ASMR: Lyden af tryghed i en tid med manglende intimitet

ASMR internet-fænomenet “gentle-whispering” Maria

Der er ingen tvivl om, at der efterhånden opstår akut mangel på intimitet og tryghed. Intimitet der kan være svær at indfri i denne tid, hvor vi skal holde afstand til hinanden.

Her kan fænomenet ASMR være en stor hjælp for mange. Ikke mindst for de mange singler, der pludselig er afskåret fra intimitet og nærhed med andre mennesker.

ASMR betyder “autonomous sensory meridian response”, en varm fornemmelse i kroppen, der udløses af forskellige stimuli; det være sig lyde, visuelle oplevelser, berøringer eller dufte.

Har du nogensinde bemærket, at bestemte lyde, som bladren i en bog, en hvisken eller noget helt tredje pludselig kunne udløse et velbehag i hele kroppen, og måske få dig til at slappe helt af.

Det er primært omkring forskellige lydoplevelser, at ASMR nærmest har udviklet sig til til en ny form for let tilgængelig meditation og mindfulness. Det er egentlig bare at lytte uforpligtende til behagelige lyde. Lyde som har en kraftig afstressende effekt, og som mange bruger som en rar hjælp til eksempelvis at falde i søvn.

 

ASMR bliver her kort forklaret af ASMR internet-fænomenet “gentle-whispering” Maria:

 

Der ligger utroligt mange ASMR videoer på Youtube, eller på nettet i det hele taget, og det er bare at vælge ud og finde ud af, hvad der fungerer for dig. Det kan nemlig være individuelt fra person til person, hvad der virker rart og afslappende at lytte til.

Youtube-videoerne er ofte med kvinder, der skiftevis hvisker dig i det ene og det andet øre (virker bedst med hovedtelefoner) og eksempelvis afspiller lyden af spindende kattekillinger.

Nogle påstår om ASMR, at det er ”oplevelsen af udelt opmærksomhed uden nogen form for pres”, da man ikke skal give noget igen. En intens følelse af nærvær og tryghed, der kan minde om barndommen.

ASMR har ifølge manges erfaringer et potentiale til at forbedre vores følelsesliv og søvn.

På Aalborg Universitet forsker lektor Charlotte Lindvang i musikterapi; blandt andet i, hvordan lyde som for eksempel den menneskelige stemme kan påvirke det vegetative nervesystem og få mennesker til at slappe af.

Et britisk studie dokumenterer, hvordan hjerterytmen sænkes hos brugere, der ser og lytter til ASMR videoer.

ASMR oplevelser kan selvfølgelig også opleves i dagligdags situationer, såsom at blive klippet, lytte til en bestemt musik, eller noget helt tredje. Men ved at lytte til ASMR videoer har man, så at sige ”lige ved hånden” adgang til at få en afslappende og behagelig oplevelse. Og måske en god måde at falde i søvn på.

Det er relativt let at finde mange ASMR variationer på nettet. I øjeblikket ligger antallet på over 30 millioner videoer, så der er nok at vælge imellem.

De fleste kender til det afslappende ved at blive klippet, og den oplevelse kan man få i nedenstående ASMR video:

NB: Hvis man bruger hovedtelefoner vil man forstærke oplevelsen markant.

 

Der findes omkring en million singler i Danmark, og isolationen kan føles ekstra belastende for dem, der ikke har nogen tæt fysisk kontakt med andre. ASMR virker forbavsende effektivt til at opleve en fornemmelse af nærhed, tryghed og intimitet.

Prøv det selv… giv dig selv en digital sanseoplevelse og find ud af hvilke lyde, der gør dig behageligt til mode.

 

Relaterede artikler:

Britisk psykolog: Dans gør dig klogere, stærkere og gladere

Ifølge den britiske psykolog, Peter Lovatt er vi født til at danse, og vi burde for vores eget mentale og fysiske helbred gøre det nærmest dagligt. Især i denne isolationstid …

Læs resten af …

 

 

Skovbadning: Den nye trend læger anbefaler til helbredelse af krop og sind

Skovbadning har bredt sig fra Japan, hvor man kan få det på recept, til resten af verden og vestlig medicinsk tankegang, hvor det nu også vinder indpas som nærmest et universalmiddel til bekæmpelse af både fysiske sygdomme og stress …

 

Yales mest populære kursus nogensinde handler om lykke – nu er det gratis for alle

Det startede med en håndfuld studerende i psykologi, i Laurie Santos dagligstue. Resultaterne og efterspørgslen har gjort, at kurset nu er blevet gjort offentligt tilgængeligt og gratis for alle online.

 

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.


 Støt fri og uafhængig journalistik, så alle fortsat har adgang til væsentlig viden. Du kan her støtte med større eller mindre enkeltbeløb via MobilePay.