Psykologer ved det norske forskningscenter og Universitetet i Bergen har korlagt, at den den klart stærkeste motivationsfaktor, der får folk til at deltage i klimaaktivisme, er vrede.
I deres undersøgelse interviewede forskerne mere end 2.000 norske voksne om deres følelser vedrørende klimaaktivisme relateret til at bremse klimaændringerne. (phys.org)
Tidligere forskning har vist, at klimaændringer kan bremses, eller endda vendes ved ophør af CO2-udledninger og implementering af teknologi, der fjerner drivhusgasser fra atmosfæren. Desværre sker for få fremskridt på begge fronter.
I den nye undersøgelse forsøgte forskerne bedre at forstå, hvorfor der gøres så lidt for at redde planeten i betragtning af omfanget af fremtidige konsekvenser. Mere specifikt fokuserede de på, hvad der skal til for at motivere folk fra blot at tænke på klimakrisen til aktivt at engagere sig i aktiviteter, der kan resultere i at presse regeringer og industrier til at foretage tilstrækkelige handlinger.
“Problemet er ikke, at folk er for bange for klimakrisen,” udtaler klimapsykolog, Thea Gregersen til The Guardian. “Problemet, i hvert fald i Norge, ser ud til at være, at de ikke er bange nok.”
Forskerne sendte spørgeskemaer til tusindvis af norske voksne og modtog 2.046 svar. Målet med undersøgelsen var at finde ud af motivationen for folk til at engagere sig i klimaaktivisme. Til det formål spurgte undersøgelsen om, hvorvidt en respondent engagerede sig i klimaaktivisme, og hvad de mente kunne få dem til at gøre det, hvis de ikke var aktive.
De spurgte også om specifikke følelser relateret til klimaaktivisme, såsom om de følte frygt for kommende klimaændringer, vrede på deres regering og andre for ikke at vedtage love, der forbyder CO2-udledning, eller simpelthen håbløshed.
Ved at kigge på deres data fandt forskerne ud af, at omkring halvdelen af de adspurgte følte sig vrede over klimaforandringerne. Og dem, der var vrede sagde, at det mest skyldtes menneskelige handlinger, der førte til klimaændringer. Mange var også vrede over prioriteringen af midler til aktiviteter, som de anså for mindre vigtige end klimaændringer.
Når respondenterne blev spurgt om, hvilken følelse der var mest sandsynlig for at få dem til at engagere sig i klimaaktivisme, blev vrede citeret syv gange så ofte som håb, som kom på andenpladsen. (phys.org)
Forskerne i Norge fandt ud af, at for hvert andet trin en person tog langs vredesskalaen, bevægede de sig et trin op på aktivismeskalaen.
Klimaforskere har tidligere pointeret, at mange dommedags overskrifter i medierne – og negativ retorik – nogle af dem baseret på forkerte påstande – vil få folk til at føle håbløshed og hindre dem i at handle. En undersøgelse blandt 10.000 unge mennesker i 2021 fandt, at de fleste var enige i udsagnet om at “menneskeheden er dødsdømt”.
Eksperter antyder, at håbløsheden afspejler en mangel på tro på samfundet snarere end en mangel på forståelse af, at vi stadig kan nå at vende udviklingen.
“I stedet for klimaangst burde vi kalde det politikerangst, fordi det er magthaverne, der undlader at gøre det rigtige, mens de lyver for os, eller gør det modsatte, hvilket forværrer frygten,” udtaler den britiske klimapsykolog Caroline Hickman, der var hovedforsker på 2021-undersøgelsen og desuden tidligere socialrådgiver.
“Jeg indså at de fortællinger, jeg hørte om klimakrisen, var de samme som de fortællinger, jeg havde hørt om børnemishandling. De mennesker, der burde beskytte dig, er de samme mennesker, der skader dig. Og ikke kun skader de dig, de fortæller dig, at de elsker dig, og at de gør det for dit eget bedste,” udtaler Hickman til The Guardian.
Da forskerne i Norge spurgte deltagerne, hvad der gjorde dem vrede, fandt de, at de fleste nævnte menneskelige handlinger som at forårsage klimakrisen eller undlade at stoppe den. Yderligere 26 % sagde, at deres vrede var relateret til menneskelige egenskaber, såsom at folk var ligeglade.
Relaterede artikler:
Vi har akut brug for massive klimastrejker for at få klimaet øverst på dagsordenen igen
Klimaforandrende menneskelig aktivitet kan forårsage 1 milliard dødsfald ifølge nye beregninger
Folkeligt pres er vigtig for ambitiøs klimapolitik dokumenterer ny dansk forskning
Kilder: The Guardian, phys.org, Universitetet i Bergen, University of Bath, Global Environmental Change, ScienceDirect.
