Hele 2 år før planlagt har Sverige nu lukket deres sidste kulkraftværk, og dagen før kunne Østrig også fejre den endelige nedlukning af kulkraft i landet.
Det er nu 3 lande i Europa, som har opnået total uafhængighed af kulkraft.
Belgien opnåede uafhængighed af kulkraft allerede tilbage i 2016, og ud over de 3 lande forventes yderligere 6 europæiske lande at følge trop senest i 2025 og sandsynligvis tidligere.
Det drejer sig om Frankrig, Slovakiet, Portugal, Storbritannien, Irland og Italien. Danmark har indtil videre planlagt at følge trop først i 2030.
Tiden med kulkraft lakker mod enden i Europa, og det er ikke kun godt for CO2-udledningen, men er også med til at mindske luftforurening og redde liv.
På globalt plan har luftforurening forårsaget af kulkraft indtil for nyligt været skyld i over 2 millioner dødfald om året vurderer WHO. Til sammenligning er der indtil videre omkring 200.000 døde af coronavirus globalt.
I Danmark er luftforurening den næststørste risikofaktor efter rygning. Op mod otte procent af de folk, der dør i hovedstadsområdet kan skyldes forurening fra fossile brændstoffer som kul, olie og gas. (DR)
“På baggrund af de alvorlige sundhedsmæssige udfordringer, vi i øjeblikket står over for, er det den rigtige beslutning at efterlade kul i bytte for vedvarende energi, og det vil betale sig tilbage i form af forbedret sundhed, klimabeskyttelse og mere robuste økonomier.” Udtaler Kathrin Gutmann, kampagnedirektør for Europe Beyond Coal.
Afslutningen af kulkraft i Europa er hjulpet godt på vej af de almindelige markedskræfter, da omkostningerne på at drive kulkraftværker allerede nu er omtrent dobbelt så høj som ved bæredygtige energiformer.
Flere analytikere vurderer, at udfasningen af kulkraft vil ske hurtigere end planlagt, da omkostninger til vedvarende energi fortsætter med at falde, og prisen på kulkraft forventes at stige på lang sigt. Der kommer desuden skrapperede regler om luftkvalitet, og energiselskaberne ser ud til at fremskynde overgangsplaner for at blive CO2-neutrale. Alt dette er tilsammen med til at undergrave det økonomiske fundament for kulkraft.
Chefen for Stockholms energiforsyning, Anders Egelrud der var med til at lukke det sidste kulkraftværk i Sverige udtaler:
”Vi arbejder fortsat med overgangen til klimaneutrale løsninger og også med løsninger til at skabe negative emissioner. For her er forskerne enige: Vi har ikke kun brug for at reducere vores emissioner ned til nul, men har også brug for at udvikle teknikker til specifikt at reducere kuldioxid i atmosfæren. ”
Kulkraft udspringer helt tilbage fra den industrielle revolution i 1800-tallet, og set med nutidens briller, og i hvert fald om få år, som noget der retteligt hører fortiden til ligesom damptog.
Relaterede artikler:
Man kan faktisk hive CO2 ud af atmosfæren – og det er billigere end du tror
Selvom vi opfylder Paris-aftalens mål om at reducere CO2, vil det langt fra være nok, fordi temperaturpåvirkningen fra de udledninger, som allerede er i atmosfæren, har en langsigtet effekt….
7 grønne tiltag hvor du kan gøre noget markant for klimaet og dig selv
Det kan være svært at finde rundt i junglen af ideer og metoder til at mindske vores CO2 aftryk. Vi har her samlet de 7 vigtigste, der samtidig har en række positive sidegevinster på det personlige plan…
Kilder: Businessgreen.com, reneweconomy.com, electrek.co, stockholmexergi.se. dr.dk
Ledige kontorlokaler i Nyborg står nu klar til indflytning på Lindholm Business Center