Kronik
Nettet og sociale medier er geniale platforme til at bringe udokumenteret sladder og rygter ud til en stor skare.
Det er her konspirations teorierne blomstrer, – sikkert til stor underholdning og forargelse for mange. Paranoiaen stortrives og kan i sidste ende blive en direkte trussel mod demokratiet og retsstaten.
Uanset om konspirationsteorier bliver afkræftet af myndigheder og ansvarlige medier, fortsætter teorierne ufortrødent og lægger så bare et ekstra lag i teorien, der går ud på, at både myndigheder og almindelige nyhedsmedier også er en del af sammensværgelsen.
Ofte spreder disse teorier paranoia med disinformation og opfordrer til vold og anden form for ekstremisme.
Facebook har helt aktuelt fjernet 790 opslag fra grupper, der promoverer en absurd teori (QAnon) om, at ledende medlemmer hos Demokraterne i USA er med i en pædofiliring og i øvrigt er satanister og kannibaler, der tager blod fra børn for at opnå livsforlængelse. Målet for QAnon er blandt andet at henrette Hillary Clinton og andre topdemokrater.
Forbavsende mange tror på disse teorier, selvom alle etablerede medier og myndigheder kan afvise alle vilde påstande i teorierne.
Modsat sociale medier har langt de fleste anerkendte nyhedsmedier ansvarlige redaktioner, med præcise kildekritiske kriterier, og desuden står redaktører og journalister til regnskab overfor et pressenævn.
Men jo mere læsere fordyber sig i disse teorier, der er en skøn sammenblanding af virkelige hændelser og vildledende pseudofakta – pseudovidenskabsfolks og andres vilde påstande og påfund, – jo mere forekommer selv de mest bizarre teorier at være sandsynlige for mange mennesker, – fordi der netop ikke er ansvarlige redaktioner til at påpege alle de faktuelle misinformationer undervejs.
Det er langt fra alle, der kan gennemskue, at teorierne ofte er politisk motiverede og en form for manipulation, som populistiske politikere kan gribe fat i for at skabe had og splid.
Det er for nemt at sige, at konspirationsteorier bare skyldes uvidenhed; de udspringer snarere af en reel mistro til systemet, pressen, tech-giganterne, og en bekymring for verden som helhed.
Ovenstående konspirationsteori, QAnon fremfører, at Donald Trump tappert kæmper mod den sataniske pædofiliring, der ifølge teorien også omfatter erhvervslivet, folk i staten, Hollywood skuespillere og medierne.
Sjovt nok Donald Trumps modstandere.
Præsidenten har ovenikøbet været ude og rose QAnon tilhængere, trods teorien gentagne gange er blevet afvist som det rene nonsens af medier og politi. Der findes ingen større sammensværgelse.
Allerede ved det sidste amerikanske valg, var der en tilhænger, der var gået så meget med på teorien, at han affyrede skud ind i en pizzarestaurant, hvor der ifølge QAnon skulle foregå de mest frygtelige ting. Det gjorde der selvfølgelig overhovedet ikke, men ikke desto mindre er restaurantens ejer ud over skudepisoden gentagne gange blevet truet på livet. QAnon vurderes af FBI som en terrortrussel, der opfordrer til vold og kidnapning.
Lidt i samme boldgade har Trump gentagne gange beskyldt en TV-vært som han anser for en politisk modstander, for at have myrdet sin kone. En teori både politi og anklagemyndighed flere gange har afvist fuldstændigt.
Alligevel fortsætter Trump med at insinuere drabet igen og igen.
Det ser ud til, at Trumps og konspirations teoretikeres udgangspunkt er, at sandheden kun er defineret af, hvad man kan overbevise folk om, uden at skelne for meget til reelle kendsgerninger.
Hvis man er i stand til at udnytte folks godtroenhed tilstrækkeligt, kan man manipulere valg og true demokratiet.
Hvis man er i stand til at sabotere den proces, at mennesker og vælgere overvejende tager beslutninger på et oplyst, sagligt grundlag og ikke konspirationsteorier, er ikke bare det amerikanske folk prisgivet, men i sidste instans hele den demokratiske verden med dens idealer om magtens tredeling, borgerrettigheder og en fri presse.
Næste gang man læser om en teori der er ”lidt langt ude”, er det i sidste instans i alles interesse, at man gør sig den ulejlighed at kontrollere påstandene hos etablerede medier, for hvem en kildekritisk tilgang og saglighed trods alt kommer først.
Det være sig om Bill Gates står bag coronavirusset, om USA forfalskede månelandingerne, eller om 5G netværk spreder covid-19.
En umiddelbar realitetstest for konspirationteorier er, at hvis de lyder temmelig langt ude, så er de nok det også, – uanset hvor mange pseudofakta man efterfølgende præsenteres for.
Man kan mene om journalister, medier og videnskaben hvad man vil – men hvis man giver frit løb på, at alle udsagn er lige gangbare, så ender vi i mørk middelalder præget af overtro og manipulation.
Man kan ikke bekæmpe virkelige problemer med overtro og vilde teorier – hverken klima- eller coronakrisen, eller noget som helst andet vigtigt.
Man behøver jo bare se på, hvad der sker i USA, hvor man måbende er vidne til en præsident, der konstant lyver om stort og småt, og ofte slipper afsted med det. En statsleder i det mest magtfulde demokrati i verden, der forsøger at underminere den amerikanske forfatning i egen interesse, og som i sidste ende kan true verdensfreden med sit uoverlagte Twitter diplomati. En regeringsførelse i forhold til coronavirusset, der indtil videre har kostet 3 gange så mange døde amerikanere som Vietnamkrigen, og i øvrigt har kastet landet ud masseuroligheder, had og splid.
En præsident, der sympatiserer mere med diktatorer end med USA´s normale allierede, herunder Europa.
Som læser og viderebringer af konspirationsteorier har man et kæmpe ansvar for, hvad retning verden bevæger sig i.
Der er rigeligt af reelle udfordringer at bruge sin tid på, i stedet for konspirations teorier. Det være sig tech-giganternes monopoldannelse, Ruslands og Kinas anti-demokratiske tiltag og ikke mindst corona- og klimakrisen.
Relaterede artikler:
Selv Trump indrømmer det: Han kommer til at tabe valget
Man tror det næppe, – manden der ellers er kendt for at kunne benægte alle fakta, eller i hvert fald lave så meget om på dem, at de fremstår gavnlige for ham selv, har erkendt at han er ved at tabe præsidentvalget.
Boykotten af Facebook truer nu tech-gigantens eksistens
Facebook er i problemer – i så store problemer, at investorer nu er begyndt at blive urolige…
