Nyt studie: Det er muligt at vende de genetiske symptomer på aldring

Et nyt banebrydende studie fra University of California overrasker forskerne, idet en kombination af relativ almindelig medicin kan hjælpe folk til at vende deres biologiske alder.

Deltagerne fik en kombination af væksthormon og 2 slags diabetes medicin over et år, for at undersøge om man kunne reparere væv i thymus kirtlen, som er essentiel for vores immunsystem.
Thymus kirtlen er en del af kroppens immunforsvar og producerer de hvide blodlegemer, der kaldes T-lymfocytter.

Ikke bare blev vævet repareret, men en noget overraskende sideeffekt var, at det “epigenetiske ur” hos forsøgsdeltagerne blev stillet tilbage. Det epigenetiske ur regnes som den mest præcise indikator for vores biologiske alder og risikoen for aldersrelaterede sygdomme.

Patienterne var i gennemsnit blevet 2,5 år yngre i forhold til deres biologiske alder, og deres immunsystem viste bemærkelsesværdige tegn på foryngelse.

Forsøgsdeltagerne, der alle var mænd i alderen 51-65 år beholdt deres fremskridt i 6 måneder efter forsøget.

Forskerne der udførte forsøget havde ikke ventet at se de ret overraskende resultater:

Professor i genetik, Steve Hovarth

”Jeg forventede at se i uret gå ned i fart, men ikke en vending,” siger genetiker og hovedforsker Steve Horvath til det videnskablige tidskrift ”Nature”. ”Det føltes nærmest futuristisk.”

Steve Hovarth er professor i genetik på UCLA.

”Fordi vi kunne følge ændringerne i hvert enkelt individ, og fordi virkningen var så stærk i hver af dem, er jeg optimistisk,” siger Horvath.

”En regenerering af thymus kirtlen kan være nyttigt hos mennesker, der har et underaktivt immunsystem, inklusive ældre mennesker”.

Kræftimmunolog Sam Palmer ved Heriot-Watt University i Edinburgh udtaler til ”Nature”, at det er spændende at se udvidelsen af ​​immunceller i blodet. Dette “har enorme konsekvenser ikke kun for infektionssygdomme, men også for kræft og aldring generelt”.

 

Relaterede artikler:

Ny forskning: Medicin der kan stoppe aldring på vej

 

Ny forskning: At ”kilde” øret med svag strøm kan forsinke aldring

 

Kilder: Nature.com og studiet “Reversal of epigenetic aging and immunosenescent trends in humans”
 

 

 

 

Artiklen ligger under Viden

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.


 Støt fri og uafhængig journalistik, så alle fortsat har adgang til væsentlig viden. Du kan her støtte med større eller mindre enkeltbeløb via MobilePay.