De fleste er vokset op med den faste forestilling, at vi kun har 5 sanser; Høre, syn, lugte, føle og smagssansen.

Videnskaben kan imidlertid dokumentere, at vi har langt flere sanser, måske over 50 alt efter, hvordan man definerer en sans.

Den mest simple definition på en sans er, at det er en kanal, gennem hvilken ens krop kan observere sig selv eller omverdenen.

En af de meget væsentlige sanser ud over de 5 mest kendte er proprioceptions sansen.

Hvis du lukker øjnene og tager en finger op til næsen ved du nøjagtigt, hvor den er uden at se det. Proprioception er vores evne til at vide, hvor vores lemmer, muskler og andre kropsdele er i rummet og i forhold til hinanden. Du er i stand til at placere din finger på spidsen af ​​din næse i totalt mørke takket være denne sans. Mange har måske også oplevet, at kunne finde nøglehullet i mørke i første hug, bare ved at tage i håndtaget. Det er lidt ligesom at kunne se uden at kunne se med øjnene.

Sansen er meget vigtig for vores motorik og vi ville være utroligt klodsede uden. Faktisk kan det være en god ide, at holde proprioceptionssansen vedlige for at bevare vores optimale trivsel, motorik og koordinationsevne.

Det samme gælder balancesansen. Som børn og unge bruger vi den ofte og alsidigt, og igen er det en stor fordel at vedligeholde denne sans for ikke at blive klodsede og mindre adrætte med alderen.

Uden vores balancesans ville vi ganske enkelt vælte hele tiden. Balancen kommer fra det vestibulære system i det indre øre og kaldes også equilibrioception.

Det vestibulære system giver os desuden evnen til at sanse fart, og takket være dette geniale system kan du faktisk tippe hovedet den ene vej og den anden vej og stadig være i stand til at læse denne tekst for eksempel.

Det er når din synssans ikke matcher helt med dit verstibulære system, at man kan opleve køresyge eller søsyge. Derfor giver det ofte mening, at være udenfor og ovendæk på en sejltur, fremfor den for sanserne forvirrende oplevelse at se på noget stationært, samtidig med at man bevæger sig.

Ofte arbejder vores sanser ikke kun hver for sig, men arbejder sammen i det forskerne kalder multisensorisk perception.

Thermoception er evnen til at afgøre, også fra afstand om det er koldt eller varmt udenfor. Det er vigtigt for vores overlevelse, at kunne sanse om noget er for varmt eller for koldt, og på den måde undgå at blive brændt eller frostbidt. Der sidder simpelthen termoreceptorer indbygget i vores hud.

Derudover findes der sansen for bevægelse eller ikke bevægelse, kaldet kinaesthesia.

Chronoception, er sansen af tid eller tidens gang. For eksempel den opfattede tid mellem to begivenheder. Denne tidsopfattelse kan være meget subjektiv, men for nogle er den meget præcis med den faktisk passerede tid på et ur.

Den opfattede tid afhænger dog ofte af de situationer vi er i. For eksempel, hvis vi skal vente en time i et mørkt rum i forhold til at vente en time i Tivoli.

Ikke bare er det en god ide at dyrke og vedligeholde vores sanser, fordi de er vores adgang til at observere og agere optimalt i verden. Vores sanser bidrager også til stor nydelse af tingene og dermed vores livskvalitet. Ligesom man kan nyde at smage og høre, kan man også nyde sin balance, sine motoriske evner, evnen til at føle fart, bevægelse og så videre.

Faktisk er der en lille del af befolkningen, som er så heldige at have det, der i fagsproget hedder “synesthesia”. Det betyder at to sanser er blandet sammen. Nogle mennesker kan simpelhen lugte farver, smage ord, eller visualisere lyde. Det er cognitive eller sensoriske stier i hjernen, der på en eller anden måde overlapper hinanden.

Et ganske lille antal mennesker med savant-syndrom (en form autisme) bruger faktisk denne evne og udvikler en eller flere nærmest overmenneskelige evner inden for især musik, matematik, kunst og hukommelse.

Mange blinde mennesker kan udvikle det man kalder ekkolokation, hvor de bruger den lyd der kastes tilbage fra genstande til at orientere sig i rummet. Lidt på samme måde som delfiner og flagermus har en form for sonar til både at orientere sig og finde føde.

Hvis man øver sig længe nok vil man faktisk kunne opøve denne sans, selvom man er seende. Man kan simpelthen ved træning opnå et akustisk billede af verden.

I USA er der et bemærkelsesværdigt team af blinde cyklister – Team Bat – der bruger ekkolokation til at køre mountainbike.

Relateret artikel:

Skovbadning er det nye universalmiddel læger anbefaler til krop og sind

Skovbadning er blevet ekstra aktuelt med den sundhedskrise verden lige nu befinder sig i. Det er noget alle kan dyrke, og sagtens alene for den sags skyld. Det handler om naturen som den store helbreder for krop og sind …

 

 

 

Kilder: Bigthink.com, zetland.dk, considereable.com, bbc.com.