Artikel af  PhD, Jaigris Hodson fra Royal Roads University

 

I min digitale studieklasse bad jeg eleverne om at stille et spørgsmål til ChatGPT og diskutere resultaterne. Til min overraskelse spurgte nogle ChatGPT om min biografi.

ChatGPT sagde, at jeg fik min PhD fra to forskellige universiteter og i to forskellige fagområder, hvoraf kun det ene repræsenterede fokus for mit arbejde som PhD.

Dette skabte underholdning i klassen, men hjalp også med at belyse en stor risiko ved generative AI-værktøjer (som eksempelvis ChatGPT) – nemlig at de gør os mere tilbøjelige til at falde for overbevisende misinformation.

For at overvinde denne trussel er det vigtigt, at undervisere lærer nye færdigheder for at fungere i en verden med misinformation genereret af kunstig intelligens (AI).

 

Forværring af problemet med misinformation

Generativ AI gør vores eksisterende problemer med at adskille informationsbaserede oplysninger fra misinformation og desinformation endnu vanskeligere, end de allerede er.

Tekstbaserede værktøjer som ChatGPT kan skabe akademiske artikler, der lyder overbevisende, komplet med henvisninger, der kan narre folk uden en baggrund i emnet for artiklen. Video-, lyd- og billedbaseret AI kan med succes efterligne folks ansigter, stemmer og endda manerer for at skabe synlig bevis for adfærd eller samtaler, der aldrig har fundet sted.

Fordi AI-skabt tekst og billeder eller videoer nu kan kombineres til at skabe falske nyheder, bør vi forvente at se flere forsøg fra konspirations teoretikere og misinformations opportunister i at bruge disse til at narre andre til egen fordel.

Det har også tidligere været muligt, før generativ AI var bredt tilgængelig, at folk skabte falske videoer, nyheder eller akademiske artikler – men processen tog tid og ressourcer. Nu kan overbevisende misinformation skabes meget hurtigere. Der opstår dermed nye muligheder for at destabilisere demokratier over hele verden.

 

Nye færdigheder for kritisk tænkning er nødvendige

Indtil nu har fokus for undervisning i kritisk mediekompetence både i folkeskolen og på videregående niveauer været at bede eleverne om at engagere sig dybt i en tekst og lære den godt at kende, så de kan opsummere den, stille spørgsmål til den og kritisere den.

Denne tilgang vil sandsynligvis være mindre hensigtsmæssig i en tidsalder, hvor AI så let som ingenting kan simulere de keI stedet for at læse en enkelt artikel, blog eller hjemmeside dybt ved første øjekast, skal vi ruste eleverne med en ny række filtreringsevner, ofte kaldet lateral læsning, eller tværgående læsning af tekster.

Ved lateral læsning beder vi eleverne om at søge efter tegn, inden de læser dybt. Spørgsmål man kan bør stille inkluderer: Hvem forfattede artiklen? Hvordan ved du det? Hvad er deres legitimations oplysninger, og har disse legitimations oplysninger relevans for det emne, der drøftes? Hvilke påstande fremsætter de, og er disse påstande godt underbygget i den akademiske litteratur?

At kunne udføre denne opgave godt indebærer behovet for at forberede eleverne på at overveje forskellige af typer research.

 

Kendskab til rigtig research

I den brede forestilling og i hverdags praksis er begrebet research skiftet til at betyde en internetsøgning. Dette repræsenterer imidlertid en misforståelse af, hvad der udgør processen med at indsamle evidens.
Vi skal lære eleverne at skelne mellem velfunderede, evidensbaserede påstande og konspirationsteorier og misinformation.

Studerende på alle niveauer skal lære at vurdere kvaliteten af akademiske og ikke-akademiske kilder. Dette indebærer at lære eleverne om forskningskvalitet, tidsskriftkvalitet og forskellige former for ekspertise. For eksempel kan en læge tale i en populær podcast om vacciner, men hvis den pågældende læge ikke er en vaccineekspert, eller hvis det samlede evidens grundlag ikke støtter deres påstande, så betyder det ikke noget, hvor overbevisende disse påstande lyder.

At tænke over forskningskvalitet betyder også at blive fortrolig med ting som størrelsen en given forskning, metoder og den videnskabelige proces med fagfællebedømmelse og falsificerbarhed.

 

Teknologisk læsefærdighed

Mange ved ikke, at AI faktisk ikke er intelligent, men derimod består af sprog- og billedbehandlings algoritmer, der genkender mønstre og derefter gentager dem til os på en tilfældig, men statistisk signifikant måde.

På samme måde er der mange, der ikke er klar over, at det indhold vi ser på sociale medier, dikteres af algoritmer, der prioriterer engagement for at annoncører kan tjene penge.

Vi stopper sjældent op for at tænke over, hvorfor vi ser det indhold, vi bliver præsenteret for gennem disse teknologier. Vi tænker ikke over, hvem der skaber teknologien, og hvordan programmørers partiskhed spiller en rolle i, hvad vi ser.

Hvis vi alle kan udvikle en stærkere kritisk holdning overfor disse teknologier, følge pengestrømmen og spørge, hvem der får fordele, når vi bliver præsenteret for specifikt indhold, vil vi blive mere modstandsdygtige over for den misinformation, der spredes ved hjælp af disse værktøjer.

Gennem disse tre færdigheder: Lateral læsning, kendskab til rigtig research og teknologisk læsefærdighed, vil vi være mere modstandsdygtige over for misinformation af alle slags – og mindre modtagelige over for den nye trussel fra AI-baseret misinformation.

 

Denne artikel er oprindeligt publiceret på The Conversation: AI-generated misinformation: 3 teachable skills to help address it

Skrevet af Jaigris Hodson, PhD og Associate Professor of Interdisciplinary Studies ved Royal Roads University.

Artiklen er udgivet på nyhedscentrum.dk efter aftale.

 

Relaterede artikler:

Hvordan kunstig intelligens kunne overtage valg og underminere demokratiet ifølge Harvard forskere

Elons Musks medie X (Twitter) spreder mest desinformation og skadeligt indhold ifølge EU

Kunstig intelligens i militæret er i gang med at blive en skræmmende gamechanger ifølge eksperter

Genplantede skove beskyttede USA´s øst-stater mod varmestigning viser ny forskning

Europæisk land foreslår oprettelse af FN-ekspertgruppe om styring af solens varmestråling

Dommedagsgletsjer har nået sit tipping point og kan medføre store havstigninger