Kampen om kvantecomputeren er et vigtigt kapløb Europa kan vinde

Regnekraften er nærmest uforståelig høj i kvantecomputere

Europa er blevet en global stormagt inden for kvanteteknologi og rummer omkring 31–32 % af verdens kvantevirksomheder, samtidig med at kontinentet fører an i antallet af videnskabelige publikationer på området.

Mens USA dominerer de private investeringer og Kina fører inden for patenter, udmærker Europa sig særligt inden for forskning, talentudvikling og offentlig finansiering. Gennem initiativer som Quantum Technologies Flagship arbejder Europa målrettet mod at opnå global førerposition inden 2030.

Ifølge en aktuel reportage fra BBC er teknologien allerede rykket fra teori til praksis. I den franske kvantecomputer virksomhed, Alice & Bob arbejder ingeniører med såkaldte kryostater – avancerede kølesystemer, der bringer temperaturer ned mod det absolutte nulpunkt. Her opererer kvantechips under ekstreme forhold, hvor selv de mindste partikler næsten står stille.

“Fysikere tvivlede engang på, at det var muligt at udnytte partiklernes mærkelige opførsel i kvantemekanikken. Det gør de ikke længere.,” siger virksomhedens direktør Théau Peronnin til BBC.

Han understreger, at potentialet rækker langt ud over klassiske computere:
“Det handler ikke om at være hurtigere. Det handler om at være så dramatisk hurtigere, at du ændrer det, der er muligt..”

Regnekraften er nærmest uforståelig høj i kvantecomputere; en kvantecomputer med 300 qubit kan ifølge forskerne foretage flere udregninger på samme tid, end der eksisterer atomer i universet.

Europa står stærkere end tidligere

Hvor Europa tidligere har været bagud i teknologiske kapløb som internettet og sociale medier, ser billedet anderledes ud med kvantecomputere. Ifølge EU-Kommissionen har Europa gennem Quantum Technologies Flagship-programmet investeret massivt i forskning og innovation og opbygget en stærk videnskabelig position.

Det afgørende er, at kvanteteknologi ikke bygger på eksisterende digitale infrastrukturer, hvor USA traditionelt har haft en fordel. Det betyder, at Europa – med sine stærke universiteter og forskningsmiljøer – reelt starter på lige fod med de globale konkurrenter.

Et voksende europæisk økosystem

Frankrig er et centralt knudepunkt i udviklingen. Ifølge BBC findes der allerede flere specialiserede kvantevirksomheder, herunder Pasqal, Quandela og C12. Samtidig vokser markedet på tværs af Europa.

I Finland har virksomheden IQM markeret sig som en af de førende aktører, mens Storbritannien huser både Oxford Quantum Circuits og softwarefirmaet Riverlane.

Danmark hører også med til de førende lande i udviklingen af kvantecomputere og markerer sig både inden for hardwareforskning og kommerciel udnyttelse. En central aktør er Københavns Universitet, som har opført landets hidtil største kvantecomputer, mens initiativet QuNorth arbejder på at etablere verdens mest kraftfulde kommercielle kvantecomputer med støtte fra Novo Nordisk Fonden og EIFO.

Denne udvikling understøttes af analyser fra konsulentfirmaet McKinsey, som peger på, at Europa er blandt de førende regioner globalt målt på antallet af kvantestartups – med en særlig styrke i forskningsbaseret innovation.

Den store teknologiske udfordring

Selv om potentialet er enormt, er teknologien stadig umoden. Den største udfordring er stabilitet. Kvantebits – eller qubits – er ekstremt følsomme og mister let deres kvantetilstand, et fænomen kendt som “dekohærens”.

De fleste virksomheder forsøger at løse problemet ved at bruge tusindvis af qubits til at stabilisere beregninger. Men Alice & Bob arbejder med en alternativ tilgang.

Deres såkaldte “cat qubits” er designet til selv at korrigere fejl:
“Det er indbygget i designet … Vi har fundet en måde at kompensere for tab løbende,” siger Peronnin til BBC.

Hvis denne metode fungerer i praksis, kan det give et afgørende forspring ved at reducere både kompleksitet og omkostninger.

En potentiel milliardindustri

Kapløbet handler ikke kun om teknologi, men også om økonomisk og geopolitisk magt. Kvantecomputere kan revolutionere områder som medicin, energi, materialeforskning og forsvarskapacitet.

“Det vil gøre medicin til en eksakt videnskabe,” siger Peronnin til BBC og henviser til muligheden for at simulere molekylære processer med hidtil uset præcision.

Ifølge Boston Consulting Group kan kvanteteknologi skabe op mod 450 milliarder dollars i global værdi frem mod 2040. Det gør området til et strategisk fokus for både stater og virksomheder.

Peronnin vurderer, at markedet kan udvikle sig til et klassisk “winner-takes-all”-scenarie, hvor én aktør får en dominerende position – som IBM gjorde i den tidlige computeræra.

Kapital er Europas svage punkt

Selv om Europa står stærkt forskningsmæssigt, er der stadig udfordringer. Den største er adgang til kapital og evnen til at skalere teknologien.

“Den største udfordring … er at samle kapitalen,” siger Peronnin til BBC.

Historisk har Europa haft svært ved at omsætte forskning til globale tech-giganter. Men ifølge EU-Kommissionen er der nu øget fokus på netop dette, blandt andet gennem investeringer og samarbejder mellem offentlige og private aktører.

En sjælden strategisk mulighed

Kvantecomputere repræsenterer en sjælden mulighed for Europa. I modsætning til tidligere teknologiske bølger er kapløbet stadig åbent, og ingen aktør har endnu opnået et afgørende gennembrud.

Ifølge BBC er der en voksende erkendelse blandt europæiske aktører af, at kontinentet faktisk har en reel chance for at vinde dette kapløb.

“Vi har hvad der skal til for at vinde den … vi er nødt til at være lidt optimistiske.,” siger Peronnin.

Hvis Europa formår at kombinere sin forskningsstyrke med tilstrækkelige investeringer og politisk vilje, kan kvantecomputere blive det område, hvor kontinentet for alvor markerer sig som en global teknologisk stormagt.

Kapløbet er i gang – og denne gang er Europa ikke bagud fra start.