Her er ninja missilet der dræbte al-Qaeda lederen uden at skade andre i nærheden

Ninja missilet med hyper præcision, Hellfire R9X

Missilet hedder Hellfire R9X og er blevet beskrevet som en ambolt i høj hastighed – med knive. Det indeholder ingen eksplosiver, men 6 knivblade der er skarpe nok til at skære sig igennem beton og metal for at nå deres mål. I dette tilfælde Al-Qaeda lederen Ayman al-Zawahiri, det ifølge amerikanske myndigheder blev dræbt at missilet i Kabul.

Ifølge amerikanske embedsmænd er R9X Hellfire et tophemmeligt missil til præcise luftangreb, der eliminerer terroristledere uden en eksplosion, hvilket i høj grad mindsker skaden og mindsker muligheden for civile ofre.

Det laserstyrede og næsten lydløse missil affyres fra en fjernbetjent drone med avancerede kameraer, og lige før nedslag springer de seks roterende knive frem i, hvad der er blevet beskrevet som blender bevægelser.

Våbnet er ganske få gange blevet brugt af Pentagon og CIA, og sender samtidig et kraftigt signal til USA´s fjender, der ikke i samme grad råder over præcisionsvåben. En omstændighed der ifølge flere eksperter er med til at rykke våbenmagtbalancen markant, og har vakt stor bekymring i blandt andet Rusland.

R9X blev affyret fra en fjernbetjent drone

Ingen af Ayman al-Zawahiris familie, der befandt sig i samme bygning kom til skade, ifølge amerikanske embedsmænd. Der ser i øvrigt ikke ud til at være sket synderlig skade på bygningen, som det fremgår af en CNN rapport om episoden.

USA har angiveligt tidligere brugt ninja-bomben tilbage i 2017, da al-Qaedas seniorleder, Abu al-Khayr al-Masri blev dræbt i Syrien. Dette er dog ikke bekræftet fra officielt hold; R9X er normalt et top hemmeligt våben, der sjældent nævnes. Derfor er det også meget sandsynligt, at der er flere detaljer om våbnet som ikke kommer frem, – ikke mindst hvor mange gange det er blevet brugt

Ninja-missilet blev udviklet i 2011 under Barrack Obamas præsidentperiode som svar på bekymringer over antallet af civile, der blev dræbt i droneangreb i Mellemøsten.

Angrebet på al-Zawahiri er USA’s vigtigste aktion mod al-Qaeda siden likvideringen af Osama bin Laden i 2011. Drabet på al-Zawahiri var nøje planlagt gennem måneder af CIA, der i mere end to årtier har været på jagt efter ​​9/11-angrebets bagmænd. CIA havde sporet Zawahiri til huset i Kabul, kendte hans daglige rutine og havde valgt et tidspunktet at dræbe ham på, da han trådte ud på sin balkon.

Med Zawahiris død er alle 9/11-sammensvorne nu enten blevet fanget eller dræbt.

 

Se evt. CNN´s dækning af angrebet med R9X missilet:

 

Kilder: CNN, Reuters, qz.com, US Department of Defense.

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her