Mange mennesker forbinder aldring med en uundgåelig nedgang i hjernens ydeevne. Langsommere tænkning, svækket hukommelse og mental tåge bliver ofte opfattet som en naturlig del af at blive ældre. Men ny forskning udfordrer den antagelse markant.
Et treårigt studie af næsten 4.000 voksne viser, at hjernens sundhed kan forbedres gennem hele livet – fra 20’erne og helt op i 90’erne. Det afgørende ser ikke ud til at være alder, køn eller uddannelsesniveau, men hvor aktivt deltagerne brugte de redskaber, de fik stillet til rådighed.
Studiet blev gennemført af forskere ved Center for BrainHealth på The University of Texas at Dallas som en del af det større BrainHealth Project. I alt deltog 3.966 generelt raske voksne i alderen 19 til 94 år. Deltagerne blev fulgt over tre år og vurderet hvert halve år ved hjælp af et måleredskab kaldet BrainHealth Index, eller BHI.
Det særlige ved BHI er, at det ikke kun måler hukommelse og tænkeevne. Det vurderer hjernens sundhed bredere gennem tre områder: Clarity, Connectedness og Emotional Balance. Clarity handler om tænkning og ræsonnement. Connectedness handler om socialt engagement og oplevelse af mening. Emotional Balance handler om stress, humør og angst.
I stedet for at sammenligne deltagerne med en ekstern standard målte BHI hver person i forhold til vedkommendes eget udgangspunkt. Det gjorde det muligt at se, om den enkelte faktisk forbedrede sig over tid.
Resultatet var bemærkelsesværdigt: Deltagernes hjernesundhed forbedrede sig stabilt gennem hele den treårige periode. Forbedringerne gjaldt ikke kun yngre voksne, der måske havde de bedste forudsætninger for udvikling. De blev også set hos deltagere langt oppe i alderen – helt ind i 90’erne.
Forskerne fandt, at den mest tydelige faktor bag forbedringerne var engagement. Deltagerne blev inddelt i grupper efter, hvor meget de brugte platformens redskaber: lavt, moderat eller højt engagement. Dem med højt engagement opnåede de største forbedringer i de samlede hjernesundhedsscorer, tænkeevne, følelsesmæssig stabilitet og social forbindelse. Deltagere med lavt engagement oplevede kun minimale ændringer.
Det mønster holdt på tværs af alder og køn. Med andre ord: Det var ikke de yngste, de bedst uddannede eller en bestemt gruppe, der havde monopol på forbedring. Det var dem, der arbejdede mest konsekvent med redskaberne.
Programmet bestod blandt andet af korte daglige træningsmoduler, livsstils-trackere og coaching. Træningen var udviklet ved Center for BrainHealth og fokuserede på strategier som at filtrere støj fra, samle information og skabe løsninger. Modulerne varede typisk fem til ti minutter om dagen. Senere moduler handlede også om stresshåndtering, søvn og livsstilsfaktorer.
Deltagerne kunne desuden få 20 minutters individuel coaching hver tredje måned og månedlige gruppesessioner på 45 minutter via video. Det peger på, at hjernesundhed ikke kun handler om klassiske hukommelsesøvelser, men også om følelsesmæssig balance, sociale relationer og evnen til at skabe mening.
Særligt interessant er det, at de deltagere, der startede med de laveste hjernesundhedsscorer, viste de største forbedringer over tid. Forskerne undersøgte, om dette blot skyldtes, at disse personer havde mere plads til forbedring. Det spillede sandsynligvis en rolle, men forbedringerne var også konsistente og statistisk meningsfulde blandt deltagere med middelhøje og høje startscorer.
Også personer, der begyndte med lavt engagement, kunne vende udviklingen. Blandt deltagerne med lav indledende deltagelse øgede mere end 63 procent deres brug af platformen i den anden seksmånedersperiode. De, der skruede op for indsatsen, viste større forbedringer efter 12 måneder end dem, der forblev uengagerede.
Det understøtter en vigtig pointe: Hjernesundhed ser ikke ud til at være en fast størrelse, man enten har eller mister. Den kan påvirkes af aktiv indsats.
Forskerne er dog tydelige om studiets begrænsninger. Der var ingen kontrolgruppe, og derfor kan studiet ikke bevise, at programmet alene forårsagede forbedringerne. Deltagergruppen var desuden skævt sammensat med mange hvide, universitetsuddannede deltagere og flere kvinder end mænd. Deltagerne skulle tale flydende engelsk og have regelmæssig adgang til internettet, og personer med neurodegenerative sygdomme eller invaliderende hjerneskader var udelukket.
Alligevel peger studiet på en ny måde at forstå hjernens aldring på. I årtier har den dominerende fortælling været, at hjernen gradvist svækkes, og at der ikke er meget at gøre ved det. Forskerne bemærker, at visse hjernefunktioner kan begynde at falde allerede i slutningen af 20’erne, blandt andet mental bearbejdningshastighed, selv uden sygdom eller skade.
Men studiet føjer sig til en voksende videnskabelig forståelse af, at hjernen kan tilpasse sig og ændre sig gennem livet. Det centrale budskab er ikke, at aldring ikke findes, men at hjernens udvikling ikke nødvendigvis kun går én vej.
For dem, der er villige til at gøre en indsats, kan hjernens ydeevne aktivt styrkes – ikke bare i ungdommen, men langt ind i alderdommen.
Kilder: The University of Texas, Scientific Reports, NeuroScience News, Study Finds, npr.org, Science Daily.
Relaterede artikler:
At anlægge en positiv tankegang omkring aldring kan forlænge livet med 7,5 år
Denne ene egenskab kan øge din lykke i enhver alder viser ny global undersøgelse
