Når man er fuldstændig optaget og fordybet i det man gør, er man i helt naturligt i flow.

Oplevelsen af flow er af stor betydning for vores livskvalitet og produktivitet. Og stort set alle de bedste oplevelser i livet sker i fordybelse, – i flow.

Hvis du selv tænker tænker tilbage på de store oplevelser i dit liv, vil du lægge mærke til, at det har været situationer, hvor du har været fuldstændig optaget af det der skete, eller det du gjorde.

Ifølge forskningen er oplevelsen af flow ofte forbundet med at glemme tid og sted og med en intens følelse af mening. Du bliver samtidig mindre bevidst om dig selv.

”Din bevidsthed om dig selv er kun i forhold til selve aktiviteten, f.eks. fingrene på et klavertastatur, eller den måde du placerer en kniv på for at skære grøntsager, eller balancen på dine kropsdele, mens du står på ski … ”…. Du arbejder ubesværet. Selv om du måske arbejder hårdere end normalt, er det ved flow alt, at alt “klikker” og føles næsten ubesværet.

(Go with the flow: Engagement and concentration are key, Edward Phillips, M.D Havard Medical School)

Der udløses desuden en ordentlig dosis endorfiner, som højner ens velbefindende og lykkefølelse.
Ud over at flow-oplevelser er rare at have, er tilstanden i flow også med til at gøre os klogere, mere produktive, kreative og iderige. Kan man skabe rammer på ens arbejdsplads, hvor flowtilstanden kan opnås er der altså meget at hente i forhold til ens produktivitet.

Det er ikke svært at lære

Man kan lære at styre sin opmærksomhed eller psykiske energi og dermed øge ens følelse af lykke, nydelse, glæde og livskvalitet.

At der ikke er tale om den raketvidenskab for at komme i flow, viser bl.a. den omstændighed at børn er virkelig gode til at være i flow, enten i leg, at ved at være optaget af noget i naturen, eller noget helt tredje. Det er simpelthen en af de naturligste tilstande for os mennesker. Vi er desværre bare noget dårligere til det som voksne, da vi bruger meget af vores tid på, at tænke tilbage eller frem, bekymre os, været optaget af flere ting på en gang, og i øvrigt lader os forstyrre af eksempelvis, mails, sms, facebook etc.

Start med at prøve at være i flow i dine hobbies. Det er ofte, når vi beskæftiger os med noget vi godt kan lide, at vi kan opnå flow tilstanden. Det kan være i sport, i læsning, i naturen, dans, skiløb eller i sex for den sags skyld.

Man kan så efterhånden forsøge at brede flow-oplevelser ud til områder af sit arbejde eller studie. Det sjove er, at jo mere du er i flow jo bedre og mere arbejde vil du kunne præstere. Du vil også hurtigere og dybere tilegne dig ny viden.

Det handler bl.a også om at overvinde trangen til at stoppe ved enhver fejltagelse.

Du vil sandsynligvis være bedst i flow, når du fokuserer på, hvad du vil opnå eller opleve og ikke tillader fejl at være distraherende. At acceptere at fysiske symptomer på nervøsitet er normale og naturligt vil lette, når du først er i gang.

Lige på grænsen af sin kunnen

Nogle gange er det, når man er lige på grænsen af sin kunnen, at man er mest disponeret for at opleve flow. Man overskrider lidt sig selv, men er alligevel i kontrol. Man er med andre ord lige tilpas udfordret. Eksemplet kunne være, at man har lært at stå på ski, og så bliver tilpas udfordret i et nyt terræn. Her kan du eksperimentere med dine færdigheder, blive bedre og opleve flow i situationen.

At spille, lege og arbejde med andre fremmer også flow. Og endelig; sørg for at bevare den humoristiske tilgang. (Edward Phillips, Havard Medical School)

Professor ved Aarhus universitet, Hans Henrik Knoop, er en de forskere herhjemme, der har beskæftiget sig meget med flowbegrebet.

“Oplevelsesmæssigt er flow-tilstanden kendetegnet ved at man er fuldstændig involveret, fokuseret og koncentreret …  som man oplever, når man er fuldt koncentreret om noget engagerende, lærerigt og nydelsesfuldt.”

“Det er nemt at indrette sig, så man kan være i flow, hvis blot omgivelserne er åbne for det – og det bør de være, for flow er ikke blot en fed oplevelse, men også udtryk for, at man lærer effektivt og øger sin kreativitet, så man derved bliver mere værdifuld for andre også” udtaler Hans Henrik Knoop til DR.

Hans Henrik Knoop opfordrer til, at man sætter sig ned og tænker over, hvornår man sidst var i flow: ”…  prøv at finde ind til, hvad der gjorde, at du var i flow på lige nøjagtig det tidpunkt. På den måde kan du lettere tilstræbe at komme i flow igen.”

Det handler bl.a. om at bruge ens styrker, som man også får energi af at udfolde. Flow er i det hele taget energigivende, og dræner ikke en for energi som andre gøremål kan gøre det.

I en organisationssammenhæng kan det være en god ide at skabe nogle rammer som giver gode muligheder for at tage selvstændige initiativer. Og man skal ind imellem kunne fjerne sig fra distraherende faktorer, så det er muligt at koncentrere sig.

Diana Raab, PhD giver bl.a. følgende gode råd om flow:

Tag en pause fra teknologi, som mobiltelefoner, computere og tv.

Find noget, der bringer dig glæde og koncentrer dig om det.

Nyd processen af dit projekt, arbejde eller samtale, snarere end at tænke på destinationen, eller det endelige produkt.

Undgå at knytte dig til negative tanker.

Bliv i en situation eller med et projekt, indtil du føler, at det er færdigt.

(How to be in the flow, Diana Raab, Psychology Today)

Kilder:

Professor Aarhus universitet, Hans Henrik Knoop. Århus Universites hjemmeside, Flow – Orden i hovedet på den fede måde. Og interview til DR.

Mihaly Csikszentmihalyi: Flow. Optimaloplevelsens psykologi, overs. Bent Bjerre, Munksgaard, 1991. Genudgivet: Dansk Psykologisk Forlag, 2005.

How to be in the flow, Diana Raab, Psychology Today.

Wikipedia.com

Go with the flow: Engagement and concentration are key, Edward Phillips, M.D Havard Medical School.

Kilder: IMF, thenational.ae, financialpost.com, reuters, CNBC, finans.dk