Tre fornøjelige måder at holde hjernen ung på ifølge eksperterne

At have hobbies og være social er nogle af de ting der gavner hjernen. Billede: Pickpik, royalty free.

Mange forbinder hjernens aldring med noget uundgåeligt. Langsommere tænkning, dårligere hukommelse og øget risiko for demens bliver ofte set som en naturlig del af livet. Men nyere forskning peger på, at vores daglige vaner kan spille en langt større rolle, end mange tror.

Forskere fremhæver nu især tre områder som centrale for at beskytte hjernen mod aldersrelateret tilbagegang: mental udfordring, sociale relationer og kreative aktiviteter. Og det behøver ikke være kedeligt eller ekstremt krævende. Tværtimod viser flere studier, at nogle af de mest effektive aktiviteter også kan være blandt de mest fornøjelige.

Hjernen har brug for udfordringer

Ifølge BBC trives hjernen bedst, når den bliver udfordret. Når mennesker engagerer sig i mentalt stimulerende aktiviteter, opbygger de det, forskere kalder “en kognitiv reserve” – en slags mental modstandskraft, som kan beskytte hjernen mod aldring og sygdom.

Psykolog Alan Gow fra Heriot-Watt University forklarer:

“Uanset alder er der ting, vi kan gøre mere eller mindre af, som måske kan give vores tankeevner et lille boost..”

Forskning viser blandt andet, at livslang læring kan styrke hjernens evne til at tilpasse sig og skabe nye forbindelser. Denne evne kaldes neuroplasticitet.

Neurolog Dennis Chan fra University College London siger:

“Det er netop den plasticitet og den evne til at regenerere nye nerveceller og synapser, der giver folk modstandsdygtighed over for Alzheimers.”

Særligt hippocampus – et område i hjernen, som er vigtigt for hukommelse og orienteringsevne – spiller en central rolle. Det er samtidig et af de første områder, der påvirkes ved Alzheimers sygdom.

GPS kan gøre os dårligere til at finde vej

En overraskende faktor i hjernens sundhed er rumlig navigation. Studier viser, at personer, som aktivt bruger deres orienteringsevne, kan styrke hippocampus.

BBC beskriver blandt andet forskning, der viser, at taxa- og ambulancechauffører har blandt de laveste dødelighedsrater relateret til Alzheimers sygdom. En mulig forklaring er, at de gennem årene har brugt hjernen intensivt til “rumlig hukommelse”.

Andre studier viser, at brug af GPS kan hænge sammen med dårligere rumlig hukommelse. Derfor anbefaler forskere, at man indimellem forsøger at finde vej uden konstant hjælp fra telefonens kortfunktion.

Orienteringsløb, byggeklodser og visse typer navigationsspil kan også stimulere hjernen positivt.

Sociale relationer beskytter hjernen

At være social handler ikke kun om trivsel – det ser også ud til at beskytte hjernen direkte.

Ifølge BBC viser forskning, at mennesker med stærke sociale relationer har lavere risiko for kognitiv tilbagegang og demens. Et større observationsstudie viste, at personer, der var socialt aktive i midt- og senlivet, havde 30-50 procent lavere risiko for demens.

Desuden viste et studie af 1.923 ældre deltagere, at de mindst socialt aktive udviklede demens fem år tidligere end de mest socialt aktive.

Epidemiolog Pamela Almeida-Meza fra King’s College London forklarer:

“Den beskyttende faktor er evnen til at diskutere, debattere og dele ideer. Disse samtaler kan også være beskyttende for hjernen..”

Sociale aktiviteter aktiverer mange dele af hjernen samtidig – blandt andet sprog, hukommelse og planlægning. Samtidig reducerer gode relationer stress, som ellers forbindes med tab af nerveceller i hippocampus.

Harvard Health peger også på, at ensomhed og depression hænger sammen med hurtigere kognitiv tilbagegang.

Motion, søvn og middelhavskost hjælper også

Ifølge Harvard Health findes der ingen sikker metode til helt at forhindre demens, men flere livsstilsfaktorer kan mindske risikoen og holde hjernen skarp længere.

Regelmæssig motion fremhæves som særligt vigtig. Motion hjælper ikke kun hjernen, men reducerer også risikoen for blandt andet hjertesygdomme, type 2-diabetes og forhøjet blodtryk.

Nogle studier viser desuden, at fysisk aktivitet forbedrer kognitive funktioner hos mennesker med hukommelsesproblemer.

Kosten spiller også en rolle. En middelhavsinspireret kost med:

* frugt
* grøntsager
* fuldkorn
* nødder
* olivenolie
* fisk

forbindes med lavere risiko for mild kognitiv svækkelse og langsommere udvikling af demens.

Søvn er en anden vigtig faktor. Personer, der regelmæssigt sover mindre end syv til otte timer, scorer generelt dårligere i tests af mental funktion.

Tango og computerspil kan gøre hjernen “yngre”

Ny forskning omtalt af EuroNews peger samtidig på, at kreative aktiviteter kan få hjernen til at fremstå biologisk yngre.

Et internationalt studie offentliggjort i Nature Communications analyserede hjernescanninger fra dansere, musikere, kunstnere og videospillere i ti lande. Forskerne brugte såkaldte “brain clocks” – maskinlæringsmodeller, der sammenligner hjernens biologiske alder med personens faktiske alder.

Resultatet var opsigtsvækkende: Personer, der regelmæssigt deltog i kreative aktiviteter, havde “yngre” hjerner.

Den største effekt blev set hos tangodansere. Deres hjerner fremstod i gennemsnit syv år yngre end deres reelle alder.

Forskerne fandt især forbedringer i den frontoparietale region – et område, der er afgørende for beslutningstagning og arbejdshukommelse, og som normalt er blandt de områder, der ældes hurtigst.

Selv begyndere kunne opnå forbedringer. I et eksperiment lærte en gruppe deltagere at spille strategispillet StarCraft II. Efter nogle ugers træning viste deltagerne reduceret “hjernealder” og forbedret opmærksomhed.

Neuroforskeren Agustín Ibáñez udtaler:

“Du behøver ikke at være Da Vinci for at have sunde effekter.”

Forskerne peger også på, at kreative aktiviteter kan øge niveauerne af dopamin og BDNF – stoffer, der understøtter læring, motivation og dannelsen af nye nerveceller.

Små ændringer kan gøre en forskel

Den samlede forskning peger på, at hjernens aldring ikke kun handler om genetik eller held. Daglige aktiviteter ser ud til at have stor betydning.

Det behøver ikke være dramatiske livsændringer. En ny hobby, flere sociale samtaler, mindre brug af GPS eller lidt mere bevægelse kan være med til at styrke hjernen gennem hele livet.

Som forskerne understreger, handler det i høj grad om at holde hjernen aktiv, nysgerrig og engageret – også langt op i alderen.

Kilder: BBC, Harvard Health Publishing, Nature Communications, Euro News.