Svigter vi Yahya Hassan og samfundet ved ikke at bruge coronakrisens undtagelsestilstand til at fjerne bander og terrorister?

Debatindlæg

Et usædvanligt talent revet bort for tidligt

Yahya Hassan er død i en al for tidlig alder. En ung mand med et ekstraordinært intellekt, talent og fysisk og mentalt mod.

Modig nok til at tale bander og religiøse fanatikere midt imod med konstant og reel risiko for liv og lemmer. Kan vi bare bare slå hans død hen som endnu ung mand, der blev drevet til kanten af kriminelle og ekstreme grupperinger omkring ham, mens samfundet så passivt til.

Yahya Hassan blev overfaldet, forsøgt kørt ned og stukket med kniv adskillige gange af bandemedlemmer og islamister før hans alt for tidlige død. Hans død var nærmest forudsigelig, for hvem ville i længden kunne holde til det pres han blev udsat for?

Yahya Hassan var et konstant kritisk vidne til et parallelsamfund af bandevold og yderligtgående religiøse grupperinger, der ikke bare skadede deres nærmeste lokalsamfund, men også giver sig udslag i forsøg på terror som politiet og PET bruger enorme ressourcer på at afværge og overvåge.

Coronakrisen byder på en enestående mulighed for en gang for alle gøre op med de i virkeligheden ret få personer, der ødelægger så meget for andre og helt forudsigeligt vil blive ved med at gøre det uanset  retsstatens velmenende tiltag.

Hvorfor ikke give beboerne i ghettoerne en reel chance få at undslippe den terroriseren og indoktrinering fra bander og islamister, der berøver dem enhver chance for at blive en del af samfundet og en ressource for i stedet for en belastning.

Coronakrisen kan bruges til oprydning blandt stærkt skadelige elementer

Få udenfor de såkaldte ghettoer kan vel forestille sig at skulle leve med den massive kriminalitet og det trussels -og voldsherredømme, der foregår fra bander og religiøse fanatikere.

I en situation som verden står overfor, som Danmark står overfor, skal vi ikke bruge flere ressourcer på personer, der efter al sagskundskab er fuldstændig udenfor pædagogisk rækkevidde og forkaster det samfund som paradoksalt nok og nærmest fornuftsstridigt beskytter dem.

Politiet har allerede deres banderegistre, og PET og andre har allerede et godt overblik over radikaliserede islamister, herunder tidligere syrienskæmpere. Det drejer sig om ca. 150 personer i bandemiljøet, og omkring 200 radikaliserede islamister. Center for Terroranalyse (CTA) har oplyst, at der er et vist overlap mellem de to grupper. PET vurderer desuden, at hjemvendte bandemedlemmer fra krigen i Syrien og Irak med deres kamperfaring og træning er i stand til at begå terror.

Der er ifølge PET overlap mellem bander og terrorister

Når man først er havnet i politiets banderegister, betyder det, at man har indtil flere alvorlige domme bag sig, og endnu flere foran sig. Med andre ord disse personer er for længst uden for enhver pædagogisk rækkevidde, og vil kun forsætte med at lave alvorlig kriminalitet, som går ud over en masse mennesker, og som koster samfundet millioner hvert år. De færreste der beskæftiger sig med dette vil stille spørgsmålstegn ved denne omstændighed.

Det ville på ingen måde være svært at indsamle disse personer og sende dem i et dertil hørende specialfængsel, eller en enkeltbillet til en fængsel i deres hjemland mod betaling.

Disse bander hører overhovedet ikke til i danske fængsler, der generelt har en høj succesrate med at resocialisere fanger (henved 75 procent kommer ikke igen). Dette gælder selvsagt ikke bandmedlemmer, og lige nu er vores fængsler fyldt med især indvandrerbander, og trusler og vold mod fængselsbetjente, i og uden for fængslet, fylder både i medier og statistikker.

Man kunne i princippet let fjerne bander og ekstremister

Vi skylder vores samfund og borgere at gøre noget, der rent faktisk har en effekt. Og med borgere tænkes der også det store flertal af velintegrerede indvandrere, der i den grad ligger under for den fordomsfuldhed bander og radikaliserede islamister skaber i befolkningen. Tag ikke fejl; langt de fleste indvandrere og efterkommere ønsker selvfølgelig bander og radikaliserede islamister hen, hvor peberet gror, og mange bliver i deres dagligdag presset i en ubehagelig retning både af de ekstreme islamister og af de kriminelle i ghettoerne.

De kan eksempelvis se, hvordan deres sønner bliver fristet af kriminalitet, når bandemedlemmer kører rundt i store, dyre biler og tilsyneladende kun har hån til overs for de sanktioner, der findes imod dem og deres kriminalitet. Moderate muslimer presses af de ekstreme islamister til at overholde forældede religiøse skikke, der på ingen måde harmonerer med et demokratisk samfund, og ødelægger dermed deres chancer for integration, job uddannelse etc.

Bander og ekstreme islamister må ganske enkelt stoppes med alle midler, og det er i alles interesse uanset etnicitet.

Bandekriminaliteten og terrortrusslen er blevet en del af vores virkelighed, og skal vi virkelig acceptere dette??? Vi giver dem alt for meget magt ved at insistere på at løse det indenfor den almindelige straffelovs rammer. Det koster uanede ressourcer, er ineffektivt og banderne må grine af samfundets svaghed overfor dem.

Vi har en form for undtagelsestilstand i samfundet lige nu, hvor statsmagten har vidtgående beføjelser for at imødegå en trussel. Det er nu det kan lade sig gøre, og vi burde ikke lade muligheden passere for at løse et kæmpe og stadigt voksende samfundsproblem.

Islamister og bander er (selv) erklærede fjender af demokratiet og retsstaten, og skal behandles derefter. Ikke efter demokratiets rettigheder, men efter krigsret.

 

 

 

 

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.


 Støt fri og uafhængig journalistik, så alle fortsat har adgang til væsentlig viden. Du kan her støtte med større eller mindre enkeltbeløb via MobilePay.