En Infodemi truer verden – Hvordan spotter man disinformation på nettet

Den falske nyhedsstrøm er blevet farlig for verden

Kampen mod disinformation på nettet tiltager i takt med, at man kan se de katastrofale konsekvenser af misformation der præger vigtige emner. Ikke bare i forhold til pandemien, men også i forhold til vigtige valg og klimakrisen.

FN, WHO og en lang række andre internationale organisationer er ude og advare om ”en infodemi, der fortsat underminerer den globale reaktion og bringer foranstaltninger til kontrol af pandemien i fare”. (who.int)

WHO skriver videre:

”En infodemi er en overflod af information, både online og offline. Det inkluderer bevidste forsøg på at formidle forkerte oplysninger for at underminere folkesundhedsreaktionen og fremme alternative dagsordener for grupper eller enkeltpersoner.”

For nogle år siden var misformation på nettet mest noget man forbandt med russiske statsfinansierede ”trolls” der havde til hensigt at destabilisere de vestlige demokratier. Noget som stadig er aktuelt.

Det amerikanske valg er truet af misinformation ifølge BBC

I dag står verden dog også overfor den absurde situation, at misinformation i høj grad nu kommer fra Det Hvide Hus i Washington.

Vi har at gøre med en amerikansk præsident, der uden blusel slynger om sig med direkte misinformation om covid-19, klima og andre vigtige udfordringer. En præsident der praktisk taget siger hvad som helst for at fremme sin egen agenda.

Konklusionen fra et nyligt Havard studie, hvor der bl.a. blev gennemgået 5 millioner facebookopslag var klar: “Den person der spreder mest misinformation er Donald Trump” (dr.dk)

”Trump bruger løgnen som en politisk teknik. Og de sociale medier forstærker den” udtaler professor David Carrol til DR Nyheder. David Carrol var med til at afdække Cambridge Analytica skandalen fra det forrige amerikanske valg.

Højt anerkendte videnskablige tidsskrifter var for nyligt ude og direkte fraråde genvalg af Donald Trump. Trump-administrations håndtering af coronakrisen beskrev redaktørene som ”direkte livstruende – og at der hensynsløst ofres liv”. Det er første gang i deres 200-årige historie, at de anerkendte lægevidenskablige tidskrifter kommenterer på et præsidentvalg. Det er især den uhæmmede politisering af sundhedsfakta det drejer sig om, og som Trump-administrationen står for.

“… sandheden er hverken liberal eller konservativ ” skrev redaktionen på New England Journal of Medicine.

Professor David Carroll advarer stærkt mod misinformation

David Carrol advarer om, at misinformation kan komme til at spille kæmpe rolle op til det amerikanske valg.

Forskellige vilde konspirationsteorier florerer på nettet og de sociale medier, og de påvirker millioner af mennesker. Det sørgelige er, at præsidenten direkte bidrager til konspirationsteorierne.

Flere af de sociale medier har nu langt om længe erklæret krig mod misinformation og har fjernet millioner af opslag og annoncer indeholdende misinformation om valget, covid-19 og diverse bizarre konspirationsteorier.

WHO fortsætter i deres pressemeddelelse:

”Mis- og disinformation kan være skadeligt for menneskers fysiske og mentale sundhed; øge stigmatisering, true dyrebare sundhedsgevinster og føre til dårlig overholdelse af folkesundheds foranstaltninger, hvilket reducerer deres effektivitet og bringer landenes evne til at stoppe pandemien i fare.”

Vi har alle et kæmpe ansvar for ikke at være med til at sprede misinformation – og det betyder at vi i høj grad skal huske at kontrollere sandheden i det vi deler på nettet og sociale medier.

BBC og DR har lavet en guide til, hvordan man kan spotte misinformation og påvirknings kampagner på nettet – og hvordan vi selv undgår at være med til at sprede dem.

Måden at spotte misinformation:

Hvis opslaget, artiklen eller annoncen udløser stærke følelser, så tænk dig godt om før du deler det med andre.

Når vi læser noget, der ophidser os enormt meget, har vi en tendens til at lade den kritiske sans ligge. Hvis du bliver meget ked af det eller vred over noget, du læser, så skal du være ekstra kritisk. Tag en dyb indånding og dobbelttjek, før du deler. (dr.dk)

Hvis du læser om en konspirationsteori kaldet QAnon, så vær opmærksom på, at det er en helt igennem politisk motiveret teori, der gentagne gange er blevet tilbagevist af alle ansvarlige myndigheder og medier.

En umiddelbar realitetstest for konspirationteorier er, at hvis de lyder temmelig langt ude, så er de nok det også, – uanset hvor mange pseudofakta man efterfølgende præsenteres for.

Gå i dybden med, hvor opslagene eller artiklerne stammer fra. Hvad er motivet for dem.

Trump selv står bag en lang række misinformationer

Trump selv og hans kampagnefolk har for eksempel i stort omfang udbredt fuldstændigt udokumenterede påstande om fusk med brevstemmer – stik mod alle relevante fakta. Det er en taktik til at så mistillid til selve valghandlingen og dermed valgresultatet.

Stil altid spørgsmål, når det indhold du præsenteres for indeholder ting, der sår splid mellem mennesker og lande.

Det har ofte været en taktik for russiske “trolls” og det er i høj grad en teknik Trumps kampagnestab benytter sig af.

“Udenlandske påvirkningskampagner går ofte ud på at udnytte lokale stridigheder og sætte mennesker op mod hinanden… ” (BBC)

Det kan puste til raceuroligheder og generel had og mistillid mellem lande og befolkninger.

Så vær opmærksom på indhold, der indeholder ekstreme holdninger, og stil altid spørgsmål ved de kilder det kommer fra.

Det er direkte farligt for vores sundhed, demokrati og handlekraft overfor vigtige problemer, hvis vi deler indhold med misinformation. Omfanget af misinformation er desværre blevet så stort, at det reelt kan påvirke vigtige valg og handlemuligheder overfor pandemien, klimakrisen og andre væsentlige problemer verden står overfor.

 

Relaterede artikler:

Nettet oversvømmes af bizarre konspirationsteorier der truer demokratiet

Nettet og sociale medier er geniale platforme til at bringe udokumenteret sladder og rygter ud til en stor skare.

Det er her konspirations teorierne blomstrer, – sikkert til stor underholdning og forargelse for mange. Paranoiaen stortrives og kan i sidste ende blive en direkte trussel mod demokratiet og retsstaten….

 

 

Anerkendte videnskabelige tidsskrifter tager bladet fra munden: Advarer stærkt mod Trump

Det er første gang i historien, at en af verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter, New England Journal of Medicine, blander sig i en valgkamp…

Læs resten af …

 

Joe Biden klar med historisk ambitiøs klimaplan for USA efter valget

Joe Biden, der i alle meningsmålinger står til at vinde amerikanske valg med stor margin, er klar med en klimaplan, der kan få stor betydning ikke bare i USA, men i resten af verden…

Læs resten af …

 

 

Kilder: BBC, dr.dk, WHO.

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.