Elmotor på to hjul er en lidt overset transportløsning herhjemme – endnu. I flere store lande er eltransport på to hjul allerede gået hen og blevet førende i den grønne omstilling i transportsektoren
”Under al snakken om elbiler er en stille, elektrisk revolution i gang – først og fremmest i Kina. Mens der på verdensplan samlet var 7,2 millioner elbiler i 2019, som er det seneste år, IEA har komplette tal fra, kørte der på samme tid omtrent 300 millioner elektriske motorcykler, scootere og knallerter på vejene i Kina. Det er verdens største flåde af elektriske køretøjer.” (verdensbedstenyheder.dk)
De store fordele ved to-hjulet eltransport fremfor elbiler er den lette mulighed for at oplade, og at to-hjul i det hele taget er noget lettere at få til at passe ind i byernes begrænsede plads.
Herhjemme er det mest el-cykler som har kronede dage. Salget har slået rekord år efter år, og alene i 2020 blev der importeret 69.000 elcykler til Danmark. (Danmarks Statistik)
Dertil kommer salget af danskproducerede elcykler, som allerede har overhalet salget af konventionelle cykler.
Pandemien har ikke ramt cykelbranchen, der tværtimod stortrives – og det gælder i særdeleshed elcykler, som flere og flere kan se de indlysende fordele ved. Udover at gavne klimaet, spare penge giver de også mere motion og sjov under transporten. Følelsen af at have superkræfter på cylestien er stærkt vanedannende.
I folkerige lande som Indien og Kina er motoriseret tohjulet transport den mest almindelige, så omstillingen til el er virkelig noget der batter i det samlede regnskab.
Det Internationale Energi Agentur vurderer, at to og tre-hjulede køretøjer er dem der egner sig bedst til en hurtig omstilling til batterier. Det skyldes ikke mindst prisen, men også at de to-hjulede nemt kan lades op derhjemme eller på arbejdspladsen.
Mange har prøvet hvor flydende og hurtigt elbiler accelerer, og oplevelsen på en elmotorcykel og scooter skulle også være lige et nummer federe end med en gammeldags forbrændingsmotor.
Analytikere forudser, at salget af tohjulet elektrisk transport vil stige eksplosivt i de kommende år, og meget hurtigere end elbiler.
For mange handler det også om frihed og livskvalitet – og ikke mindst, at man kommer hurtigere og lettere gennem myldretidstrafikken.
Elcyklerne giver af indlysende grunde også frihed for at betale benzin, vægtafgift og dyre værkstedsregninger. Ganske givet et tungtvejende argument, ud over de rent klimamæssige fordele.
Udformningen af de strøm -og rugbrøds drevne cykler har ændret sig markant i de senere år; de fås nu i alle udgaver lige fra citybikes, moutainbikes til specielt stylede udgaver og ladcykler til børnefamilier. I det hele taget ligner elcykler nu mere almindelige cykler – bare i en i hi-tech udgave.
“Går du 10-15 år tilbage, var udbuddet af elcykler nærmest udelukkende henvendt til ældre og gangbesværede. Det var ’bedstemorcykler’ med lav indstigning og et madkasse-lignende batteri på bagagebæreren. “Vi har gjort meget for at integrere batterierne bedre og få elcyklerne til at ligne almindelige citybikes.” « siger Michael S. Hansen, produkchef for Danmarks største cykelproducent HF Christiansen. (Finans.dk)
Elcykler er i høj grad med til at gøre billister til cyklister. Når folk har haft en elcykel i et par måneder, er der mange der vælger helt at droppe bilen. Det er pludselig blevet cool med elcykler – og sikkert også noget sundere end at sidde passivt under transporten.
Det er bestemt noget som ligger i kortene, at elektriske to-hjulede også herhjemme kunne overhale elbilene indenom – og hurtigere end vi tror.
Kilder: Finans.dk, Danmarks Statistik, supercykelstier.dk, Verdens Bedste Nyheder, videnomklima.dk, ing.dk.
Salget af elbiler eksploderer: Vi er tæt på et tippepunkt for grøn omstilling og det går hurtigt nu
Flere hopper på de nye elcykler som et alternativ til bil og offentlig transport
Kæmpebatterier til elnettet i stærk vækst: Løsningen for bæredygtig energis dilemma?