I årtier har både forskere og lægfolk antaget, at menneskets personlighed i praksis er “færdigudviklet”, når vi når voksenlivet. Især hardet været udbredt, at personlighedstræk efter de 30 år kun ændrer sig marginalt. Men ny forskning fra Tyskland og Schweiz udfordrer denne opfattelse fundamentalt – og viser, at også ældre voksne har en bemærkelsesværdig evne til følelsesmæssig og social forandring.

Et omfattende psykologisk studie ledet af professor. Dr. Cornelia Wrzus fra Heidelberg University og professor Dr. Corina Aguilar-Raab fra University of Mannheim viser, at voksne mellem 60 og 80 år kan udvikle nye socio-emotionelle færdigheder i samme grad som unge i 20’erne. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Communications Psychology.

 

Træning i følelser – ikke fitness

Studiet fokuserer på det, forskere kalder ”socio-emotionel adfærd”: Evnen til at genkende, udtrykke og regulere egne følelser samt håndtere sociale relationer. Disse færdigheder hænger tæt sammen med personlighedstræk som følelsesmæssig stabilitet og ekstroversion – altså hvordan vi typisk tænker, føler og handler i sociale situationer.

I undersøgelsen deltog 165 personer i alderen 19 til 78 år. Deltagerne blev opdelt i to hovedgrupper: unge voksne (primært i 20’erne) og ældre voksne mellem 60 og 80 år. Alle gennemførte et otte uger langt, struktureret træningsforløb med ugentlige sessioner og konkrete øvelser i hverdagen, der havde fokus på stresshåndtering og udfordrende sociale situationer.

Effekterne blev målt før, under og efter forløbet – og igen op til et år senere – ved hjælp af både spørgeskemaer og en computerbaseret test, der måler reaktioner indirekte. Det gav forskerne et sjældent detaljeret indblik i både bevidste og ubevidste ændringer i personligheden.

 

Overraskende ens resultater på tværs af alder

Resultaterne var klare – og overraskende. Ændringerne i følelsesmæssig stabilitet og ekstroversion var stort set ens i de begge aldersgrupper. Som Cornelia Wrzus udtrykker det, var det et “slående og uventet resultat, da det typisk synes vanskeligere for ældre voksne at lære noget nyt, som et fremmedsprog eller et musikinstrument.”

Med andre ord: Selvom ældre ofte har sværere ved at tilegne sig nye tekniske eller motoriske færdigheder, gælder det ikke nødvendigvis for sociale og følelsesmæssige kompetencer.

Endnu mere opsigtsvækkende var det, at de positive ændringer ikke var kortvarige. Forbedringerne i personlighedstræk som følelsesmæssig stabilitet kunne stadig måles op til et år efter, at det otte uger lange forløb var afsluttet.

 

Motivation slår alder

Forskerne undersøgte også, hvorfor de ældre deltagere klarede sig så godt. Undervejs blev deltagerne spurgt, hvor intensivt de arbejdede med træningsmaterialet og de ugentlige opgaver. Her viste det sig, at de ældre deltagere i gennemsnit var mere engagerede end de yngre. De gik mere i dybden med øvelserne og gennemførte opgaverne mere konsekvent.

Det peger på en vigtig konklusion: Det er ikke biologisk alder, men motivation og engagement, der er afgørende for personlig udvikling senere i livet.

“Vores studies resultater modsiger til en vis grad ordsproget om, at ‘man ikke kan lære en gammel hund nye tricks’,” understreger Cornelia Wrzus og fortsætter: “Når folk er tilstrækkeligt motiverede, bevarer de evnen til at forandre sig og lære nye ting..”

 

Gode nyheder for en aldrende befolkning

Studiet har væsentlige samfundsmæssige perspektiver. I takt med at befolkninger i store dele af verden bliver ældre, peger forskningen på, at personlig udvikling og følelsesmæssig trivsel ikke behøver at stagnere med alderen. Tværtimod kan målrettet træning styrke ældres evne til at håndtere stress, konflikter og sociale udfordringer – med potentielt store konsekvenser for livskvalitet og mental sundhed.

Konklusionen er klar: Hjernen holder ikke op med at kunne udvikle sig socialt og følelsesmæssigt. Myten om den fastlåste personlighed hører fortiden til.

 

Kilder: Heidelberg University, University of Mannheim, Neuroscience News, Communications Psychology, nature.com.

 

Relaterede artikler:

Tror du aldring betyder tilbagegang? 1 ud af 4 syge ældre genvinder ideelt helbred

Målrettet motion kan vende 20 års aldring af hjertet viser banebrydende forskning

Stress øger voldsomt aldring men kan overraskende skrues tilbage ifølge Harvard studie