Googles planlagte forandring af søgemaskinen kan ødelægge det åbne internet

Google er i gang med at ødelægge internettet, ifølge flere eksperter

Google står over for den største forandring af sin søgemaskine i årtier. Hvor søgning tidligere handlede om at finde links til hjemmesider, bevæger Google sig nu i retning af AI-genererede svar, personlige anbefalinger og samtalebaserede søgeresultater.

For brugerne kan det virke smart og effektivt. Men udviklingen vækker også voksende bekymring blandt kritikere, medier og eksperter, som frygter, at internettet er ved at blive forvandlet fra et åbent landskab af hjemmesider til et lukket AI-univers kontrolleret af Google selv. Vel at mærke et AI-univers, hvor man selv overvåges og manipuleres af Googles algoritmer og muligheder for indtjening.

Google præsenterede de nye funktioner under selskabets seneste I/O-konference. Visionen er, at søgemaskinen i stigende grad skal fungere som en personlig AI-assistent. I stedet for at skrive et par søgeord og få en liste med links, skal brugerne kunne stille komplekse spørgsmål og få færdige AI-svar direkte i søgeresultatet.

Google forestiller sig blandt andet en fremtid, hvor en AI-agent automatisk holder øje med nye produkter fra brugerens yndlingsatleter eller hjælper med at planlægge vandreture med restauranter og parkeringsmuligheder i nærheden.

Men netop den udvikling får mange til at frygte, at selve idéen om det åbne internet er truet.

I en kritisk kommentar skrev Business Insider-journalisten Peter Kafka direkte: “Google is going to ruin the internet.” Han beskriver, hvordan internettet for ham altid har været et sted, man selv bevægede sig rundt i — et netværk af hjemmesider, links og opdagelser. Google fungerede som kortet, ikke som destinationen.

Han skriver blandt andet:

“Jeg tænker på ‘internettet’ som et sted, man går hen; det burde ikke komme til én.”

Kritikken handler ikke kun om nostalgi. Mange frygter, at Googles AI-søgning vil føre til det, som i mediebranchen allerede omtales som “Google Zero” — et scenarie hvor trafikken fra Google til nyhedsmedier, blogs og hjemmesider kollapser, fordi brugerne aldrig klikker videre til de originale kilder.

Problemet er allerede begyndt. Googles såkaldte AI Overviews, hvor AI-svar vises øverst i søgeresultaterne, har reduceret trafikken til mange websites mærkbart. Samtidig bruger flere mennesker AI-tjenester som ChatGPT til at finde information uden at besøge traditionelle hjemmesider. AI-genereret information er påviseligt fuld af fejl og såkaldte “hallucinations”, men mange tager eksempelvis ChatGPT´s svar for gode varer, da den altid svarer meget skråsikkert, selv når den tager grueligt fejl. Denne udvikling kan overordnet i virkeligheden føre til mere misinformation og gøre brugeren og det omgivende samfund dårligere stillet.

Det kan også få enorme konsekvenser for hele internettets økonomi. Meget af nettet finansieres stadig gennem annoncer og sidevisninger. Hvis brugerne ikke længere besøger hjemmesiderne, risikerer mange medier og mindre websites at miste deres indtægtsgrundlag.

Google argumenterer omvendt for, at AI-søgning gør information hurtigere og lettere tilgængelig. Ifølge Google er målet at skabe en mere personlig og intelligent søgeoplevelse. Under præsentationen sagde Robby Stein, vicepræsident for Google Search:

“Vi mener, at den bedste version af søgning er en, der er skabt specielt til dig.”

Men netop personaliseringen bekymrer mange kritikere. Et internet, der tilpasses individuelt af en AI, risikerer at blive langt mere lukket og filtreret end det internet, vi kender i dag. Brugerne ser færre forskellige perspektiver, færre originale kilder og færre tilfældige opdagelser.

Kafka beskriver det som forskellen mellem en åben storby og et lukket boligområde:

“Uden links er internettet et lukket samfund med en overvældende ejerforening.”

Han frygter et internet, hvor Google ikke længere sender brugerne ud på nettet, men i stedet serverer en “saniteret udgave lavet af en mellemmand”.

Bekymringen deles af mange eksperter inden for SEO og digital udvikling. Flere analyser peger på, at Googles nye AI-strategi kan blive den største ændring af søgemarkedet i 20 år. Tidligere handlede SEO om at rangere højt i søgeresultaterne. Fremover kan det i højere grad komme til at handle om at blive brugt som kilde af AI-systemer.

Samtidig vokser bekymringen for fejl og misinformation. AI-systemer hallucinerer stadig og kan præsentere forkerte oplysninger som fakta. Når Google selv bliver afsender på svarene, bliver det sværere for brugerne at vurdere, hvor informationen egentlig kommer fra.

Derudover giver udviklingen Google endnu mere magt over informationsstrømmen på internettet. Allerede i dag dominerer selskabet søgemarkedet globalt. Hvis Google både kontrollerer søgningen, AI-svarene og brugerens adgang til information, bliver selskabets rolle endnu mere central.

For mange almindelige internetbrugere handler kritikken dog også om noget mere grundlæggende: oplevelsen af internettet som et sted, man selv udforsker.

Det klassiske internet var rodet, farverigt og uforudsigeligt. Man fandt blogs, nichehjemmesider, mærkelige fora og uventede perspektiver. Friktionen var en del af oplevelsen. Googles nye AI-univers risikerer derimod at gøre nettet mere strømlinet, ensartet og kontrolleret.

Det betyder ikke nødvendigvis, at AI-søgning er uden fordele. Mange brugere vil sandsynligvis sætte pris på hurtige svar og mere avancerede søgefunktioner. Men spørgsmålet er, hvad der går tabt undervejs.

For hvis brugerne stopper med at besøge hjemmesider, kan internettet gradvist miste den mangfoldighed og åbenhed, som gjorde det unikt i første omgang.

Flere vælger alternative søgemaskiner

Derfor vælger flere allerede nu alternative søgemaskiner, som i højere grad fokuserer på privatliv og klassiske søgeresultater. Blandt de mest populære alternativer er DuckDuckGo, som ikke profilerer brugerne på samme måde som Google. Andre alternativer er Brave Search og Startpage.

For mange brugere handler det ikke længere kun om privatliv. Det handler også om at bevare et åbent internet, hvor mennesker selv kan udforske nettet i stedet for at få information serveret gennem AI-genererede svar og algoritmiske filtre.

Google indsamler store mængder data om brugernes søgninger, interesser og adfærd på nettet. Disse oplysninger bruges blandt andet til målrettede annoncer og personaliserede søgeresultater, som kan påvirke, hvad man ser online.

Ved at bruge alternative søgemaskiner kan man i højere grad undgå overvågning og profilering. Samtidig får mange en mere klassisk internetoplevelse med fokus på rigtige hjemmesider og links frem for AI-sammenfatninger og automatiske anbefalinger.

Kilder: Business Insider, dr.dk, Reuters.