Glem Brexit: I Storbritannien foregår der i øjeblikket en klimarevolution af dimensioner

Klima går fremad i Storbritannien
Kulkraftbaseret el er faldet fra 40 til 1 procent på 7 år

Storbritannien er andet en uendelige Brexit-slagsmål. Der foregår i øjeblikket en klimarevolution, der giver alle andre lande baghjul. Og det er gode nyheder for det betyder, at det nu er en af de tunge økonomier der går forrest i kampen mod klimaændringer. Det kan samtidig vise vejen for andre store lande.

Elforbruget er omlagt til vedvarende energi med rekordfart og på bare 7 år er kulkraftbaseret el gået fra 40 procent til 1 procent. 40 procent dækkes nu af vedvarende energi. For nyligt var der 18 dage i træk, hvor Storbritannien ikke brugte kul overhovedet. Det er første gang der ikke anvendes kul siden 1882.

Som den første af de store økonomier går Storbritannien nu også efter at blive CO2 neutral i 2050. Målt både på resultater og ambitioner er det altså meget få lande der kan matche briterne i øjeblikket.

Der er ingen tvivl om, at der i Storbritannien, i måske i endnu højere grad end i Danmark, er kommet et enormt fokus på klima.

BBC har lavet en hårdtslående dokumentar om klimaændringer, og massive strejker og protester fra bl.a. klimaaktivister som Extinction Rebelllion har været med til at sætte klimaet øverst på briternes dagorden. Nestor i BBC, Sir David Attenborough har talt om en “call to arms” situation, som er blevet hørt af det britiske folk og parlament.

Som det første land i verden erklærede det britiske parlament i maj måned, såkaldt “climate emergency”, “klima-nødsituation”, efter at både Wales, Scotland og en række engelske byer havde gjort det samme. “Climate emergency” har indtil videre betydet, at man har opgraderet ambitioner og fokus på klimaet i et hidtil helt usædvanligt omfang.

Der er dermed også en vis sandsynlighed for, at den afgående premierminister, Theresa May vil blive husket for andet end kaotiske Brexit forhandlinger. De nye ambitiøse klimamål er sandsynligvis noget af det sidste May kommer til at stå i spidsen for.

 

Storbritannien førte verden til rigdom
Theresa May talte på Imperial College i London

“Storbritannien førte verden til rigdom gennem fossile brændstoffer i den industrielle revolution, så det er passende for Storbritannien nu at lede i modsat retning” (Theresa May ifølge BBC)

 

“Nu er det tid til at gå videre og hurtigere for at beskytte miljøet for vores børn. Vi skal lede verden til en renere, grønnere vækstform.”

“Man kan godt sænke udledningen af CO2 og stadig have økonomisk vækst” sagde Theresa May på Imperial College i London. Et synspunkt mange økonomer er enige i, og tørre tal desuden har dokumenteret i de seneste år.

Den afgående britiske premierminister håber, at Storbritanniens eksempel snart følges af andre store økonomier.

Energiminister Chris Skidmore vurderer at den grønne omstilling vil koste omkring 1 til 2 procent af BNP, og tilføjer at “Den grønne økonomi ville generere arbejdspladser, og at omkostningerne ved grønne teknologier hele tiden vil falde.”

Theresa May ses foroven besøge Imperial College, der for nyligt trak overskrifter for at have opfundet en ny planteteteknologi, der er 100 gange mere effektiv end træer til at opsuge CO2 fra atmosfæren.

 

 

Theresa May taler om vores moralske pligt til at efterlade verden i en bedre tilstand:

 

Relaterede artikler:

Ny planteteknologi kan måske redde klimaet: 100 gange mere effektiv end træer til at opsuge C02

 

Britisk studie: CO2 venligt landbrug er muligt uden tab af indtægt eller færre fødevarer

 

 

 

Kilder:

BBC, CNN, The Guardian, Daily Mail
 

 

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her