Der er skrevet historie med borgerforslaget om en mere offensiv og ambitiøs klimapolitik. For første gang tages et borgerforslag absolut seriøst af de politiske partier. En enig opposition vil have hastebehandlet spørgsmålet om en ny klimalov, til erstatning for regeringens, der har været hårdt kritiseret for ikke at være nær ambitiøs nok og ikke tildele klima den prioritering, der efterhånden er et direkte folkekrav om.

Ifølge vælgerundersøgelser ligger klima nu i toppen over temaer, som kan afgøre folketingsvalg. Der er tale om et spring på fem pladser siden december sidste år, ifølge analysebureauet Norstat. (Jyllandsposten og altinget.dk)

Det tog kun 13 dage at indsamle de 50.000 underskrifter til borgerforslaget, der nu fremsættes som et beslutningsforslag i Folketinget. DF mener dog forslaget er for dyrt og vil sammen med regeringen gå imod borgerforslaget.

Det primære budskab i forslaget, er at klimaet er en dagsorden, der skal handles på nu.

Det er en kraftig reaktion fra et bredt udsnit af befolkningen om, at politikerne må lægge politiske særinteresser til side og sætte klima på toppen af dagsordenen.

Førende klimaforskere har igen og igen fremført, at de næste 5-10 år er afgørende, mht. at rette op på klimaet, hvis det ikke skal blive uforholdsmæssigt dyrt eller direkte umuligt. Det er ikke umuligt endnu, men det haster med at komme igang med omstillinger i en skala, der er ambitiøs nok til at det virker.

“Forslaget til en ny klimalov lægger op til, at Danmark skal sætte nationale klimamål, der lever op til Paris-klimaaftalen, have særlige klimamål for sektorer som landbrug, transport og energi, integrere klimahensyn i andre politikker, og så skal Klimarådet styrkes og sikres uafhængighed.” (Altinget.dk)

 

Økonomi kontra miljø?

Man behøver ikke vælge mellem vækst og velstand på den ene side og færre klimaforandringer på den anden. Mange lande, deriblandt Danmark, har vist, at man godt kan have vækst samtidig med, at man mindsker CO2-udslippet. Det samme gælder faktisk USA.
Verdensøkonomien har også allerede bevist, at vækst kan ske uden at CO2-udslippet vokser. Data viser nemlig, at når lande når et vist velstandsniveau, begynder CO2-udledningen per krone skabt i økonomien typisk at falde (Thomas Hebsgaard, Zetland.dk).

Der er masser af tal og data, der viser, hvordan de industrier, som investerer i bæredygtige energiformer og løsninger, er en vækstmotor i sig selv; de skaber masser af jobs og økonomisk vækst i landene som helhed, – især i Danmark.

Det er her borgerforslaget også har en styrke. Danmark vil som foregangsland ikke tabe på det økonomisk, – tværtimod.

 

Har politikere fejllæst hvad vej vinden blæser?

Der er på bare et år sket henved en fordobling af vælgere, der nu prioriterer klima højest. “Samlet topper klima og miljø nu listen sammen med sundhed, og placerer sig over både udlændinge- og socialpolitik.” Ifølge analysebureauet Norstat fravælger vælgerne brutalt de borgerlige partier, når det gælder grønne områder og socialpolitik. (Altinget/Jylllandsposten/Norstat)

En stigende del af befolkningen har set måbende til, hvordan smålig skelen til vælgergrupper, særinteresser og andre politiske studehandler har forplumret, hvad der er væsentligt at prioritere højest. Venstres forhold til landbruget er en af dem, som ikke mindst den stærkt kritiserede landbrugspakke stadig vidner om.

Klimakrisens alvor er dokumenteret ud over enhver rimelig tvivl; det er en sag der angår alle uanset politiske tilhørsforhold. Det er nu demokratiet skal vise sig handlekraftigt nok.

På sin vis kalder klimakrisen på lederskab i stil med Churchill og Roosevelt under anden verdenskrig, da demokratierne for alvor stod deres prøve og gik ind i en målrettet og kompromisløs indsats for at redde verden.

Det er en sag, der ikke må slås politisk plat på, hverken til højre eller venstre, for det forhindrer handling. Der er ikke tid til skinpolitik og halve løsninger. Det handler om tænke klogt og skynde sig langsomt og målbevidst.

Borgerforslaget er sandsynligvis kun starten på en bølge af pres mod politikerne fra borgere, der kræver en helt anden prioritering af klimaspørgsmålet i den poltiske dagsorden og i konkrete tiltag.