Salget af elbiler eksploderer: Vi er tæt på et tippepunkt for grøn omstilling og det går hurtigt nu

VW ID.3 med op til 204 hk til samme pris som en VW Golf

Salget af nye elbiler eksploderer i Europa og resten af verden, og noget tyder på et afgørende vendepunkt for den grønne omstilling.

Der er eksempelvis sket en stigning af salget af elbiler i Tyskland, fra 3 procent i januar 2020 til 14 procent i december 2020. (zetland.dk)

Det er en relativ stigning på langt over 400 procent, og det er vel at mærke salget af ”rigtige” elbiler og ikke hybrid-biler med et batteri, der kun supplerer brændstofmotoren.

I Danmark steg salget af rene elbiler fra 3 procent til 17 procent, fra januar til december 2020. Det svarer til en relativ stigning på over 500 procent på mindre end et år.

Det samme gør sig gældende i Frankrig, hvor over hver tiende solgte bil i december 2020 var en elbil.

Elon Musk vil have prisen for en Tesla ned

Norge har den globale rekord, hvor salget af el-biler udgjorde over 54 procent af salget af nye biler i 2020. (motormagasinet.dk)

Ifølge flere betragtere er vi vidne til et afgørende ryk for elbiler.

Elbiler er ganske enkelt blevet en bedre ide og teknologi i løbet af de sidste år; bedre acceleration, lavere ejeromkostninger, ingen støj og nul forurening.

Det er ikke kun idealister der vælger elbilen frem for de efterhånden gammeldags brændstofbiler.

Den rene elbil er på kort tid blevet et godt valg også på grund af økonomi og køreglæde, oveni miljø- og klima fordelene. Der er desuden langt færre mekaniske dele i en elbil, hvilket betyder en yderligere besparelse på reservedele.

Ifølge den velansete analysevirksomhed Bloomberg New Energy Finance, befinder elbilmarkedet på tærsklen til en voldsom acceleration. (Zetland.dk)

Der kommer hele tiden nye modeller på markedet; alene i løbet af det næste år vil der komme omkring 45 nye modeller på det danske marked. (fdm.dk)

Selv en Ford Mustang kommer i en elbil-version, og især de store tyske mærker satser nu benhårdt på elbil markedet.

Hongguang Mini EV til 32.000 kr. (uden afgift)

Der er også ved at komme kinesiske elbiler på verdensmarkedet, med priser helt ned til 32.000 kr. (uden afgift). Det er dog helt små modeller som den lille Hongguang Mini EV, med en rækkevidde på 170 km.

Hongguang Mini er den mest solgte elbil i Kina, som efter den blev introduceret overhalede Tesla. (Berlingske)

Tesla sigter i øvrigt nu også på at sænke produktions omkostningerne på deres elbiler, så de ifølge Elon Musk kommer ned i noget andet prisleje.

“Vi er overbeviste om, på lang sigt, at vi kan lave en elektrisk bil til 25.000 dollar,” siger Elon Musk. Det svarer til ca 160.000 kroner. (Berlingske)

Nye større kinesiske elbiler med en rækkevidde på op til 500 km er også ved at blive introduceret på det danske marked. De vil ikke blive solgt hos traditionelle forhandlere, men kun online.

Vi er i disse år vidne til lidt af en revolution på bilmarkedet, og de nye elbilejere skifter ikke til fossilbil igen. Det er veldokumenteret, at når først folk skifter fra fossilbil til elbil, så ser de sig sjældent tilbage. (Zetland.dk)

Lidt på samme måde som med de grønne energiformer, er vi tilsyneladende nået til et tippepunkt for elbiler. Efter prisen på grøn el udkonkurrerede de fossile brændstoffer går det kun en vej, – og hurtigere og hurtigere. Det samme er ifølge mange eksperter ved at gentage sig med elbiler, og det lover unægteligt godt for den grønne omstilling og klimaet.

MAXUS EUNIQ – 7 SÆDER OG 100% ELEKTRISK

 

Relaterede artikler:

Endnu flere lande sætter ambitiøse klimamål – men hurtigere handling kræves

Tysk bil kører på strøm fra egne solceller og lader imens

Flere hopper på de nye elcykler som et alternativ til bil og offentlig transport

Kæmpebatterier til elnettet i stærk vækst: Løsningen for bæredygtig energis dilemma?

 

Kilder: Zetland.dk, motormagasinet.dk, Berlingske, zap-map.com, efahrer.com, fdm.dk, finans.dk, The Guardian, maxus-danmark.dk.

 

 

 

Fyns Lokal TV kan opleves med TV Fionia hvor du kan se fynsk lokal TV på Yousee’s kanal 97.

 

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her