Fra sci-fi til slagmarken: Kvanteteknologi er ved at revolutionere moderne krigsførelse

Kvanteteknologi vil ændre krigsførelse markant

Kvanteteknologien er ved at forme fremtidens krigsførelse med løfter om ubrydelig kryptering, overlegne sensorer og computerkraft, der langt overstiger nutidens muligheder. Eksperter fra hele verden er enige om, at kvanteteknologien vil revolutionere det militære landskab, lige fra strategisk efterretning til realtidskommunikation på slagmarken.

Kvanteberegninger kunne desuden forbedre kunstig intelligens ydeevne betydeligt ved at muliggøre hurtigere behandlingshastigheder og mere komplekse beregninger. Denne fremgang kan føre til mere sofistikerede automatiserede systemer i krigsførelse, herunder avancerede droner og autonome køretøjer. Den potentielle integration af disse teknologier indebærer en slagmark revolutioneret af hastighed, præcision og automatisering.

”De muligheder, kvanteteknologien rummer, økonomisk og militært, kan vi ikke lade være med at udvikle på, for det vil være disruptivt og skelsættende i fremtidens scenarier på slagmarken, udtaler Jan W. Thomsen fra Niels Bohr instituttet til Ugebrevet Mandag Morgen.

Avancerede droner har allerede ændret krigen i Ukraine

I USA har Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA) allerede investeret i udviklingen af kvantecomputere, som kan løse komplekse logistiske problemer og optimere krigsspilsscenarier. Med kvantecomputing vil vi se en evne til at lave beregninger og forudsigelser på et niveau, der er ufatteligt med dagens standarder.

Michael Hayduk, chef for afdelingen for computing og kommunikation ved Air Force Research Laboratory, underbygger den voksende betydning af kvanteinformationsteknologi, især for det amerikanske luftvåben, som fokuserer på at udnytte kvantecomputing til at forbedre algoritmer for kunstig intelligens, sikre kommunikation for satellitter og opnå præcis navigation uden at være afhængig af GPS-signaler. Dette fokus på kvanteteknologi afspejler en bredere tendens i den militære sektor, hvor kvantecomputeres evne til at udføre komplekse simuleringer og analysere massive datasæt kunne forbedre trusselsdetektion og beslutningsprocesser betydeligt.

 

Kvanteteknologien kan underminere den militære gensidige afskrækkelsespolitik

Problemet med den nye teknologi er, at man totalt kan udmanøvrere modparten, fordi kvantecomputere har potentiale til at distancere alle andre computere med nærmest uforståelige længder. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad dette kan gøre ved den almindelige gensidige afskrækkelsespolitik, hvis modparten lige pludselig har overtaget kontrollen med eksempelvis dine atomvåben.

Et eksempel på kvantecomputeres overlegenhed er Googles kvantecomputer, der kan lave et regnestykke på under fire minutter, som det vil tage verdens kraftigste computer 10.000 år at udregne. Googles kvantecomputer er med andre ord ca. 158 mio. gange hurtigere end verdens hurtigste supercomputer.

 

Kvantekryptering og kvantebaserede radarsystemer

Kina er langt fremme med kvantecomputere. Billede: Chao-yang Lu/University of science and technology of China

Kvantekryptering er allerede blevet kendt som den ultimative form for sikker kommunikation, eftersom den er baseret på fysikkens love frem for komplekse algoritmer. Kinas succesfulde test af kvantekrypteret kommunikation via deres Micius-satellit indikerer tydeligt retningen. Kvantekryptering kan blive afgørende for at sikre, at kommunikation under konflikter forbliver fortrolig.

Et andet lovende område er udviklingen af kvantebaserede radarsystemer, som kan gøre stealth-teknologi forældet. Disse systemer ville kunne detektere fly eller missiler, der i dag er designet til at være usynlige for traditionelle radarsystemer. De nye kvanteteknologiske sensorer kunne revolutionere overvågning og målsøgning.

Men med nye muligheder følger også nye trusler. Kvantecomputere kunne potentielt knække nutidens kryptering, hvilket rejser spørgsmål om den globale cybersikkerheds fremtid. Det bliver et våbenkapløb, hvor kvanteteknologien både kan være nøglen og låsen.

 

NATO og Danmark

NATO har også erkendt betydningen af kvanteteknologi og dens indvirkning på fremtidens krigsførelse. Generalsekretæren, Jens Stoltenberg, har påpeget, at alliancen skal beskytte og udvikle sin egen kvanteteknologiske kapacitet for at følge med konkurrenterne.

Nato investerer blandt andet i at udvikle teknologien i Danmark. Den danske regering har desuden fremlagt en ny strategi for støtte af kvanteområdet, og et væsentligt element bliver etableringen af et ‘Quantum House’, en forskerpark med laboratoriefaciliteter, der skal samle startups, teknisk bistand og venturekapital.

Eksemplerne på kvanteteknologiens anvendelse i militær sammenhæng er mange, og området udvikler sig hurtigt. Fra kvanteledede navigationssystemer, der fungerer uafhængigt af satellitbaseret GPS, til avancerede simulationer af kemiske våben og materialeteknologi, tegner kvanteteknologien til at være en nøglekomponent i fremtidens arsenal.

Så mens forskere og militærestrateger fortsat udforsker kvanteteknologiens grænser, er det klart, at fremtidens krigsførelse vil blive defineret af dem, der mestrer denne nye videnskabelige horisont. Det er en teknologisk revolution, der vil ændre spillereglerne – og man kan kun håbe, at det vil blive brugt ansvarligt.

 

Relaterede artikler:

Kunstig intelligens og kvantecomputere er et våbenkapløb med tiden

Kunstig intelligens i militæret er i gang med at blive en skræmmende gamechanger ifølge eksperter

 

Kilder: Ugebrevet Mandag Morgen, Institute of Electrical and Electronics Engineers, quantumpedia.uk, Space News.

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her