Den noninvasive teknologi vil mere være ovre i kategorien almindelig forbrugerelektronik, såsom 3-D briller og andre anordninger man kan sætte på hovedet – ting man kan købe online eller i butikker.
Videnskabsfolk vurderer, at allerede om 10 år vil denne type forbrugerelektronik være i stand til at læse vores tanker og påvirke dem.
Vores hjerner er definitionen af, hvem vi er.
Den næste generation smartphones vil sandsynligvis ikke være noget man har i lommen, men noget man kan have på hovedet, som eksempelvis et par briller.
Vi skal ikke forhindre den nuværende udvikling, men vi bliver nødt til at sørge for at den foregår efter nogle klare etiske grundregler, udtaler Dr. Yuste til BBC.
Derfor er der allerede blevet oprettet Neurorights Foundation, der har til formål at fremme lovgivning, der beskytter vores neurorettigheder – lidt på samme måde som lovgivning, der skal beskytte os mod at vores personlige data på nettet bliver misbrugt.
Neurorettigheder vil blive en ny form for menneskerettigheder, der skal beskytte vores hjerner og identitet.
Retten til ”mentalt privatliv” og egen identitet som Yuste udtrykker det. At vores hjerneaktivitet ikke må afkodes og dechifreres uden vores udtrykkelige samtykke.
Chile har allerede indført en sådan lovgivning, og USA er også på vej i den retning. Ifølge forskerne kan det kun gå for langsomt med at få indført en sådan lovgivning bredt.
”At beskytte vores mentale identitet er fundamental for at kunne beskytte os selv. Hjernen er definitionen af hvem du er; dine tanker, din hukommelse og din forestillingsevne.”
”90 procent af teknologien har positive muligheder i fremtiden – og så må vi arbejde for at neuroteknologien ikke bliver misbrugt,” udtaler Dr. Yuste.
Et hjerneimplantat, der sidste år vakte stor opmærksomhed er Elon Musks Neuralink. Forsøget med Neuralink viste, hvordan en abe med et hjerneimplantat trådløst kan styre et computerspil ved kun at bruge tanken.
Forskere ved Stanford universitetet udviklede for nyligt en teknologi, der kombinerer maskinlæring og et hjerne-computer-interface, der kan læse den skrift der finder sted i hjernen og dermed hjælpe folk med lammelser.
Det er også allerede blevet muligt at købe et headset, der kan styre en drone ved hjælp af tanken. Dette er også med til at give et blik ind i en nær fremtid, hvor man kan interagere med andre, eller en computer kun ved hjælp at tanker.
Se evt. Neuralink forklaret:
Relaterede artikler:
Lam mand skriver tekst med tanken og ny hjerne-computer teknologi
Kunstig intelligens og kvantecomputere er et våbenkapløb med tiden
Kunstig intelligens skaber på rekordtid ny medicin mod tvangslidelsen OCD
”Point of No Return” for kunstig intelligens er tættere på end nogensinde: Robot får statsborgerskab
Et rekord fald i CO2-udledningen på 34 % – EU overgår sine egne klimamål
Dette bær kan forbedre hukommelsen og sandsynligvis forhindre demens viser nyt studie
Milliardinvesteringer i grøn brint til fly og skibe giver nyt boom for Danmark
Historisk udvidelse af grøn energi i Nordsøen: Strøm til 230 millioner europæiske husstande
Nyligt opdaget svagt punkt i kræftceller og kan blive et gennembrud overfor flere kræftformer
Kilder: BBC, Stanford University, futurism.com, forbes.com, neurorightsfoundation.org, NeuroTechnology Center, Columbia University.
Se evt. BBC REEL: Have scientists discovered how to read our thoughts?
