Global opvarmning kan bremses: Forhindringen sidder mest mellem ørene

Climeworks er et af de mange nye ambitiøse klimatiltag

Verden er langt om længe  blevet enige om en ny klimaaftale, der er et godt skridt i den rigtige retning. Verdens store virksomheder har nu også fanget pointen og investerer massivt i bæredygtige løsninger. Herhjemme er det f.eks. Mærsk, der har planlagt CO2 neutrale containerskibe, og desuden allerede medvirker aktivt i det ambitiøse og meget effektive oprydningsprojekt af plast fra verdenshavene.

Den schweiziske virksomhed Climeworks trækker CO2 ud af luften med kunstige træer og har visioner om at blive større end Google. Australien har lige reduceret brugen af plasticposer med 80 procent på bare 3 måneder. Nye produkter med CO2 venligt kød er lige på trapperne og bliver stadig mere velsmagende. Listen af nye og væsentlige klimatiltag er alenlang.

Alligevel bruger 80 procent af medierne de sædvanlige dommedagsscenarier, når de skal beskrive klimaforandringerne. De fleste medier slås om din opmærksomhed, og de gør det ofte mest effektivt ved at fokusere på konflikt og katastrofer. Det har desværre ofte den den effekt, at handlingslamme folk og forhindre dem i at agere hensigtsmæssigt, når det handler om klima og de muligheder der findes. Det kan både give sig til udtryk i benægtelse af problemer, eller at desillusionere folk til at tro, man ikke kan gøre meget ved klimaproblemet.

Et “reality check” viser dog, at der faktuelt set er en lang række positive historier og data omkring nye klimatiltag og deres effekt. Det er bl.a. økonom og psykolog, Per Esben Stoknes, der fortæller, hvordan frygt, benægtelse og identitet er faktorer, der spiller ind i forhold til vores irrationelle tilgang, når det gælder klimaproblemet.

Stoknes pointe er, at vi bliver nødt til at bevæge os væk fra historier om dommedagsscenarier, og i stedet se på alle de ting, der allerede virker og bevæger sig i den rigtige retning. Det drejer sig om effektfulde ændringer i spisevaner, energiformer, transportformer, rejsevaner og ikke mindst, at der er økonomisk vækst trods omstilling og mindre CO2-udledning.

Alt det betyder tilsammen, at når vi begynder at agere mere hensigtsmæssigt, kan vi faktisk bremse den globale opvarmning, endda uden at vi sætter hele vores velfærd og velstand over styr

Det handler om at skabe nye og mere positivt-realistiske fortællinger om vores egen og verdens fremtid, og så begynde at agere efter dem.

Ændrede spisevaner er et de emner, som har været meget fremme i medierne og har en stor effekt. Den unge generation er dokumenteret langt foran med at ændre deres kost, så den er langt mere kødfattig. Noget som man havde troet ville ske langt langsommere, og som klimaforskere tydeligt dokumenterer batter væsentligt i CO2-regnskabet.
Nye produkter, som plantebaserede kødprodukter, har også stor succes, og endnu mere velsmagende køderstatninger er på trapperne, hvilket kan betyde endnu et ryk i klimaregnskabet. Der er altså god grund til at tro, at vi, alene på kostændringer, kan komme et godt stykke af vejen.

Vind og solenergi er på fremmarch overalt i verden og skaber derudover masser af nye arbejdspladser og vækst. Herhjemme dækkes nu næsten halvdelen af strømforbruget af vindkraft.

Der er masser af tal og data, der viser, hvordan de industrier, som investerer i bæredygtige energiformer og løsninger, er en vækstmotor i sig selv; de skaber masser af jobs og økonomisk vækst i landene som helhed.

 

Velstand kontra miljø?

Man behøver heller ikke vælge mellem vækst og velstand på den ene side og færre klimaforandringer på den anden. Mange lande, deriblandt Danmark, har vist, at man godt kan have vækst samtidig med, at man mindsker CO2-udslippet. Det samme gælder faktisk USA.
Verdensøkonomien har også allerede bevist, at vækst kan ske uden at CO2-udslippet vokser. Data viser nemlig, at når lande når et vist velstandsniveau, begynder CO2-udledningen per krone skabt i økonomien typisk at falde (Thomas Hebsgaard, Zetland.dk).

Ifølge Stoknes, handler det bl.a. om at skabe nye fortællinger og nye vaner. De spreder sig som ringe i vandet, og der er masser af historiske erfaringer der viser, at de kan vokse sig meget større end vi troede mulige.

Når vi f.eks. er med til at ændre og sprede klimavenlige sociale normer som spisevaner, rejsevaner, brug af solfangere, skifte til el-biler, er vi med til at sætte gang i en udvikling, vi kun lige har set begyndelsen på.

Faktisk er der en lang række lande, herunder England, Norge, Indien, Kina, og nu også Danmark, der allerede har annonceret planer om at udfase biler med fossile brændstoffer.

Saudisk investering på 500 mia. $ i bæredygtig by

Saudi Arabien har planlagt en kæmpeby, 33 gange større end New York til 500 mia. dollars, kun baseret på bæredygtig teknologi. Hvem havde lige regnet med det? Den største olieproducent i verden har altså også læst skriften på væggen og er i gang med nye omstillinger.

Selvom man skal ind at pille ved sine dybt indgroede vaner, er det er jo heller ikke en umulighed at tage toget sydpå på ferie i stedet for fly. Dette kan også hjælpes på vej med en sænkning af togpriser, delvis finansieret af afgifter på flyrejser. Flypriser er voldsomt lave i set i forhold til, hvor meget indlandsis, der forsvinder pr. fløjet kilometer. Det kan de fleste godt ane, når man kan finde returbilleter til Milano for 300 kr.

 

Vi har brug for at ”reframe” dommedagsscenarier

Vi har brug for at ”reframe” dommedagsscenarier, og få det til at handle om nye muligheder, nye sociale normer, teknologier, projekter, nye jobs og nye vaner, som ikke nødvendigvis er tilbageskridt.
Vi har brug for at komme af med den defaitisme, vi har omkring klima.

En ny klimatilgang ligger i at give slip på pessimisme omkring muligheder og starte med at fokusere og agere anderledes og mere realistisk, med en begrundet tro på, at det virker og kan komme til at virke endnu kraftigere i fremtiden. De nye muligheder, som beviseligt spreder sig sig som ringe i vandet, viser at man selv er med til at sætte gang i en udvikling, der batter helt afgørende.
Når både det enkelte menneske, byer, firmaer og lande sætter gang i de processer, kan man nå langt på kortere tid end kalkuleret. Fremtiden er ikke bare en fremskrivning af en række tal, men kan ændre sig drastisk ved ændrede vaner og teknologier. Det har historien vist mange gange.

Vi kan ændre udviklingen, ved selv at blive en del af en ny udvikling. Vi skal være med til at belyse og fokusere på de nye tendenser, tiltag og opfindelser, der giver os en mere realistisk, handlekraftig og håbefuld indstilling til vores verden.

 

Se evt. Per Esben Stoknes fortælle om dommedags træthed kontra handling på global opvarmning

 

 

Relaterede artikler:

DYRK DIT EGET KØD I KØKKENET

 

Antarktis grundfjeld hæver sig og det kan måske redde os fra havstigninger

 

Kilder:

Tedtalk med Per Esben Stoknes: How to transform apocalypse fatigue into action on global warming.

Berlingske Tidende. 12. December 2018. Kunstige træer og CO2-neutrale containerskibe – virksomheder rykker på klimaløsningen

Zetland.dk. Tror du også, at vi er nødt til at vælge mellem planeten og økonomien? Tallene siger, du godt kan tro om.

Businessinsider.com. Saudi Arabia just announced plans to build a $500 billion mega-city that’s 33 times the size of New York City.

Nationalgeographic.com. Global Warming Solutions

 

 

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her