NASA har frigivet en betagende video af Perseverence dramatiske landing på Mars. Man kan fra kameraer ombord følge den risikable nedstigning og landing af Perseverence Roveren, der i øvrigt indeholder masser af dansk teknologi:
NASA´s video viser de spændende optagelser af roverlandingen i Mars Jezero-krater den 18. februar 2021. Denne virkelige optagelse blev optaget af flere kameraer, der også var med til at styre den komplicerede nedstigning og landing. (NASA)
Et kamera viser rumfartøjets nedstigningsfase (en slags raketdrevet jetpack, der hjælper med at flyve roveren til landingsstedet). Et andet kamera på roveren, kigger op på nedstigningsfasen. Et tredie kamera på toppen af “aerokapslen” (en kapsel, der beskytter roveren) kigger op på faldskærmen.
Og endelig et fjerde kamera i bunden af roveren, der ser ned på Mars-overfladen. (NASA/JPL-Caltech)
Perseverance har på 8 måneder tilbagelagt 470 millioner km før landingen på Mars.
Missionen er en kæmpesatsning på 13 milliarder kroner, men kunne faktisk nemt være gået galt under den avancerede indtrængning i atmosfæren, og den efterfølgende lige så komplicerede nedstigning og landing. Over halvdelen af tidligere Mars missioner er gået galt, så den succesfulde landing er en kæmpe succes for NASA og ikke mindst dansk forskning.
DTU og Københavns Universet er vigtige bidragsydere til Mars missionen, da de blandt andet har udviklet kameraer, der skal søge efter vand og liv på vores naboplanet. Der er is flere steder på overfladen af Mars, og sandsynligvis er der meget mere is og vand i undergrunden, som roveren kan lokalisere.
Den langsigtede plan er at sende mennesker til Mars, og lokaliseringen af vand på planeten, betyder at man både kan producere ilt til astronauter og brændstof til hjemturen.
Der satses voldsomt på Mars missioner fra flere landes side, og det skyldes blandt andet de forventede store teknologiske landvindinger, der sker i kølvandet på rumprogrammerne. Silicon Valley blev grundlagt i det sidste rumkapløb og har kastet enorme teknologiske og økonomiske gevinster af sig.
Relaterede artikler:
Ny teknologi kan fremstille CO2-negativt raketbrændstof ved at opfange CO2 fra luften
Pentagon pålagt rapport om nylige UFO-kontakter: Offentliggøres om senest om 6 måneder
Kilder: NASA, JPL-Caltech, BBC, dr.dk, dtu.dk, nyheder.tv2.dk, ufm.dk.
Se Lokal TV Fyn med TV Fionia der viser dig fynsk lokal TV med på Yousee’s kanal 97.