Vi har langt flere sanser end vi tror – og kan bruge dem hver dag, ifølge ny forskning

Vi har flere sanser end vi tror og kan opøve endnu flere

Vi har længe lært, at mennesket har fem sanser: syn, hørelse, lugt, smag og følesans. Men moderne forskning tegner et helt andet billede. I dag mener forskere, at vi ikke bare har fem sanser – men måske mellem 22 og 33, og nogle vurderer endda, at tallet kan være endnu højere.

Ifølge professor Charles Spence fra Crossmodal Laboratory i Oxford vurderer neuroforskere, at mennesket kan have “Alt imellem 22 and 33 sanser”. Det udfordrer den klassiske opfattelse, der går helt tilbage til Aristoteles, som ellers lagde fundamentet for vores forståelse af sanserne. (The Conversation)

Vi bruger langt flere sanser, end vi tror

Selvom vi ofte sidder foran skærme og primært bruger syn og hørelse, arbejder vores sanser konstant i baggrunden. I løbet af en helt almindelig morgen mærker vi tandpastaens prikken, føler vandet i badet, dufter shampooen og senere aromaen af kaffe. Samtidig registrerer vi teksturer, temperaturer og spændinger i kroppen – ofte uden at tænke over det.

Forskningen viser, at vi ikke oplever verden gennem adskilte sanser. Tværtimod er vores oplevelse multisensorisk. “Vi oplever ikke verden gennem pæne, separate sanser – alting blandes sammen..” Syn, lyd, lugt, smag og berøring smelter sammen til én samlet oplevelse. (The Conversation)

Det betyder også, at sanserne påvirker hinanden. For eksempel kan duften af roser få hår til at føles blødere, og aromaer i fedtfattige yoghurter kan få dem til at virke mere cremede, selv uden ekstra fedt.

Kroppen sanser sig selv

Flere af vores vigtigste sanser handler ikke om omverdenen, men om kroppen selv. En af dem er proprioception – evnen til at vide, hvor kroppens dele befinder sig uden at se dem. Det er den sans, der gør, at du kan ramme din næse med fingeren i mørke eller finde nøglehullet uden lys.

Balancesansen er en anden central, men ofte overset sans. Den styres af det vestibulære system i det indre øre og gør det muligt for os at holde balancen og orientere os i rummet. Uden den ville vi “ganske enkelt vælte hele tiden”.

Derudover findes interoception – evnen til at mærke kroppens indre tilstande som sult, puls eller temperatur. Sammen med sanser som bevægelse (kinaesthesia) og tid (chronoception) giver de os en løbende forståelse af både os selv og vores omgivelser.

Chronoception, er sansen af tid eller tidens gang. For eksempel den opfattede tid mellem to begivenheder. Denne tidsopfattelse kan være meget subjektiv, men for nogle er den meget præcis med den faktisk passerede tid på et ur.

Den opfattede tid afhænger dog ofte af de situationer vi er i. For eksempel, hvis vi skal vente en time i et mørkt rum i forhold til at vente en time i Tivoli.

Ikke bare er det en god ide at dyrke og vedligeholde vores sanser, fordi de er vores adgang til at observere og agere optimalt i verden. Vores sanser bidrager også til stor nydelse af tingene og dermed vores livskvalitet. Ligesom man kan nyde at smage og høre, kan man også nyde sin balance, sine motoriske evner, evnen til at føle fart, bevægelse og så videre.

Smag er ikke bare smag

En af de mest overraskende indsigter fra forskningen er, at smag ikke er én sans. Når vi spiser, er det faktisk en kombination af mindst tre sanser: smag, lugt og berøring.

På tungen kan vi registrere grundsmage som sødt, surt, salt, bittert og umami. Men når vi smager noget som hindbær eller mango, kommer oplevelsen primært fra lugtesansen. “Det er lugten, der bidrager med størstedelen af det, vi kalder smagsoplevelsen..”

Det skyldes, at duftstoffer bevæger sig fra munden op til næsen, når vi tygger eller drikker. Samtidig spiller tekstur en rolle – for eksempel om noget føles cremet, sprødt eller blødt.

Sanserne kan snyde os

Fordi sanserne arbejder sammen, kan de også skabe illusioner. Et eksempel er oplevelsen i et fly: Når flyet letter, kan kabinen se ud til at hælde, selvom den optisk er uændret. Det skyldes, at vores syn påvirkes af balancesansen.

Et andet eksempel er den såkaldte størrelse-vægt-illusion. Når mennesker løfter genstande i forskellige størrelser, føles den mindste ofte tungest – selvom de vejer det samme.

Forskning fra Centre for the Study of the Senses i London har også vist, at lyd kan påvirke kropsoplevelsen. Hvis lyden af dine egne fodtrin ændres, kan din krop føles lettere eller tungere.

Når sanserne overlapper

Ved træning kan man opnå et akustisk billede af verden

Hos nogle mennesker smelter sanserne bogstaveligt talt sammen. Dette kaldes synæstesi, hvor man for eksempel kan “lugte farver” eller “smage ord”. Det skyldes, at sensoriske forbindelser i hjernen overlapper hinanden.

Der findes også tilfælde, hvor mennesker udvikler helt særlige evner. Nogle blinde kan bruge ekkolokation – altså lydbølger – til at orientere sig i omgivelserne, lidt som flagermus. Hvis man øver sig længe nok vil man faktisk kunne opøve denne sans, selvom man er seende. Man kan simpelthen ved træning opnå et akustisk billede af verden.

I USA er der et bemærkelsesværdigt team af blinde cyklister – Team Bat – der bruger ekkolokation til at køre mountainbike.

Sanser påvirker hinanden mere, end vi tror

Sanserne påvirker ikke kun vores oplevelse – de kan også ændre den. For eksempel viser forskning, at støj i fly påvirker smagssansen. Salt og sødt dæmpes, mens umami ikke gør. Derfor smager tomatjuice ofte bedre i et fly.

På samme måde kan lyd, lugt og berøring ændre, hvordan vi oplever både mad, krop og omgivelser.

En ny forståelse af det at være menneske

Den moderne forskning peger på, at vores sanser ikke er adskilte systemer, men et komplekst netværk, der arbejder sammen hele tiden. Det betyder også, at vi kan blive bedre til at bruge dem aktivt.

Ved at være mere opmærksomme på vores sanser kan vi ikke bare forstå verden bedre – men også få større nydelse og livskvalitet ud af den.

Som forskningen viser, er der “masser af ting omkring dig, der viser, hvor indviklede dine sanser er, hvis du bare stopper op et øjeblik og tager det hele ind.” (The Conversation)

Med andre ord: Vi oplever langt mere, end vi tror – vi skal bare lægge mærke til det.

Kilder: The Conversation, Science Daily, Poupular Mechanics, University of Glasgow, University of London, Crossmodal Laboratory in Oxford.