Facebook er i problemer – i så store problemer, at investorer nu er begyndt at blive urolige.
Der er i øjeblikket en meget stor bevægelse i gang imod Facebook. Det har allerede har betydet et fald i markedsværdi på 8 procent fredag den 26. juni, hvilket svarer til at Mark Zuckerberg og Co har mistet omkring 60 milliarder kroner. (BBC World)
Det er bevægelsen ”Stop Hate for Profit” der opfordrer alle annoncører til at trække sig ud af Facebook, fordi tech-giganten i alt for mange tilfælde vender det blinde øje til hadefulde udtalelser og ikke fjerner posts, der tilskynder til vold.
Indtil videre er det især de meget store annoncører, der har trukket sig fra at annoncere på Facebook. Annoncer er tech-gigantens primære indtægtskilde.
Det er store virksomheder som Coca-Cola, Ford, Adidas, HP, Unilever, Microsoft, Starbucks, Ben & Jerry’s, The North Face og Levi Strauss bare for at nævne nogle få. Og det gør virkelig ondt på Facebooks økonomi.
Facebook er gentagne gange blevet beskyldt for, at deres medier i virkeligheden er med til at sprede både konspirationsteorier, deciderede ”fake news” og ikke mindst tjene penge på yderliggående gruppers hadefulde og volds-opfordrende ageren på medieplatformen. Tech-giganten tjener ganske enkelt penge på disse grupper og denne trafik – og det er dybt problematisk har mange virksomheder nu erkendt og taget konsekvensen af.
En talsmand for en af verdens største investeringsselskaber, David Cumming fra Aviva Investors udtaler til BBC, at tabet af tillid og et decideret fravær af et moralkodeks kan “ødelægge forretningen” for Facebook.
Facebook har dog en enorm base af mindre annoncører, der ikke på samme måde som de store firmaer, er inde i de meget kritiske problematikker Facebook står overfor.
Facebook står desuden for de fire mest downloadede apps i det sidste årti, så det er stadig manges vurdering, at Facebook nok skal overleve, men at de i høj kan blive tvunget til at være mere ansvarlige i forhold til ikke at udbrede hadefulde indlæg og misinformation.
Boykotten af Facebook har stort momentum, og man har langt fra set toppen af omfanget endnu.
Denne boykot kan således medvirke til en voldsom nedtur for tech-giganten Facebook.com.
Relaterede artikler:
Selv Trump indrømmer det: Han kommer til at tabe valget
I lyset af et væld af dårlig meningsmålinger og advarsler fra nogle af hans nærmeste allierede, er Trump kommet til den dystre erkendelse, at han sandsynligvis vil få et historisk dårligt valg…
Deep fake videoer tester Facebooks og Mark Zuckerbergs troværdighed
I øjeblikket florerer der flere kontroversielle deepfake videoer på Facebook og det Facebookejede Instagram. Videoer som kan skabe politisk misinformation i foruroligende grad …
Facebook og Google betaler stort set ikke skat i Danmark. Organiseret skattebedrag i milliardklassen
To af verdens rigeste virksomheder har i årevis, benyttet sig af en række skattefinter for at undgå at betale skat bl.a. i Danmark og i en lang række andre lande…
Kilder: BBC World, stophateforprofit.org, nytimes.com, cnn.com.