Verdens “krigsførende tyranner” ser ud til at være hårdt pressede og kan stå for fald

Kronik

Er Trumps og Putins greb om magten ved at smuldre?

Verden fremstår i disse år præget af ”stærke mænd”, militær magt og geopolitisk konfrontation. Men bag den hårde retorik og de aggressive handlinger tegner der sig nu et andet billede: et billede af ledere under pres. Som paven for nylig formulerede det: “The World is ravaged by a handful of Tyrants.” Verden hærges af en håndfuld tyranner, der bruger “milliarder på krige” – en slet skjult hentydning til især Putin og Trump. Spørgsmålet er dog, om disse “tyranner” i virkeligheden er mere pressede end nogensinde før og snart kan miste grebet om magten.

Både Trump og Putin prøver desparat at projicere styrke – men begge viser nu i stadig højere grad tydelige tegn på svækkelse internt og eksternt.

Trump: faldende opbakning i på hjemmefronten

Donald Trump har i sin anden præsidentperiode prøvet at positionere sig som en kompromisløs leder, ikke mindst gennem sin udenrigspolitik og militære engagementer. Mens Europa og resten af verden i stadig højere grad afviser Donald Trumps poltik som utroværdig og hovedløs, går det heller ikke godt på hjemmefronten

Flere troværdige målinger viser, at Trumps opbakning er markant faldende. I en nyere måling ligger hans “approval rating” omkring 35 procent, mens en klar majoritet af amerikanerne udtrykker utilfredshed med hans ledelse. Det er et kritisk niveau for en siddende præsident.

Det mest bekymrende for Trump er ikke blot modstanden fra politiske modstandere, men også en begyndende erosion blandt egne vælgere. Når kernevælgernes opbakning svækkes, er det ofte et tegn på, at en leders politiske fundament er ved at smuldre.

Samtidig spiller økonomien en central rolle. Stigende leveomkostninger og usikkerhed omkring energipriser har gjort vælgerne mere kritiske. Krig og konflikter kan i nogle tilfælde styrke en leder – men kun hvis de opleves som nødvendige og succesfulde. Ellers bliver de hurtigt en belastning.

Putin: frygten bag magten

Hvis Trumps udfordringer er synlige i meningsmålinger, er Putins situation mere skjult – men måske endnu mere alvorlig.

En nyligt lækket efterretningsrapport fra en europæisk sikkerhedstjeneste tegner et billede af en russisk præsident, der er dybt presset. Ifølge rapporten har sikkerheden omkring Putin og hans inderkreds nået nye højder. Overvågningen er blevet intensiveret, og brugen af telefoner med internet er begrænset. Samtidig er antallet af steder, hvor Putin opholder sig, blevet drastisk reduceret.

Rapporten peger på en konkret frygt: Et nyt kupforsøg.

Baggrunden er blandt andet Wagner-gruppens kupforsøg i 2023, som tydeligt viste, at truslen ikke kun kommer udefra. Ifølge efterretningerne er der fortsat bekymring for intern opposition i magtapparatet – en bekymring, der ikke er blevet mindre siden da.

Ifølge rapporten kan selv tidligere forsvarsminister Sergej Sjojgu udgøre en potentiel risiko. Selvom han ikke længere har samme formelle position, har han stadig betydelig indflydelse i militæret. Kombinationen af interne magtspil og nylige anholdelser i hans netværk gør situationen endnu mere spændt.

Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier udtalte i ”Krigens Døgn på DR1”, at der i “visse politiske kredse er en stemning i Rusland som i Nazityskland i 1943”. Befolkningen ved godt, at krigen måske er ved at blive tabt, men Føreren insisterer på at føre krigen videre trods enorme tabstal. Ukrainekrigen har nu varet længere end Den Store Fædrelandskrig (russernes deltagelse i Anden Verdenskrig) trods det officielt blev meddelt, at den “militære operation” oprindeligt skulle have været overstået på få dage.

TV 2’s korrespondent Claus Borg Reinholdt opsummerer situationen klart:
“Det er en russisk præsident, der er presset både internt og eksternt.”

Et regime i defensiven

Putins adfærd afspejler denne usikkerhed. Ifølge rapporten har han i år undladt at besøge militære installationer – noget, han ellers gjorde regelmæssigt. I stedet bruges båndede videoer til at give indtryk af normalitet, mens Putin selv opholder sig i bunkere i månedsvis af gangen af frygt for attentater og kupforsøg.

Selv symboltunge begivenheder som den årlige militærparade den 9. maj er blevet nedtonet. Normalt er det en demonstration af militær styrke, men i år er de tungeste våben blevet holdt tilbage. Officielt skyldes det frygt for ukrainske angreb, men beslutningen kan også tolkes som et tegn på forsigtighed – eller usikkerhed.

Samtidig peger eksperter på, at Putins bekymringer ikke er ubegrundede. Den russiske økonomi er under pres, tabene på slagmarken er betydelige, og befolkningens tålmodighed er ikke uendelig.

Tyrannens paradoks

Det, vi ser, er et klassisk paradoks: Jo mere magt en leder samler, desto mere afhængig bliver vedkommende af kontrol – og desto større bliver frygten for at miste den.

For Trump handler det om vælgernes dom. For Putin handler det om loyaliteten i egne rækker. Men mekanismen er den samme: Når opbakningen svækkes, vokser usikkerheden.

Autoritære eller konfrontatoriske ledelsesformer kan skabe en illusion af styrke. Men de skaber også modstand – både åbent og skjult. Over tid kan denne modstand blive svær at kontrollere.

En verden i opbrud

Udviklingen peger på noget større end enkeltpersoner. Den peger på en verden, hvor selv de mest magtfulde ledere ikke længere er uantastelige.

Trump står over for en befolkning, der i stigende grad vender sig imod ham. Putin står over for et system, hvor mistilliden vokser – både internt og eksternt.

Det betyder ikke nødvendigvis, at deres fald er nært forestående. Men det betyder, at deres positioner er meget mere skrøbelige, end de fremstår.

Styrke eller svaghed?

Pavens ord om en verden præget af “tyranner” rammer en vigtig pointe. Men måske er det endnu vigtigere at forstå, at disse ledere sandsynligvis er i gang med miste opbakning hele vejen rundt.

Trumps faldende popularitet og Putins frygt for interne trusler viser, at magt ikke er statisk. Den skal konstant opretholdes – og den kan smuldre.

Historien har vist, at når ledere begynder at frygte deres egne systemer eller mister opbakningen fra deres befolkning, kan udviklingen accelerere hurtigt.

Spørgsmålet er derfor ikke, om presset eksisterer. Det gør det.

Spørgsmålet er, hvor længe de kan modstå det.

Kilder: Washington Post, TV2, The Guardian, The daily Beast, Pew Research Center, Reuters.