Dybhavet har uanede fiskebestande og er måske løsningen på klimakrisen

Den del af dybhavet, der ligger mellem 200 og 1000 meter, også kaldet “ocean twilight zone” eller tusmørkezonen, er stort set uudforsket – indtil nu.

Ocean Twilight Zone projektet kan give os vigtige svar

Et stort anlagt forskningsprojekt fra Woods Hole Oceanographic Institute vil igennem de næste 6 år benytte sig af den nyeste teknologi og undervandsfartøjer, der ville gøre kaptajn Nemo grøn af misundelse.

Nyere forskning viser, at der er flere fisk i dybhavets mellemlag end noget andet sted i havene, og dette mellemlag er i dag stort set uudnyttet af fiskeindustrien. Vi taler om fødevareressourcer, der sandsynligvis er større end alle verdens ressourcer tilsammen.

Nogle få lande, deriblandt Norge, er begyndt at se mulighederne i dybhavet. Det er bl.a. derfor også målet for “The Ocean Twilight Zone project” at samle information og viden om “tusmørkezonen”, så man kan fiske i de dybder på en bæredygtig måde, der ikke ødelægger fiskebestande som så ofte set før i fiskerindustrien.

På forskerholdets ekspeditioner støder de hele tiden på nye fiskearter og sære organismer som fra en fremmed planet; som bl.a. barrelye fisken, der har et gennemsigtigt hoved (se billede).

 

Global klimapumpe fra dybhavet

Barreleye fisken ligner noget fra en anden planet

Faktisk ved vi mere om rummet end vores eget dybhav. Det er her, man kan foretage de mest utrolige opdagelser i en tredimensionel, vægtløs verden.

Mange af dybhavets fisk foretager en vertikal vandring på flere hundrede meter hver eneste dag. Det er den største migration af dyr på hele kloden, og det er samtidig med til at lave en global klimapumpe.

“Største vandring af dyr i verden”

Planter og bakterier, der opsamler CO2 i de øvre vandlag bliver spist af dybhavets fisk om natten, når de vandrer mod overfladen. Og denne CO2 trækkes med fiskene ned i dybhavet om dagen, for så endelig at blive til såkaldt “marinesne”, der falder ned på bunden, hvor det lagres i flere tusind år. På den måde renses atmosfæren for CO2.

Det vurderes, at uden denne klimapumpe ville atmosfæren indeholde op mod 50 procent mere CO2.

 

Jeol Llopiz, forsker på Ocean Twilight Zone projektet

En af forskerne på projektet, Jeol Llopiz mener, at en større forståelse af klimapumpen i dybhavet måske kan være en nøgle til løsningen af verdens klimaproblemer. Han er også af den overbevisning, at dybhavet er en kæmpe fødevareressource, som vi kun lige aner begyndelsen af endnu.

“We don´t know, what we don’t know about the twilight zone ” (Jeol Llopiz, oceanograf)

Vi ved ganske enkelt utroligt lidt om vores egen planet, når det gælder vores have på de dybder. Til gengæld kan udforskningen af dybhavet måske give os svar og viden, som kan være med til at løse alvorlige problemer som klimakrise og fødevareknaphed.

 

Se denne fascinerede video med de mange sære væsner fra dybhavet

 

 

Relaterede artikler:

Gode klimanyheder: 2019 kan blive året vi for alvor skifter gear

 

Klimakrisen og kunstig intelligens er tilsammen måske en enestående chance for mennesket

 

Global opvarmning kan bremses: Forhindringen sidder mest mellem ørene

 

Kilder:

Woods Hole Oceanographic Institution, The Ocean Twilight Zone Project, twilightzone.whoi.edu

Quartz, zetland, oceanx.org, youtube.com

Citater fra fra Quartz News video: “Scientists explore the ocean’s eerie twilight zone”

Video fra Woods Hole Oceanographic Institution, “The Ocean Twilight Zone”

 

 
 

 

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her