Mangroveskove har været et af verdens mest truede økosystemer i årevis, men en ny rapport viser, at det er ved at ændre sig.
De er en af de mest unikke og grundlæggende skovtyper på vores planet, og i et par årtier gik de tabt med en hastighed, der syntes at være fatal. Men med den nye rapport 2022 State of the Mangrove tegner der sig et nyt billede af skiftende tendenser og holdninger til mangroveskove, deres levesteder og deres rolle i verden. (worldatlarge.news)
”Sunde mangrove-økosystemer er afgørende for global klimahandling – spiller en nøglerolle i CO2-lagring og opbygning af modstandsdygtighed over for en hurtigt opvarmende verden.
Mangrover stabiliserer kystlinjer, reducerer erosion, fremmer vækst af biodiversitet og beskytter
kystsamfund ved at opbygge deres tilpasningsevne og gøre dem mere modstandsdygtige overfor virkningerne af klimaændringer, såsom havniveaustigning, storme og kysterosion…” står der i indledningen til rapporten fra Global Mangrove Alliance.
Forholdene for mangroveskovene forbedres, ikke kun på grund af en dedikeret indsats for at genbeplante mangrover, men også fordi klimapolitikken rundt om i verden efterhånden er blevet indsnævret til en carbon-in carbon-out-ligning, og derfor er akvatiske økosystemer som mangrover blevet de klart vigtigste økosystemer af alle.
Opdaterede kort viser, at 147.000 kvadratkilometer af jordens overflade er dækket af mangrover. Globalt i dag ligger 42% af alle mangroveskove under et vist niveau af beskyttelse.
Faktisk afslører rapporten, at mangroveskove stadig går tabt hvert år. Mellem 1996 og 2010 blev den gennemsnitlige tabsrate anslået til at være 327 km2 eller omkring 0,21 % af den globale dækning. Mellem 2010 og 2022 faldt tabsprocenten dog med 600 % til kun 66 km2 om året, eller 0,04 %.
Forfatterne bag rapporten håber at kunne præsentere en klar og enkel cost-benefit-analyse for politiske beslutningstagere og vise tre indsatsområder som de mest effektive og opnåelige strategier der findes:
”Stop tab, genopret halvdelen, dobbelt beskyttelse”
Rapporten anbefaler at lande og samarbejdspartnere arbejder på at standse tabet af mangrover fuldstændigt, genoprette halvdelen af det tabte siden 1996, hvilket svarer til omkring 4.092 km2, og fordoble arealet af mangrover beskyttet på verdensplan med ca. 61.000 km2.
Tabet af selv blot 1 % af de resterende mangrover kan føre til tabet af 0,23 gigaton CO2-ækvivalent, svarende til over 520 millioner tønder olie, eller de årlige emissioner fra 49 millioner biler i USA,” skriver forfatterne bag rapporten.
Af denne grund er beskyttelsen af yderligere mangroveskove afgørende. Rapportens genopretnings anbefaling vil lagre, hvad der svarer til yderligere 1,27 gigaton CO2.
Nogle af de største genopretnings programmer, der foregår i verden lige nu omfatter Senegal, hvor der i regionerne Casamance og Sine Saloum indtil videre er genplantet næsten 80 millioner mangrovetræer, og Indonesien, hvor præsident Joko Widodo har forsøgt at genskove 6.000 km2. (worldatlarge.news)
Anbefalingerne i rapporten fra Global Mangrove Alliance er udarbejdet i samarbejde med FN og er henvendt til både statslige og ikke statslige aktører.
De nye tal og målinger fra rapporten viser også, at den store fælles indsats gennem de seneste år, helt fra individ niveau til statsligt niveau, rent faktisk kan give store resultater og vende en hidtil fatal udvikling på klimaområdet.
Relaterede artikler:
Massiv plantning af træer vil kunne udligne et årtis udledning af C02
Kæmpe vækst i CO2 opsamling verden over men tiltag i stor skala haster
Vi står midt i et kapløb mellem Armageddon og en gylden klimafremtid ifølge flere eksperter
Kilder: Global Mangrove Alliance, The State of the World’s Mangroves 2022, worldatlarge.news, nature.com, Center for International Forestry Research (CIFOR).