Debatten om demokratiets tilstand har i de senere år været domineret af spørgsmål om misinformation, polarisering og autoritære tendenser. Men ny forskning peger på en mere jordnær forklaring på, hvorfor opbakningen til demokratiske principper kan vakle: økonomisk usikkerhed. Ifølge et omfattende studie fra amerikanske Northwestern University er det ikke vælgernes politiske ideologi, men deres økonomiske situation, der i højeste grad former deres syn på demokrati.
Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Perspectives on Politics, viser, at når mennesker presses økonomisk, bliver de markant mindre tilbøjelige til at fastholde centrale demokratiske normer som retsstat, ytringsfrihed og politisk lighed. Det gælder på tværs af politiske skel.
Som forskerne formulerer det:
“Støtten til demokratiske principper er langt mere betinget end traditionelle undersøgelser antyder, og falder betydeligt, når der tages højde for økonomiske vanskeligheder..”
Økonomi trumfer ideologi
Undersøgelsen bygger på et eksperiment med 623 amerikanske deltagere, som blev bedt om at vælge mellem forskellige hypotetiske samfundsmodeller. I stedet for blot at spørge deltagerne, om de støttede demokratiske værdier, blev de tvunget til at foretage konkrete valg mellem konkurrerende hensyn – eksempelvis mellem økonomisk tryghed og demokratiske institutioner.
Resultatet var tydeligt: Økonomisk velbefindende viste sig at være den stærkeste faktor for, hvordan deltagerne vurderede demokrati. Når boligudgifter var høje, og sundhedsudgifter uoverkommelige, faldt opbakningen til demokratiske idealer markant – uanset politisk ståsted.
Forskerne Chloe Rose Mortenson og Erik C. Nisbet konstaterer, at selv personer, der i spørgeskemaer erklærer stærk støtte til demokrati, ændrer holdning, når de stilles over for økonomisk pres. Som Nisbet forklarer:
“Traditionelle undersøgelser spørger typisk folk, om de støtter demokrati eller værdsætter ytringsfrihed. Årtiers forskning viser, at amerikanere i overvældende grad siger ‘ja’, men disse selvrapporterede holdninger forudsiger ofte ikke faktisk politisk adfærd..”
Når idealer møder virkelighed
Studiet benyttede en såkaldt conjoint-metode, hvor deltagerne gentagne gange skulle vælge mellem to fiktive lande med forskellige kombinationer af styreform, økonomi og rettigheder. Her blev det tydeligt, at mennesker ikke tænker om demokrati som et fast ideal, men som noget, der kan gradbøjes afhængigt af deres livsvilkår.
Når økonomien var stabil, foretrak deltagerne samfund med uafhængige domstole, lige rettigheder og fri presse. Men når økonomien blev presset, ændrede prioriteringerne sig. I disse tilfælde accepterede mange både politisk favorisering, svækkede institutioner og begrænsninger af ytringsfriheden, hvis det betød større økonomisk sikkerhed.
Studiet viser også, at der er en markant forskel mellem, hvad folk siger, de mener om demokrati, og hvad de faktisk vælger, når de tvinges til at prioritere. De selvrapporterede holdninger korrelerede kun svagt med de faktiske valg i eksperimentet.
Forklaringen på Trumps valgsejr
Forskerne mener, at resultaterne kaster nyt lys over det amerikanske præsidentvalg i 2024. Her vandt Donald Trump blandt vælgere, som samtidig mente, at demokratiet var truet. Ifølge analysen er dette ikke nødvendigvis et paradoks.
Vælgerne definerede ganske enkelt demokrati anderledes. Hvor Demokraternes kampagne fokuserede på institutioner, normer og retsstatsprincipper, fokuserede Trumps kampagne på økonomisk tryghed og leveomkostninger. Og ifølge studiet er det netop disse forhold, der i praksis vejer tungest for mange vælgere.
Som forskerne skriver, prioriterede vælgerne ikke et opgør med demokratiet, men en løsning på deres økonomiske problemer – også selv om det indebar en svækkelse af demokratiske normer.
Et globalt mønster
Undersøgelsen peger desuden på, at fænomenet ikke er unikt for USA. Data fra Frankrig, Ungarn og Italien viser samme tendens: Økonomisk ulighed og usikkerhed er blandt de stærkeste indikatorer for demokratisk tilbageskridt – også i veletablerede demokratier.
Tidligere forskning har vist, at økonomiske chok øger tolerancen for autoritære tiltag, og at voksende ulighed svækker tilliden til demokratiske institutioner. Studiet fra Northwestern University bekræfter dette billede og giver en mulig forklaring på fremvæksten af populistiske bevægelser i mange vestlige lande.
Demokrati må kunne betale sig
En central konklusion i studiet er, at politiske budskaber om demokrati ikke kan stå alene. Når vælgere oplever økonomisk usikkerhed, mister abstrakte principper deres gennemslagskraft.
Som Nisbet udtrykker det:
“Budskaber, der udelukkende fokuserer på abstrakte demokratiske idealer, vil sandsynligvis ikke give genlyd hos vælgerne, medmindre de er knyttet til deres økonomiske bekymringer..”
Med andre ord: Hvis demokratiet skal bevares, må det også levere økonomisk tryghed. Ellers risikerer de demokratiske normer at blive opfattet som luksusgoder – noget man kun har råd til, når regningerne er betalt.
Studiet peger dermed på en ubehagelig, men nødvendig erkendelse: Vælgernes loyalitet over for demokratiske idealer afhænger i høj grad af deres bankkonto. Og i tider med økonomisk usikkerhed bliver demokrati ikke først og fremmest et moralsk spørgsmål – men et spørgsmål om overlevelse.
Relaterede artikler:
Hjerneflugt fra USA til Europa: Tre ud af fire forskere overvejer at forlade Trumps USA
Kilder: Northwestern University, Cambridge University Press, Perspectives on Politics, studyfinds.org.
