Tilsyneladende afhænger hemmeligheden for lykke af, hvor meget vand du drikker

Folk der drikker 10+ glas vand har markant højere lykkefølelse

Folk der drikker meget vand har tilsyneladende større sandsynlighed for at føle sig “meget glade”.

Ifølge et amerikansk studie er man er tre gange mere tilbøjelig til at føle sig “meget glad” (very happy), hvis man føler, at man drikker nok vand.

Forsøget var opdelt på, hvor meget vand forsøgspersonerne drak i gennemsnit. Resultaterne viste, at 67 procent af de adspurgte, der drak “mere end nok” vand, vurderede sig selv som “meget glade”, mens kun 21 procent af dem, der sagde, at de “ikke drak nok vand” sagde, at de var “meget glade.” (New York Post)

Studiet der bestod af 2000 forsøgspersoner viste også, at den gennemsnitlige amerikaner drikker næsten fem glas vand pr. dag, og at den gennemsnitlige respondent sagde, at den ”anbefalede mængde” vand pr. dag kun er fem glas. De fleste eksperter mener, at man skal drikke 8-10 glas alt efter kropsvægt.

(Et glas er ifølge den amerikanske undersøgelse definerenet til 8 ounces, der er ca. 2,2 deciliter vand)

Dem der drak 10+ glas om dagen var statistisk set mest sandsynlige til at vurdere sig som “meget glade”. 80 procent i denne gruppe vurderede sig som ”meget glade” (very happy).

Ikke kun det, men de, der drak 10+ glas pr. dag, var også mest sandsynlige til at bedømme sig selv sig selv som ”meget energiske” (82 procent) og også de mest sandsynlige at bedømme sig selv som ”meget succesrige” (67 procent).

Udover det amerikanske studie er der mange andre dokumenterede fordele ved at drikke tilstrækkeligt med vand:

At få nok vand betyder mere end man tror

Som hjælp til vægttab: Når du drikker nok vand føler du mindre sult.

Godt for motion: At drikke vand under motion gør det mere ubesværet og giver desuden energi under og efter træning.

Mindre hovedpine: Hovedpine er ofte relateret til dehydrering.

Færre ledsmerter: Vand fungerer som et smøremiddel til dine led, hvilket hjælper med at reducere ledsmerter og beskytte mod dagligt slid.

Faktisk kan det at drikke mere vand hjælpe med at eliminere andre smerter i kroppen ved at understøtte dit lymfesystem, et netværk af knuder, rør, kar og væske, der flytter affald fra dit væv.

Færre rygproblemer: Skader på rygsøjlen kan forårsage neurologiske svækkelser, der forårsager livslange komplikationer. For at beskytte din rygsøjle og andet følsomt væv foreslår Centers for Disease Control and Prevention, Sundhedstyrelsen i USA, at drikke en passende mængde vand.

Sundere hud: Undersøgelser viser, at folk, der drikker mere vand, har en klarere, yngre hud.
Vand hjælper med at hydrere din hud og reducere toksininducerede pletter, hvilket resulterer i en sund glød, som selv den bedste fugtighedscreme ikke kan opnå på egen hånd.

Folk der drikker mere vand har en klarere og yngre hud

Forøger din produktivitet: Din hjerne og dit nervesystem sender elektriske signaler ud for at fungere korrekt. At have en regelmæssig forsyning af vand vil hjælpe med at øge den elektriske funktion i din hjerne til at tænke klarere, så du vil føle dig mere effektiv og produktiv.

Der findes en udmærket tommelfingerregel om, at du skal drikke cirka en tredjedel af din kropsvægt i deciliter om dagen. Vejer du eksempelvis 60 kilo, vil det sige 20 deciliter eller 2 liter. Vejer du 90 kilo vil det betyde 3 liter om dagen.

Det er også vigtigt ikke at gå i den anden grøft. Man kan nemlig godt få for meget vand og skade sine nyrer. Hvis du drikker 4-5 liter vand om dagen, risikerer du, at dine nyrer mister evnen til at udskille urin fra kroppen og kan få en række alvorlige bivirkninger. (samvirke.dk)

Mange drikker en del kaffe i løbet for at få mere energi og føle sig vågen og frisk. Man kan derfor eventuelt bruge som huskeregel at drikke et glas vand hver gang man drikker en kop kaffe, og på den måde få yderligere energi, velvære, og tilsyneladende samtidig øge sin lykkefølelse markant.

 

Relaterede artikler:

Skovbadning er det nye universalmiddel læger anbefaler til krop og sind

Skovbadning er blevet ekstra aktuelt med den sundhedskrise verden lige nu befinder sig i. Det er noget alle kan dyrke, og sagtens alene for den sags skyld. Det handler om naturen som den store helbreder for krop og sind …

 

Britisk psykolog: Dans gør dig klogere, stærkere og gladere

Ifølge den britiske psykolog, Peter Lovatt er vi født til at danse, og vi burde for vores eget mentale og fysiske helbred gøre det nærmest dagligt. Især i denne isolationstid …

Læs resten af …

 

 

Yale kursus om well-being hitter verden over: Det er nu gjort gratis

Mennesker verden over er blevet optaget af evidensbaserede måder til at forblive fysisk sunde under corona-krisen, og derfor leder mange også efter evidensbaserede måder til at forbedre deres mentale sundhed.

Læs resten af …

 

Kilder: New York Post, Samvirke, unitypoint.org.

 

 

 

 

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her