Et 46 meter langt havdyr er fundet i dybhavet ud for Australiens kyst. Sandsynligvis det længste dyr nogensinde observeret. Til sammenligning er en blåhval ca. 25 meter.
Skabningen kaldes en sifonofore og er et dybhavsrovdyr bestående af mange små kloner, der fungerer sammen som en og spreder sig ud som en enkelt lang streng i vandet. Forskere mener, at netop denne sifonofore er den længste, der endnu er fundet. (The Guardian)
Forskernes fjernstyrede robot-ubåd, Subastian var på ekspedition i 4,5 kilometers dybde. På vej tilbage mod overfladen på omkring 600 meters dybde opdager de pludselig det mærkelige væsen.
”De fleste forskere var gået ud af kontrolrummet,” udtaler seniorforsker Nerida Wilson. ”Ordet spredte sig dog hurtigt, og folk kom strømmende ind i kontrolrummet for at dele spændingen. Det var bare fantastisk at se denne enorme organisme sprede sig som en spiral UFO, svævende i vandkolonnen. Vi kunne næsten ikke tro, hvad vi så. ”
Nedenstående video er fra Schmidt Ocean Institute:
Sifonoforer, der kan minde om brandmænd, får føde ved at hænge stikkende tentakler i vandet. Små krebsdyr og fisk, der er uheldige nok til at svømme ind i dette tentakeltæppe, lammes og rulles op til koloniens krop.
Udover det sære nærmest galaktiske dyr fandt forskerne også 30 nye arter i de nærmest uudforskede kløfter i dybhavet ud for Australien.
“”Hver gang vi dykker ned i dybhavet, der er så stort og alligevel så uudforsket, er det meget let at finde nye opdagelser og se noget, vi aldrig har set før. Det er som at være på en ny planet.” udtaler Jyotika Virmani, administrerende direktør for Schmidt Ocean Institute til New York Times.
Udforskningen af dybhavet er andet end bare opdagelse af mærkværdige skabninger. Dybhavet kan ifølge den nye forskning indeholde hidtil uanede fødekilder, og rummer sandsynligvis en stor del af løsningen på klimakrisen.
Relaterede artikler:
Dybhavet har uanede fiskebestande og er måske løsningen på klimakrisen
Den del af dybhavet, der ligger mellem 200 og 1000 meter, også kaldet “ocean twilight zone” eller tusmørkezonen, er stort set uudforsket – indtil nu.
Store flokke af blåhvaler er vendt tilbage til Antarktis og det er gode nyheder for klimaet
Verdens største dyr, den tidligere stærkt truede blåhval gør comeback i Antarktis. Det kan have stor betydning i forebyggelsen af klimaændringer. Forskere har registreret et “hidtil uset” antal blåhvaler …
Vidunderplante opsuger CO2 35 gange bedre end træer og plantes nu i millionvis – under vandet
Havgræs opsuger CO2 op til 35 gange hurtigere end tropiske regnskov, hvilket gør det til et utroligt redskab i kampen mod klimaændringer ifølge WWF.
Kilder: The Guardian, New York Times.