Den globale energiverden er i stigende grad præget af geopolitisk uro, konflikter og usikkerhed omkring forsyninger af olie og gas. Historisk har sådanne kriser ofte været tolket som en trussel mod den grønne omstilling. Men udviklingen de seneste år peger i en anden retning: snarere end at bremse omstillingen ser kriser ud til at accelerere den.
Et centralt historisk eksempel er Ruslands invasion af Ukraine. Her blev det bredt forventet, at Europa ville blive tvunget tilbage til kul og fossile løsninger. I stedet skete det modsatte: investeringer i energisikkerhed og vedvarende energi steg markant, og afhængigheden af russisk gas blev reduceret. Fire år senere har vind og sol i mange sammenhænge overhalet fossile energikilder, og elbiler har for første gang opnået større salg end traditionelle fossilbiler.
Dette mønster gentager sig nu i en bredere global kontekst på grund af krisen i Mellemøsten. Geopolitisk ustabilitet synliggør de strukturelle svagheder ved fossile brændsler: afhængighed af få regioner, sårbare transportveje og politisk manipulation. I kontrast fremstår vedvarende energi som et mere robust alternativ.
En omstilling drevet af økonomi og sikkerhed
Ifølge en analyse fra BloombergNEF accelererer energiomstillingen markant. I 2025 oversteg globale installationer af sol og vind 800 GW, hvilket er en tredobling siden 2021. Samtidig er batteripriser faldet til under en tredjedel på blot tre år, og elbiler udgør nu over 25% af alle nye biler globalt.
Denne udvikling bekræftes af internationale analyser. Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA forventes den globale vedvarende energikapacitet at vokse med hele 4.600 GW frem mod 2030 – svarende til den samlede elkapacitet i Kina, EU og Japan tilsammen. Samtidig vil vedvarende energi stå for over 90% af væksten i verdens elforbrug (IEA).
Også investeringerne følger med. Data fra BloombergNEF viser, at investeringer i vedvarende energi nåede rekordniveauer på 386 milliarder dollars alene i første halvår af 2025. Det understreger, at omstillingen ikke længere primært er drevet af klimaideologi, men af økonomiske incitamenter og energisikkerhed.
Solenergi er globalt tilgængelig og i praksis uudtømmelig, med potentiale langt over verdens energibehov. Samtidig muliggør decentral teknologi, at husholdninger og lokalsamfund selv producerer strøm Dermed flyttes energiens magtbase fra få ressourcekontrollerende aktører til mange selvforsynende lande, producenter og borgere.
Vedvarende energi overhaler fossile brændsler
De strukturelle skift er allerede synlige i energisystemet. I 2025 nåede vedvarende energi næsten halvdelen af den globale elkapacitet (49,4%), drevet især af massiv vækst i solenergi (Reuters). Samtidig overhalede vind og sol for første gang kul i global elproduktion i første halvår af året (The Guardian).
I Europa er udviklingen endnu tydeligere. Her producerede vind og sol i 2025 mere elektricitet end fossile brændsler tilsammen, hvilket markerer et strukturelt skifte i energisystemet.
Denne udvikling er ikke tilfældig. Vedvarende energi – særligt sol – er blevet markant billigere, hurtigere at installere og mindre afhængig af geopolitisk ustabile regioner. Samtidig gør teknologier som batterilagring det muligt at håndtere den variabilitet, der tidligere blev set som en begrænsning.
Teknologiske gennembrud og nye energisystemer
Et centralt element i den aktuelle omstilling er integrationen af energilagring. Eksempler fra Australien viser, hvordan batterier i private hjem nu installeres i rekordtempo. Batterier fungerer som en forlængelse af vedvarende energi ved at lagre strøm, når produktionen er høj, og frigive den ved behov.
Denne udvikling ændrer fundamentalt energisystemets logik. Hvor fossile kraftværker tidligere leverede et stabilt baseload, bevæger systemet sig nu mod fleksible løsninger, hvor produktion og lagring spiller sammen.
Et lignende mønster ses i Kina. Her er CO₂-udledningen stagneret eller faldet siden 2024, samtidig med at landet fortsat udbygger kulkraft. Forklaringen er, at kulkraften i stigende grad ombygges til fleksibel backup for vedvarende energi. Målet er, at omkring 700 GW kulkapacitet skal kunne regulere produktionen dynamisk inden 2027.
Samtidig er Kina blevet en central drivkraft i den globale omstilling med massiv udbygning af sol, vind og batteriteknologi. Landets investeringer og industrielle kapacitet har været afgørende for at reducere priserne globalt og accelerere udbredelsen af grøn teknologi (Le Monde).
En uundgåelig retning
På trods af kriser og konflikter peger alle væsentlige indikatorer i samme retning: den grønne omstilling fortsætter – og accelererer.
Solenergi spiller her en særlig rolle. Jorden modtager hver time nok solenergi til at dække hele verdens årlige energiforbrug. Denne energi er decentral, uudtømmelig og uafhængig af geopolitisk kontrol. I modsætning til fossile brændsler kræver den hverken transport gennem strategiske flaskehalse eller militær beskyttelse.
Netop derfor bliver fortællingen om energi afgørende. Som flere klimaforskere fremhæver, står valget mellem såkaldte “doom-loops”, der skaber passivitet, og “ambition-loops”, der fremmer handling. Den aktuelle udvikling giver empirisk grundlag for det sidste.
Konklusionen er klar: Geopolitisk uro kan skabe kortsigtet usikkerhed, men den langsigtede effekt er ofte en acceleration af den grønne omstilling. Energisystemet bevæger sig væk fra centraliserede, sårbare fossile strukturer og mod et mere distribueret, robust og bæredygtigt system baseret på vedvarende energi.
Den grønne omstilling er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt den sker – men hvor hurtigt.
Kilder: Det Internationale Energiagentur, Reuters, BloombergNEF, Actual News, The Guardian, Le Monde.
Relaterede artikler:
Australien producerer nu så meget solenergi at borgerne får gratis strøm
Solenergi slår kulkraft i Europa for første gang og Danmark og EU sparer milliarder
92 procent af verdensøkonomien har nu knækket CO₂-kurven: Vækst uden stigende udledninger
