Forestil dig som ejer af en elbil at være fuldstændig uafhængig af ladestationer.
Det tyske bilmærke Sono Motors har konstrueret en bil, der har solceller på alle overflader.
Det gør bilen Sono Sion i stand til, ikke bare at lade mens den står stille, men også når den kører. Man risikerer ganske enkelt ikke at strande et sted langt fra en ladestation, som er mange elbil-ejerers frygt.
Der er ifølge firmaets pressemeddelselse på forhånd solgt 9500 eksemplarer af bilen til en pris på 25.500 euro – omregnet med danske afgifter vil det blive i omegnen af 210.000 kr.
Sono Motors forventer at producere 260.000 eksemplarer på deres fabrik i Sverige i de gamle Saab fabrikker. I øvrigt produceret med bæredygtig energi.
Det er ikke en elbil, der vil true store mærker som for eksempel Tesla på grund af rækkevidden. Men for den gennemsnitlige tyske pendler, der bruger kører ca. 17 km om dagen, er de 34 kilometer som bilen optimalt oplader til hver dag mere end rigeligt. Fuldt opladet har bilen en rækkevidde på 250 km ifølge producenten.
Bilen har i alt 248 solceller placeret på overfladerne, og Sono Sion har desuden mulighed for at bruge ladestationer til længere ture. At lade op til 80 procents kapacitet tager omkring en halv time.
Modellen kunne eventuel være ideel som delebil i storbyer og forventes at være på gaden i 2022.
Som en anden specialitet har Sono Sion ølandsmos under instrumentbrættet, der er med til at rense luften i kabinen. Det skal dog lige pointeres, at mosset ikke er levende, men fungerer som et luftfilter alligevel.
Elbilforeningen Forenede Danske Elbillister nævner som bilens plusser bl.a., at det er en enestående mulighed for at køre på ren solenergi – at prisen er god sammenlignet med andre elbiler – rummelighed – og at der er mulighed for anhængertræk op til 750 kg.
Minusser er rækkevidde og langt fra så lang garanti på batterilevetid som hos konkurrenterne.
Firmaet bag, Sono Motors, startede i 2016 med crowdfunding og idealisme. Bilen ser nu ud til at være nået så langt i sin udvikling, at der sandsynligvis også er købere der ikke kun er drevet af idealisme, men også mere almindelig sund fornuft.
Relaterede artikler:
Fremtiden for flyrejser lysner: Nyt CO2 neutralt brændstof og elektriske fly
Nye landvindinger indenfor CO2-neutralt jetbrændstof og en kombination af hybridfly og elektriske fly kan snart ændre flyskam til god samvittighed
Indenfor samme uge kunne 2 europæiske lande fejre lukningen af deres sidste kulkraftværk
Det er nu 3 lande i Europa, som har opnået total uafhængighed af kulkraft og yderligere 6 europæiske lande følger snart trop.
Nyt kæmpebatteri kan rumme strøm til 200.000 husstande: Gennembrud for lagring af bæredygtig energi
Det er verdens største flydende luft batteri, og vil få en kapacitet omkring dobbelt så stort som verdens største kemiske batteri, Tesla batteriet i Syd-Australien…
Kilder: Businessinsider.com, Elbilforeningen Forenede Danske Elbillister, goodnewsnetwork.org, sonomotors.com.