Byrådet i den tyske storby Dresden har erklæret “nazi-undtagelsestilstand”. Dresden er hovedstaden i Sachsen i det tidligere Østtyskland.
”Nazi-notstand” betyder ligesom ”climate emergency”, at der efter byrådets opfattelse er et seriøst problem, der skal tackles.
“Det åbne demokratiske samfund er truet”, ifølge det lokale byrådsmedlem, Max Aschenbach.
Resolutionen, d.v.s. beslutningen om nazi-undtagelsestilstand, der blev vedtaget med 39 stemmer mod 29, anerkender, at “højreekstreme holdninger og handlinger … forekommer med stigende frekvens” og opfordrer byen til at hjælpe ofre for højreekstrem vold, beskytte minoriteter og styrke demokratiet. (BBC)
Det borgerlige parti CDU stemte imod resolutionen, som de mente overdrev truslen og er ren symbolpolitik. CDU håber dog på at ”styrke de institutioner, der er bedst egnet til at bekæmpe politisk motiveret vold.”
Dresden har længe været en højborg for højreekstreme holdninger, og flygtningekrisen og de mange sager med terror og seksuelle overgreb, der er sat i forbindelse med flygtninge, har betydet, at endnu flere vælgere er gået over til de ekstreme højrepartier som AfD og det ny-nazistiske parti NPD.
En del af forklaringen på, at Dresden længe har været en højrenational højborg, kan findes i den historisk voldsomme bombning af byen under anden verdenskrig. Et nøje planlagt brandbombardament lagde byen i ruiner og dræbte flere end Hiroshima-atombomben. En episode som af mange betragtes som en direkte krigsforbrydelse, da Dresden var en by uden militære mål af betydning.
Den stærkt islamkritiske bevægelse Pegida” har også sit udspring i Dresden, der ellers har relativt få migranter.
Pegida står for “Patriotiske europæere mod islamiseringen af Vesten”. 57 procent af alle tyskere betragter Islam som en trussel. Tyskland er det land i Europa, der har taget imod flest migranter.
Det højreekstreme parti AfD (Alternative für Deutchland) fik i september 27,5 procent af stemmerne i delstaten Sachsen, mod 17,8 i 2014. (BBC)
Ved valget i september lykkes det desuden, for det ny-nazistiske parti NPD (Nationaldemokratische Partei Deutschlands) at få valgt en borgmester i den lille by Waldsiedlung, nær Frankfurt.
NPD er blevet beskyldt for at have politiske målsætninger, der er i strid med Tysklands forfatning
I 2017 stemte den tyske forfatningsdomstol dog mod et forbud mod NPD, idet domstolen mente, at nok var partiet forfatningsstridigt, men ikke syntes at være i stand til at vælte Tysklands demokratiske orden.
I juni måned i år blev regeringspræsidenten i Kassel, den 65 årige Walter Lübcke, dræbt af den 45-årige nynazist Stephan Ernst.
Vold mod politikere er i det hele taget eskaleret kraftigt i Tyskland siden flygningekrisen, og volden går begge veje. AfD-politikeren Frank Magnitz, blev brutalt slået ned af maskerede mænd i januar i år. (Berlingske)
Kilder: BBC, Berlingske, zdf.de, Bertelsmann Foundation survey