Mens Danmark globalt er kendt som et land med rent og sikkert drikkevand, tegner der sig et andet billede under overfladen. Pesticider – kemiske sprøjtegifte brugt i landbruget – findes i størstedelen af landets drikkevandsboringer. Eksperter advarer om, at uden målrettet handling vil problemerne ikke bare fortsætte, men medføre massive omkostninger for samfundet og ikke mindst få konsekvenser for danskernes sundhed.

 

Pesticidfundene fortsætter – og truer drikkevandet

Ifølge analyser er pesticidrester fundet i 55 procent af de aktive drikkevandsboringer i Danmark, og i 13,8 procent af tilfældene overstiger niveauet de gældende grænseværdier. Når grænseværdier overskrides, er vandværkerne nødt til at blande vand fra flere boringer for at fortynde koncentrationen, og i nogle områder kræver det yderligere rensning, før vandet når hanerne i hjemmene.

Eksperter beskriver udviklingen som bekymrende. Godkendte pesticider vurderes nu ofte for deres risiko for at trænge ned til grundvandet, men mange af de stoffer og nedbrydningsprodukter, der findes i boringsvandet, lå længere nede i miljøet, hvor de kan ophobe sig over tid, og flere af dem er først for nylig blevet genstand for overvågning.

Uden nye politiske tiltag vil pesticidfundene efter al sandsynlighed fortsætte, med konsekvenser for både miljøet, sundheden og økonomien. En rapport fra Miljøministeriet konkluderer, at hvis forureningen fortsætter, kan det føre til dyrere vandbehandling, lukning af flere boringer og et behov for omfattende politiske reformer. Dette er ikke et teoretisk scenarie, men et realistisk udfald uden målrettet handling.

Der er fundet rester af pesticider i mere end halvdelen af de undersøgte vandboringer. Og desuden er niveauet af nitrat er flere steder så højt, at det øger risikoen for tarmkræft. Nitraten i drikkevandet stammer i overvejende grad fra gødning og kunstgødning. I rapporten fra Miljøministeriet skønnes, at der er brug for at beskytte 160.000 hektar, hvor der bliver dannet grundvand. (dr.dk)

Det er netop de 160.000 hektar, som de flere partier nu vil have et sprøjteforbud på.

 

Politisk tumult i valgkampen – sprøjteforbud på dagsordenen

I den aktuelle danske valgkamp har spørgsmålet om drikkevand og pesticider rykket sig fra et miljømæssigt sidespor til en potentiel politisk stridspunkt. Flere oppositions partier har kritiseret regeringen for manglende handling og fremsat konkrete krav om et landsdækkende forbud mod brug af pesticider i sårbare grundvandsdannende områder.

SF’s politiske ordfører, Signe Munk, siger direkte:

“Jeg har ganske enkelt mistet tålmodigheden. Danskernes drikkevand bliver i stigende grad forurenet, og SVM-regeringen er mere optaget af skændes med sig selv end at handle. Vi har brug for at få stoppet brug af sprøjtegifte og i nogle tilfælde gødning for at kunne sikre danskerne rent drikkevand.”

Forslaget fra SF–Enhedslisten–Radikale Venstre og Alternativet går ud på, at områder, der er kortlagt som sårbare for grundvandsdannelse, straks skal omfattes af sprøjteforbud, og at nye områder automatisk får den samme beskyttelse. Forslaget omfatter også et forbud mod gødning på områder med høj nitratfølsomhed.

 

Regeringens svar og interne stridigheder

Regeringspartierne har været mere tilbageholdende med konkrete politiske løfter. Oprindelige valgkampudsagn om forbud mod pesticider har i praksis blevet omdannet til kortlægninger og analyser, hvilket har skabt frustration hos oppositionen. Ifølge en udenlandsk nyhedskilde peger kritikere på, at den lovede pesticidrestriktion er blevet til en undersøgelsesproces, uden at bindende regulering er på plads.

Internt har regeringskoalitionen haft uenigheder om, hvor stærkt et forbudssystem skal være, og flere partier har ønsket at afvente yderligere undersøgelser frem for at vedtage umiddelbare restriktioner. Det har efterladt en splittet regering midt i en sag, som mange vælgere finder vigtig, især i lyset af vandkvalitetsdata.

 

Økonomiske konsekvenser – penge eller pumper?

Et centralt omdrejningspunkt i debatten er økonomien. Ifølge ministeriets analyse vil et sprøjteforbud på sårbare områder koste landbruget omkring 360 millioner kroner årligt i tabt produktivitet, men alternativet – at rense forurenet vand – kan koste mellem 6 og 18 milliarder kroner årligt for samfundet.

Den brutale forskel mellem pris for forebyggelse og pris for behandling understøtter eksperters argument om, at forebyggelse er langt billigere end at bære konsekvenserne af fortsat forurening. Valgkampens udfald kan derfor have direkte økonomiske konsekvenser for både landbrug og almindelige vandforbrugere.

 

Pesticiders påvirkning af sundheden

Ifølge Det Europæiske Miljøagentur (EEA) kan visse pesticider være forbundet med sundhedseffekter som hormonforstyrrelser, påvirkning af nervesystemet eller øget risiko for visse sygdomme, især ved høj eller langvarig eksponering. Samtidig understreger forskere, at de fleste pesticidniveauer i europæisk drikkevand generelt ligger langt under de koncentrationer, hvor sådanne effekter er dokumenteret.

Alligevel peger flere eksperter på, at problemstillingen ikke kun handler om enkelte stoffer, men om cocktaileffekten – altså kombinationen af mange forskellige kemiske stoffer i små koncentrationer over lang tid. Netop denne effekt er stadig relativt dårligt undersøgt.

Derfor argumenterer flere miljøforskere for, at den sikreste strategi er at forhindre pesticider i at nå grundvandet i første omgang. Når kemikalier først er trængt ned i de dybe grundvandslag, kan de nemlig være ekstremt vanskelige – og dyre – at fjerne igen.

 

Hvor står vælgerne?

På græsrodsniveau og blandt borgere er bekymringen betydelig. Flere undersøgelser har vist, at en stor del af danskerne mener, at beskyttelsen af drikkevand mod pesticider er vigtig, og at politikerne bør handle hurtigt. Dette lægger pres på politiske partier til at fremkomme med konkrete planer, ikke blot analyser.

91 pct. af vælgerne svarer i en ny rundspørge, at de “i høj grad” ønsker, at der kommer et forbud mod sprøjtegift i sårbare områder, hvor der indvindes drikkevand. (Ingeniøren)

 

Hvad kan gøres – politisk og praktisk?

Eksperter peger på flere mulige løsninger:

Sprøjteforbud og nitratrestriktioner i sårbare områder, som oppositionen foreslår.

Udvidet overvågning og hurtigere reaktion på overskridelser af grænseværdier.

Faseudfasning af problematiske pesticider, især PFAS-relaterede stoffer, som tidligere er blevet forbudt, fordi de nedbrydes til giftige komponenter som TFA i miljøet.

Derudover anbefaler miljøorganisationer fokus på grundvandsparker og beskyttelse af drikkevandsdannelser, kombineret med politisk vilje til at bruge både lovgivning og økonomiske virkemidler for at beskytte fremtidens vand.

 

Et tema for fremtidens Danmark

Med et folketingsvalg lige om hjørnet er pesticider i drikkevand blevet mere end en miljøsag – det er blevet et spørgsmål om, hvorvidt politikerne er villige til at prioritere forebyggende beskyttelse over kortsigtede hensyn. Valgkampens udfald kan sætte kursen for dansk vandpolitik i årtier forude og have direkte konsekvenser for både sundhed, økonomi og tillid til politisk handling.

 

Relaterede artikler:

Problemer med pesticider i drikkevandet breder sig: Læs hvordan du selv kan rense det

Flaskevand er tre gange så forurenet med plastik som postevand, viser ny undersøgelse

Pesticider er ikke nødvendige i landbruget dokumenterer FN og ny rapport

 

Kilder: GEUS, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, dr.dk, TV2, Kosmopol, Danmarks Naturfredningsforening, The Danish Dream, Rådet for Grøn Omstilling.