I takt med at klimakrisen udfolder sig, opstår der flere steder en markant ændring i det videnskabelige fællesskab – her er der flere der ikke giver udtryk for en undergangsstemning, men snarere en realistisk optimisme, båret af fakta og håb.

Flere og flere eksperter argumenterer for, at fokus på løsninger og fremskridt kan drive global handling mere effektivt end fortællingen om fortvivlelse, der har domineret diskussionerne i årtier.

Dr. Jane Goodall, den fremtrædende primatolog og miljøforkæmper, har for nylig understreget vigtigheden af håb i kampen mod klimaændringer. “Hver enkelt individ betyder noget, hver enkelt individ har en vis indvirkning på planeten hver eneste dag, og vi har et valg om, hvilken forskel vi vil gøre,” sagde Goodall i et interview med New York Times. Hendes budskab fremhæver en voksende tro blandt videnskabsmænd på, at det er afgørende at fremme en følelse af personligt ansvar og optimisme for at motivere kollektiv handling.

Den anerkendte klimaforsker Dr. Katharine Hayhoe går også ind for denne positive tilgang. “Det er nemt at antage, at dommedag og tristhed er de eneste ting, der kan motivere mennesker, men når det kommer til klimaændringer, er der et stort problem med denne tilgang: Det er lammende snarere end styrkende,” bemærkede Hayhoe under et webinar afholdt af Scientific American. Hun taler for en “holdning af håb” som en katalysator for praktisk engagement og innovative løsninger.

Skiftet mod klimaoptimisme handler ikke kun om at føle sig godt tilpas; det er baseret på betydelige videnskabelige fremskridt og håndgribelige fremskridt inden for vedvarende energiteknologier. Sol- og vindenergi bliver mere omkostningseffektive end fossile brændstoffer i mange dele af verden, en tendens som Dr. Michael E. Mann, en klimaforsker ved Penn State University, ser som en grund til håb. “Vi ser allerede udrulningen af vedvarende energi i et omfang, der var utænkeligt for bare et årti siden,” udtalte Mann i et nyligt forskningsbriefing.

Desuden bidrager internationalt samarbejde også til optimismen. Paris-aftalen, på trods af dens udfordringer, forbliver et vidnesbyrd om global enighed i håndteringen af klimaændringer.

“Dette er et øjeblik af håb, ikke fordi videnskaben er mindre alvorlig, men fordi vores kapacitet til innovation og samarbejde viser, at vi kan gøre noget ved det.” udtaler den danske økonom og administrerende direktør for FN’s Miljøprogram, Inger Andersen.

Denne mere positive fortælling er afgørende ikke kun for at opretholde offentlig engagement, men også for at påvirke politik. Når folk tror, at deres handlinger kan gøre en forskel, er de mere tilbøjelige til at støtte og presse på for ambitiøse miljøpolitikker.

Seniorforsker ved University of Oxford, Hannah Ritchie, der for nylig udgav bogen ”Not the End of the World – How We Can Be the First Generation to Build a Sustainable Planet” er et fyrtårn af datadrevet og kritisk optimisme. Ritchie udfordrer i bogen de udbredte dommedags overskrifter og viser en lang række databaserede grunde til at tro på en bæredygtig fremtid. Vidste du eksempelvis, at:

• CO2 udledninger per indbygger faktisk er faldende og har været det i det sidste årti.
• Skovrydningen toppede tilbage i 1980’erne.
• Den luft vi indånder nu er markant forbedret sammenlignet med for århundreder siden.
• Overfiskeri er aftaget, og omkring 83 % af de fisk vi fanger nu kommer fra bæredygtige kilder.

 

I takt med at kampen mod klimaændringer intensiveres, kommer der nu også en bølge af konstruktiv optimisme fra flere og flere i det videnskabelige fællesskab. Denne nye fortælling er ikke kun mere tiltalende, men er også mere sandsynlig til at inspirere til den udbredte og afgørende handling, der er nødvendig for at beskytte vores planet for fremtidige generationer.

Som professor Hayhoe, der flere gange er blevet nævnt som en af de 100 mest indflydelsesrige personer i verden, siger det: “Handling er modgiften til fortvivlelse.”

Denne handling, drevet af en fornyet følelse af håb og muligheder, kan vise sig at være nøglen til succesfulde globale klimainitiativer.

 

 

 

Relaterede artikler:

Det er ikke verdens undergang: En databaseret bog om begrundet håb for en bæredygtig fremtid

Fem grunde til at der stadig er håb for klimaet ifølge anerkendte klimaforskere

 

Kilder: New York Times, FN, Scientific American, Hannah Ritchie,”Not the End of the World – How We Can Be the First Generation to Build a Sustainable Planet”.