Luftforurening har længe været en af de største sundhedsrisici i verden, men en ny artikel og analyse fra Our World in Data viser, at luften i Vesten nu er renere end nogensinde siden industrialiseringen. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at udviklingslande som Kina allerede har opnået betydelige forbedringer – og at andre lande kan følge samme vej uden at skulle vente i århundreder.

Artiklen og analysen, der er lavet af seniorforsker ved Oxford University, Hannah Ritchie, fokuserer på to vigtige luftforurenende stoffer fra industriel aktivitet: svovldioxid (SO2) og kvælstofoxider (NOx). Begge stoffer stammer fra forbrænding af fossile brændstoffer – især kul – mens NOx hovedsageligt udledes fra forbrændingsmotorer.

Dårlig luftkvalitet er ansvarlig for millioner af tabte leveår globalt på grund af luftvejssygdomme, hjerte-kar-problemer og neurologiske lidelser. Men data viser nu, at politiske reguleringer og teknologiske løsninger har været med til at vende udviklingen – selv i kulafhængige nationer som Kina.

 

Stor nedgang i svovldioxidudledning

SO2 er en af de største luftforurenende kilder i byområder og kommer primært fra kulforbrænding. I Storbritannien er SO2-niveauerne nu lavere end på noget tidspunkt siden den industrielle revolution. Tidligere var luften i britiske byer stærkt forurenet af træ- og kulrøg, men nu viser data, at 2022 bød på den reneste luft i Storbritannien i flere århundreder.

I USA faldt SO2-udledningen markant efter Clean Air Act Amendments i 1990, hvor et såkaldt “cap-and-trade”-system blev indført. Her blev kraftværker pålagt en grænse for, hvor meget SO2 de måtte udlede, og de skulle enten installere renseteknologi, købe emissionskreditter eller betale store bøder. Ifølge Ritchie var dette en stor succes:

“I løbet af blot et årti faldt udledningerne med tocifrede procenttal,” skriver hun.

Den største teknologiske løsning har været “scrubbers” – apparater, der renser røg fra kulkraftværker ved at sprøjte kalk eller kalksten ind i røggasserne og absorbere svovlet. Denne teknologi har været ekstremt effektiv i Kina, hvor kulforbruget er tredoblet siden år 2000, men hvor SO2-udledningen alligevel er reduceret til niveauer fra før årtusindskiftet.

Indien derimod har ikke implementeret scrubbers eller pålagt kraftværker at bruge dem. Derfor har landet stadig en stigende udledning af SO2.

 

Kvælstofoxider: Mindre forurening trods flere biler

Kvælstofoxider (NOx) kommer primært fra forbrænding af benzin, diesel og petroleum i køretøjer. Ligesom SO2 steg NOx-udledningen kraftigt i det 20. århundrede, men i dag er niveauerne i Storbritannien faldet til 1950-niveauer – selvom antallet af kørte kilometer i landet er tæt på det højeste nogensinde.

Denne reduktion skyldes blandt andet EU’s emissionsstandarder, som har tvunget bilproducenter til at udvikle mere effektive motorer og bedre udstødningssystemer. Euro 1-standarden blev indført i 1992, og i dag er Euro 6 den gældende norm. Ritchie forklarer:

“For at overholde reglerne har bilproducenter været nødt til at innovere teknologier, der kan reducere NOx-udledningen fra bilernes udstødning. Disse teknologier omfatter katalysatorer, partikelfiltre og udstødningsgasrecirkulation, som sænker forbrændingstemperaturen og dermed reducerer NOx i udstødningsgassen.”

Data viser, at lande som Sydafrika, Brasilien og Kina har indført lignende emissionsstandarder, hvilket har resulteret i en kraftig reduktion af NOx-forurening. Derimod har lande, der ikke har indført disse regler, fortsat høje niveauer af NOx.

Beijing viser vejen

Beijing var engang kendt for sin forurenede luft og de mange borgere, der måtte bære ansigtsmasker dagligt. Men i dag har byen oplevet en dramatisk forbedring af luftkvaliteten – så markant, at beboerne nu taler om fænomenet “Beijing Blue”, hvor himlen ofte fremstår klar og blå.

Denne forandring skyldes Kinas målrettede “krig mod forurening”, som har medført store reduktioner i skadelige udledninger og øget den gennemsnitlige levealder for Beijing-borgere med fire år.

 

Teknologi og regulering virker

Den nye analyse viser, at det er muligt at reducere luftforurening markant, både i høj- og mellemindkomstlande. Løsningen ligger i strenge reguleringer, teknologisk innovation og politisk vilje.

For udviklingslande er det gode nyheder: De behøver ikke vente i 100 år på renere luft. Som Kina og USA har vist, kan hurtige forbedringer ske, hvis de rette skridt bliver taget, ifølge Hannah Ritchie, der for nyligt har udgivet bogen,  ”Not the End of the World – How We Can Be the First Generation to Build a Sustainable Planet”. En bog der ligesom analyserne fra Our World in Data er en databaseret tilgang til kritisk optimisme for fremtidens klima.

 

Relaterede artikler:

Håbets kraft: Nye mere optimistiske toner i klimadebatten vinder frem

Det er ikke verdens undergang: En databaseret bog om begrundet håb for en bæredygtig fremtid

Fem grunde til at der stadig er håb for klimaet ifølge anerkendte klimaforskere

 

Kilder: Our World in Data, Good News Network og bogen Not the End of the World – How We Can Be the First Generation to Build a Sustainable Planet.