Et britisk firma har skabt en avanceret brille, der laver undertekster på samtaler, der foregår i den virkelige verden.
Firmaet XRAI Glass har taget det logiske skridt af den teknologiske udvikling med talegenkendelse, og lavet en augmented reality (AR) brille, der sætter undertekster på verden. Brillen kan med andre ord kan hjælpe døve og hørehæmmede på en helt ny måde.
Opfindelsen spås at blive lidt af en game changer af flere organisationer for døve.
Brillen konverterer lyd til billedtekster, der vises foran øjnene på dem, der bærer brillerne. AR, eller augmenteret virkelighed kan forklares ved, at teksten kommer frem i brilleglasset på det man ser, samtidig med man kan se den anden person og alt andet omkring en. Man ser virkeligheden, men i en tekstet version.
Selvom brillen bygger på eksisterende teknologi, er den sin første af sin slags og vil på sigt også kunne oversætte andre sprog i realtid og forstå accenter.
Firmaet bag AR brillen har delt en video af blandt andet en døv kvinde, der prøvede brillerne for første gang, og hendes glæde ved at se teknologien fungere:
AR-brillerne er forbundet til en mobiltelefon, som håndterer oversættelse og grafikgenerering.
“Hvad vores software gør i praksis er, at den tager et lydfeed fra mikrofonen på brillerne og sender det ned til telefonen,” udtaler stifteren af XRAI Glass, Dan Scarfe. (euronews.com)
Selvom den nye enhed er blevet hyldet som en game changer med potentiale til at ændre liv af døveorganisationer som Royal National Institute for Deaf People og DeafKidz, er opfindelsen ikke uden problemer.
Teknologien er endnu ikke stærk nok til at virke, når folk taler henover hinanden. Brillen har også brug for relativt rolige omgivelser for at virke.
Der vil sandsynligvis snart fra andre firmaer komme en lang række alternativer til den nye brille, der pt. kun virker på android telefoner.
Mens talegenkendelses teknologien hele tiden bliver stærkere vil der komme flere anvendelses muligheder inden for mange områder. Det gælder ikke mindst den måde vi kommunikerer via tale til tekst. Vi kan derfor kan se frem til at slippe tastatur på mobil og PC i langt højere grad fremover. Muligheder der alt andet lige vil gøre arbejdsgange og hverdagen lettere for mange mennesker.
Ifølge “Ligetil på tegnsprog” på dr.dk koster den eksisterende løsning med AR brillen omkring 2800 kr., men virker endnu ikke på iPhone.
Relaterede artikler:
Lam mand skriver tekst med tanken og ny hjerne-computer teknologi
Kilder: Euronews, dr.dk, metro.co.uk, xrai.glass.