Bogen ”Where Good Ideas Come From” af Steven Johnson, argumenterer ganske overbevisende for, at jo mere disorganiseret du er, jo klogere er du.

Opdagelsen bygger bl.a. på et neurovidenskabeligt eksperiment foretaget af bio-psykolog Robert Thatcher.

Rodede ideer har ofte en markant indvirkning på vores kreativitet. Når flere ideer kommer på bordet og støder sammen sker der ofte afgørende gennembrud.

Et vandrende sind giver flere ideer. En ensformig tankegang holder dig på plads.

Det viser bl.a. dokumenterede forsøg fra University of Minnesota:

Flere eksperimenter med testpersoner viste, at det at være i et meget ordnet rum påvirker os til at overholde de konventionelle forventninger, der er sat for os. Vi vælger det sikre og tager færre chancer.
At være i et rodet rum hjælper modsat med at afvige fra disse konventioner og låse op for flere forskellige måder at tænke på.

“Et mere rodet miljø synes at inspirere til at bryde fri af det konventionelle, og det kan producere nye indsigter” (Professor Kathleen Vohs)

 

I bogen “Where Good Ideas Come From” er der flere andre eksempler på fordele ved at være lidt af et rodehoved:

Hvis du har gang i flere bøger på en gang (modsat en af gangen) vil din hjerne sammenligne nye ideer og udvikle nye forbindelser.

Det samme gælder også hobbyer; det vil få din hjerne til ubevidst at sammenligne problemer og løsninger og skabe nye forbindelser.

Bogen tager lidt udgangspunkt i Darwins første møde med koralrevets alsidighed, og trækker paralleller til det moderne livs og større byers hyperkreativitet.

Steven Johnson udfordrer forestillingen om det ensomme geni, der oplever pludselig inspiration. Der argumenteres i stedet for, at nyskabende tænkning ofte er en langsom, gradvis og meget netværksagtig proces, hvor indskydelser langsomt dyrkes og fuldendes ved tilsyneladende ikke-relaterede ideer og tanker fra andre discipliner og tænkere.

Til alle os rodehoveder (og alle andre for den sags skyld) giver Steven Johnson os denne afsluttende opmuntring og opfordring:

Du kan ikke gøre alt til et koralrev, “…men du kan skabe lignende miljøer i din dagligdag: På din arbejdsplads, i den måde du bruger medier på, på den måde du øger din hukommelse. Mønstrene er enkle, men tilsammen skaber de en helhed, der er klogere end summen af ​​dens dele. Gå en tur; følg dine indskydelser; skriv alt ned, men hold dine mapper rodede. Omfavn lykketræf, lav fejl, dyrk flere hobbyer… lad andre bygge på dine ideer; lån, genbrug og genopfind… “. (Citat fra bogen)

Vi kan altså med vis berettigelse sige til folk, der kritiserer os for vores rod at:

”Hvis er rodet skrivebord er tegn på et rodet hoved, hvad er et tomt skrivebord så?”

Citatet stammer i øvrigt fra Albert Einstein. Andre genier med notorisk rodede skrivebord tæller bl.a. Steve Jobs, Thomas Edison og Mark Twain.

Under alle omstændigheder er det meget rart at have videnskabens ord for, at det faktisk er OK at værre lidt rodet. Så kan vi samtidig med en vis berettigelse bede vores egen og andres indre perfektionist om at slappe lidt af.

Det skal dog retfærdigvis siges, at testpersonerne i de ryddelige miljøer, var bedre til at træffe sunde kostvalg, og var mere generøse. Andre studier peger også på, at rod giver stress i det lange løb.

Konklusionen må vel være, at det er meget sundt at rydde op en gang imellem, men lad for guds skyld være med overdrive det.

 

 

Kilder:

Where Good Ideas Come From: The Natural History of Innovation, Steven Johnson

Association for Psychological Science: Tidy Desk or Messy Desk? Each Has Its Benefits, University of Minnesota

Time Magazine, goodnewsnetwork.org, wikipedia.org, forbes.com

 
 

 

Kilder: IMF, thenational.ae, financialpost.com, reuters, CNBC, finans.dk