Nysgerrig pukkelhval giver svømmer en oplevelse for livet: Se de vilde optagelser

En meget heldig svømmer fik besøg af en venlig og legesyg pukkelhval, der tilsyneladende var mindst lige så nysgerrig som kvinden i vandet. I hele 18 minutter svømmer og interagerer hval og menneske side om side, som den fascinerende video forneden viser. Hvalen ruller om maven og sørger hele tiden for ikke at berøre eller skade kvinden. Mødet blev fanget på video inklusiv kvindens ekstatiske skrig af glæde bagefter:

Pukkelhvaler kommer til Tonga for at yngle og føde, fordi havet der er fri for hajer og spækhuggere. Den polynesiske ønation er også et af de få steder på jorden, hvor mennesker kan komme i vandet med en pukkelhval.

Selvom der er strenge regler for at nærme sig hvaler, vil pattedyrene af nysgerrighed ofte nærme sig mennesker, og der findes masser af eksempler på, hvordan de er blide og forsigtige overfor svømmerne og undgår, at deres enorme størrelse og kræfter forårsager skade. Pukkelhvalen æder normalt krill, men den kan også aktivt jage fisk, som den kan lamme ved at slå halen eller de op mod 6 meter lange finner ned i vandoverfladen med et brag.

Pukkelhvalers kommunikation er højt avanceret

Pukkelhvaler er blandt de største, men mest venlige og intelligente skabninger i havet. De bliver omkring 15 meter lange og vejer omkring 30-35 tons. Pukkelhvalen findes over det meste af verden, enkelte gange også i Danmark.

Så sent som for 100.000 år siden var en pukkelhval mere intelligent end de daværende mennesker, og betragtes stadig som en af de mest intelligente skabninger.

Det menes, at hvalkommunikation er en af ​​de mest sofistikerede kommunikationsformer blandt alle dyrearter. Herunder foregår en masse kropssprog som det også ses i videoen. Der er meget forskning, der tyder på at hvaler og delfiner faktisk har kommunikationsevner, der overstiger menneskers. Især pukkelhvalen har et stort register af lyde, og derfor er dens hvalsang berømt over hele verden.

Hvaler er øvrigt ikke kun hyggelige kæmper; de har også vist sig at have en enorm betydning for reduktionen af CO2 i atmosfæren. Flere hvaler i havene kunne derfor betyde et gennembrud i bekæmpelsen af klimaforandringer, lyder det fra forskere og Den Internationale Valutafond.

 

Relaterede artikler:

Hvaler er afgørende for at bremse klimaforandringer – og her er årsagerne

Store flokke af blåhvaler er vendt tilbage til Antarktis og det er gode nyheder for klimaet

Når verdens største dyr bliver sulten – unikke optagelser

 

Kilder: Goodnewsnetwork.org, rumble.com, wikipedia.org, us.whales.org.

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her